Vild med dans 2023 – Show 7: Odds og optakt til fredag d. 3. november 2023
Fredag byder vi igen op til Vild med dans. Sidste fredag blev ingen stemt ud, fordi det var den store jubilæumsfejring med tårer, tilbageblik og Jens Werner som gæstedommer. Kasper Fisker og Karina Frimodt fik en fredning, så dem kan der ikke stemmes på i denne uge, og det betyder, der bare er fem par at stemme på. Det spidser til.

Kasper Fisker og Karina Frimodt dansede sig til en fredning sidste fredag. (Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix 2023)
Hvem stemmes ud i Vild med Dans?
Odds på næste udstemte i Vild med dans fredag d. 3. november 2023.
Sidste fredag i Vild med dans
Det var en varm, venskabelig og ret vidunderlig jubilæumsaften i fredags.
Ofte er det sådan, at den slags fejringer mere handler om det interne, og det var da også i perioder ved at kamme for meget over i selvsmagende juice blandt programmets værter, dommere og – havde man på fornemmelsen – teamet bag.
Dén slags er måske bedre egnet til en lukket personalefest, men nu er det overstået, og vi kan igen fokusere på danseparrene og på at bevæge os frem mod den endelige afgørelse.
For at der skulle være bare lidt på spil, når ingen blev stemt ud, var der en fredning på højkant, og det var sådan set også fint nok, men det betyder jo så, at Kasper Fisker og Karina Frimodt intet har at miste denne gang.
Ved at lave en pointoverførsel fra denne uge til næste – som i de første to programmer – kunne det have givet dem en grund til at knokle ekstra, for når man helt fjerner konkurrence-elementet bliver det en halvflad fadøl at servere.
Der blev jublet – hyldet nærmere – over Jens Werner, og det var helt fortjent. Det var en fornøjelse at have ham tilbage i dommerstolen med entusiasme og engagement.
Der blev kåret i kategorierne (bl)Mod, Sved og Tårer, men det nostalgiske tilbageblik fungerede ikke som særligt godt tv.
Det gjorde derimod fredagens danse. Man siger, der skal 2 til en tango. I fredags var der 3, og det var forrygende.
Kreative koreografier gjorde det til et livligt og underholdende danseshow, og det var måske de bedste danse, der har været i sæsonen indtil nu.
Sebastian Bull og Asta Björk har udviklet sig fra absolutte bundskrabere til en dark horse i programmet. (Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix 2023)
Spilforslag: Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen ryger ud af Vild med dans fredag d. 3. november 2023
Da sæsonen begyndte, var Özlem Cekic en åbenbaring på dansegulvet. Livlig, lærenem og altid festlig.
Som ugerne er gået, har det dog vist sig, at udviklingen ikke går med raketfart. Og parret er nu bookmakernes favorit til at ryge ud denne gang.
Nærmeste konkurrent i det felt er Frederik Trudslev og Jenna Bagge. Den unge influencer har været en berigende tilføjelse til programmet med sin store personlighed og sårbare væsen.
Selv om Trudslev ikke er kendis på klassisk facon, er det dog halsløs gerning at underkende hans popularitet på sociale medier, og måske er programmet i gang med en foryngelseskur, der gør det lettere for de unge deltagere at slå sig langt.
Vores bud her er, at Özlem Cekic må forlade programmet fredag aften. Thomas Evers Poulsen er rutineret og har været med i programmet mange, mange sæsoner og har endda vundet tre gange tidligere.
Her tror vi dog, han må forlade programmet sammen med Özlem Cekic.
Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen er bookmakernes favoritter til exit fredag aften. (Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix 2023)
*Reklamelink
1,90
Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen ryger ud
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Næste fredag i Vild med dans
Hvis sidste fredag viste, at en tango sagtens kan udføres af tre frem for to, får vi en meget vildere gruppedynamik på gulvet denne fredag.
Parrene skal danse sammen tre og tre, så der vil være seks dansere på gulvet samtidigt.
Det er en voldsom flok, og det kan give helt nye dynamikker, men også udfordringer for de enkelte dansere med at shine for alvor.
Man kan godt forestille sig, at de seks dansere sammen laver en forrygende koreografi og gennemfører en vellykket dans, men vil det blive belønnet af seerne, hvis ingen for alvor står ud enkeltvist?
Det kan føre til, at seerne holder fast i deres overbevisninger og favoritpar fra tidligere programmer, men her er der også udfordringer, for det har været lidt i øst og vest med seerstemmerne indtil nu.
Der er altså lagt op til en udstemningsmæssigt fortættet fredag aften, hvor vi vel efterhånden kun kan pege på Mette Sommer og Morten Kjeldgaard som så meget dommer- og seerdarlings, at de ikke kommer i fare.
Og så er Kasper Fisker og Karina Frimodt i den heldige situation, at de altså ikke er med i afstemningen i denne uge.
Det bliver spændende – næsten haloween-agtigt – i studiet, når vi endnu engang skal have svunget træbenene i Vild med dans.
Aftenens gæstedommer afsløres på selve dagen.
Herfra lyder buddet på enten den tidligere dommer Allan Tornsberg eller den tidligere vært – men temmeligt gravide og derfor måske optaget af andre ting – Christiane Schaumburg-Müller Åxman.
God fornøjelse.
Format, regler og tidligere vindere
Vil du gerne være godt klædt på til sæsonpremieren på Vild med dans 2023, så bliv klogere på format, regler og tidligere vindere på vores dedikerede Vild med dans-side.
- 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|