X Factor 2026 – Show 1: Hvem bliver første udstemte?
Det er barske løjer, men der er ingen vej udenom. Vi har lige fundet de ni dygtige artister, der skal med i X Factors Liveshow. Og så begynder vi altså med det samme at sende dem hjem én efter én. Du kan se X Factor – Show 1 direkte på TV2 fra kl. 20:00 fredag d. 27. februar 2026.
X Factor odds: Hvem ryger ud X Factor denne fredag?
De nuværende X Factor odds indikerer, at Jakob Hasselstrøm og 44 m2 er bookmakernes to favoritter til at ryge ud efter det første liveshow.
Odds på næste udstemte
Hvem vinder X Factor?
Vil du spille på den vindende deltager eller den vindende dommer, så se vores side med flere X Factor odds.
Optakt til X Factor 2026 – Show 1
Tænd for lyset og skru op for musikken. Lad showet begynde! Det er tid for liveshows i X Factor 2026.
Der er to nye dommere i årets show, hvor Drew Sycamore har afløst Oh Land, mens Benjamin Hav er med i stedet for Simon Kvamm.
Thomas Blachmann er dog tilbage og dermed den eneste genganger og den med afstand mest rutinerede i dommerfeltet.
Blachmanns kuld anno 2026
Det er en skønsom blanding, Thomas Blachmann har samlet sig i denne omgang.
Bare 15 år gamle Hevi er blandt favoritterne til at tage trofæet og sejren i hele sæsonen. Hun er flankeret af Rasmus Djurhuus i kategorien over 23 år, mens gruppeelementet er 44 m2.
Drew Sycamores første kuld nogensinde
Det er et overordentligt stærkt hold, Drew Sycamore har sat sammen.
Unge Ella Sophia ligner et voldsomt flot bud på den samlede sejr, og det gør den 41-årige MLI – svenske Emelie Blomgren – i kategorien over 23 år også.
Endelig er den velklingende feminine duo fra Svendborg, Sara+Marie, et usædvanligt stilsikkert bud på en gruppe.
Smitter Benjamin Havs humør og optimisme?
Endelig er Benjamin Hav sidste dommer i trioen, og han har samlet sig et bemærkelsesværdigt hold med unge Hugo A som det mest oplagte vinderbud. Både ifølge Benjamin Hav selv og også bookmakerne.
Derudover er Jakob Hasselstrøm over 23 år, mens gruppen med det velvalgte navn 4 Flotte Fyre skal forsøge at synge sig ind i danskernes hjerter.
Lad os så komme i omdrejninger
Hvem skal bedst fra land i sæsonen? Hvem hænger med rumpetten i vandskorpen fra første show? Og hvem kan overraske og imponere og gå videre?
Det finder vi ud af fredag, når der er sunget, danset og kæmpet for at undgå at blive sæsonens første udstemte. Det er et træls job. Men én skal jo altså være den første.

Spilforslag: Rasmus Djurhuus ryger ud af første show i X Factor
Puha, fredag aften går det endeligt løs. Grupper, artister under 23 år og kunstnere over 23 år byder op til dans, stemning og fest, når årets første liveshow i X Factor ruller over skærmen og scenen.
Drew Sycamore er på forhånd den af de tre dommere, der ser mest oplagt ud som vinder af hele programmet med tre af de fem deltagere med lavest odds som vindere.
Så måske skal vi ikke kigge den vej for at finde potentielt udstemte fredag aften.
Jakob Hasselstrøm – Benjamin Havs over 23-kunstner – og 44 m2, som er Blachmanns gruppe – er de to, der er blandt de undertippede på forhånd i forhold til at få endnu en fredag i programmet.
Der kan nu altid ske en hel masse, når det går løs. Hvad gør det ved de unge mennesker, når de pludselig står i rampelyset og skal præstere live på scenen?
Kan de unge mennesker – alle tre under 23 år er 15, 16 og 18 – holde til presset? Eller vil forventningerne og det store pres fra omverdenen blive en hæmsko?
Det er altid et langskud at byde ind på den første udstemte, og formentlig har bookmakerne ret – det har de jo ofte – når de peger på Hasselstrøm og 44 m2.
Men før der overhovedet er tilgængelige odds på første udstemte, virker det nu fristende at kigge en tak længere ned i feltet efter Rasmus Djurhuus.
Han er finurlig, skøn og skør, men kan han underholde familien Danmark i den bedste sendetid? Eller kan det ligefrem blive for quirky og finurligt?
Afhængigt af oddsene, når de kommer, vil jeg enten gå med Jakob Hasselstrøm – hvis altså det ikke er et helt i bund-odds – og ellers kan det være en mulighed at se, hvad der er at hente på Djurhuus.
*Reklamelink
|
0,00
Rasmus Djurhuus stemmes ud
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Format, regler og tidligere vindere i X Factor
Vil du gerne være godt klædt godt på til X Factor 2026, så bliv klogere på format, regler og tidligere X Factor vindere på vores dedikerede side til X Factor 2026.
- 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
X Factor deltagere 2026
Se livedeltagerne i X Factor her:
Thomas Blachmans deltagere
- Hevi (solist under 23)
- Rasmus Djurhuus (solist over 23)
- 44 m2 (gruppe)
Drew Sycamores deltagere
- Ella Sophia (solist under 23)
- MLI (solist over 23)
- Sara+Marie (gruppe)
Benjamin Havs deltagere
- Hugo A (solist under 23)
- Jakob Hasselstrøm (solist over 23)
- 4 Flotte Fyre (gruppe)



