Vild med dans: Kære Dagbog. I dag skete der noget sjovt
Vild med dans buldrer videre fredag aften med show nummer 4. To par er allerede sendt ud af sæsonen, og denne gang er der et par, der har den tvivlsomme fornøjelse ligefrem at være storfavorit til at blive stemt ud.


Hvem ryger ud af Vild med dans næste gang?
Pusle skal holde skarpt øje med Alfred og Gustav
Vild med dans er et underholdningsprogram, men for deltagerne er det jo også en konkurrence, hvor den med færrest point ryger ud hver uge.
Derfor kan det betale sig at minde om det gamle mundheld fra savannen, når man bliver overfaldet af løver: Det gælder ikke om at løbe fra løverne. Det gælder bare om ikke at være den første, der bliver indhentet af løverne.
Sådan kunne forberedelsen til fredagens show meget vel lyde for Pusle Helmuth, der lever sit livs drøm som deltager i Vild med dans, men hun er altså denne gang klokkeklar favorit blandt bookmakerne til at slutte sidst og ryge ud af programmet.
Så hun skal finde en anden, der kan blive indhentet først, og i det spil er det en god idé at holde øje med Alfred Midé Erichsen og Gustav Salinas.
Meget, meget flotte danse
Der har allerede været rigtig meget rigtig flot dans i denne sæson, hvor forhåndsfavoritten Jasmin Lind og Michael Olesen allerede har vist, at de er mere end klar til at leve op til forventningerne med tre fornemme danse indtil videre.
I fredags var det dog skuespiller Julie Rudbæk med partner Morten Kjeldgaard, der tog prisen med højeste pointscore, da parret samlede 20 point, hvilket er imponerende så tidligt på sæsonen, men Rudbæk har vist enormt flair for både rytme og show allerede.
En anden skuespiller, Jesper Asholt, har overrumplet alle og virkelig tappet, jive’t, quicksteppet og Paso doblet til den store guldmedalje sammen med Asta Björk.
Hos bookmakerne har det færøsk/rumænske powerpar, Sissal og sidste års vinder, Eugen Miu, dog klemt sig ind i top 3, og de leverer også flot koreograferede og veludførte danse indtil videre, hvis Sissal for alvor profiterer af sit høje energiniveau og flittige fysiske træning.
Temaet er Kære dagbog
I fredags var der dømt eventyr i showet, hvor der var H. C. Andersen-tema, hvilket gav hele aftenen et præg af bal på slottet.
Dét bliver det trods alt næppe denne gang, hvor temaet er Kære dagbog.
Der skal nok være et par af deltagerne, der har skrevet i deres dagbøger i denne uge, at de er skrækslagne ved udsigten til, at de skal være alene på gulvet for første gang i sæsonen.
Men det skal de, og det plejer at gå fint. Det plejer dog også at plante voldsom nervøsitet og uro blandt nydanserne, der helt forståeligt er nølende over for udfordringen.
Pusle? Alfred? Eller Gustav?
Det er stadig tidligt på sæsonen, og de enkelte deltagere kan udvikle sig enormt fra uge til uge – eller de kan gå i stå.
Alle tidligere vindere vil kunne fortælle, at læringen på dansegulvet kommer i ryk, og at én stærk uge ikke nødvendigvis bliver fulgt af endnu en stærk uge.
Så selv om spændingen om udstemningen umiddelbart kredser om trioen Pusle, Alfred og Gustav, kan alt ske fredag aften, når Cilia og Martin byder velkommen til tonerne fra husorkestret Kærligheden og til velmenende og hjælpsomme råd fra dommerbordet.
Spilforslag: Pusle Helmuth og Damian Czarnecki ryger ud af Vild med dans
Pusle Helmuth var i omdans i fredags, og det er sjældent en god ting at have med i bagagen, selv om man går videre.
For omdans er som regel et tegn på, at man i spillet om danseevner (dommerpoint) og popularitet (seerpoint) ligger i den tunge ende af feltet.
Pusle Helmuth er ikke blandt favoritterne. Det ved hun selv. Det ved bookmakerne. Det ved vi andre.
Men hun skal heller ikke vinde programmet. Hun skal finde en modstander, som hun kan besejre i omdans. Som seerne vælger fra på Pusles bekostning.
Umiddelbart tror jeg, at hun vil have bedst chancer mod Gustav, der for det første ikke helt har vist så meget flair på dansegulvet, som jeg forventede.
Og for det andet er han måske mere en Moses i forhold til opbakning, end jeg regnede med. Altså at han får alle til at have en holdning, og at den enten er vildt positiv eller vildt negativ.
Så måske. Måske vil Pusle have en chance i en omdans mod Gustav. Men jeg tror det ikke. Jeg tror, det bliver farvel til Pusle Helmuth – selv om oddset er helt horribelt utiltalende.
*Reklamelink
|
1,65
Pusle og Damian Czarnecki
|
Gå til Bet25 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Format, regler og tidligere vindere
Vil du gerne være godt klædt på til sæsonpremieren på Vild med dans 2025, så bliv klogere på format, regler og tidligere vindere på vores dedikerede side til Vild med dans.
Se også listen med tidligere Vild med dans vindere.
Spil på Vild med dans 2025
Du kan spille på Vild med dans hos de fleste danske bookmakere. Prøv f.eks. hos:
- 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
Vild med dans deltagere 2025
Se parrene i Vild med dans her:
- Jesper Asholt og Asta Björk
- Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard
- Gustav Salinas og Karina Frimodt
Peter Løvenkrands og Jenna BaggeSkinz og Mille Funk- Jasmin Lind og Michael Olesen
- Camilla Ottesen og Thomas Evers Poulsen
- Pusle Helmuth og Damian Czarnecki
- Julie Rudbæk og Morten Kjeldgaard
- Sissal og Eugen Miu



