18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Claus Elming: Spiltips til finalen i Vild med dans d. 26. november 2021

Efter 11 fredage på hele Danmarks dansegulv, så er vi endelig fremme ved finalen i Vild med dans. Og det bliver den perfekte finale med årets tre bedste par på gulvet.

Dermed bliver den uden en af årets store overraskelser, da Micki Cheng og Jenna Bagge gemte deres allerbedste til sidst, men desværre måtte sige farvel efter fredagens to danse. Og faktisk faldt karaktererne således, så vi aldrig helt fandt ud af, om seerstemmerne måske kunne have sendt Micki og Jenna i finalen.

Claus Elming

Claus Elming NFL, Vild med dans

Vild med dans Claus Elming

SpilXpertens Vild med dans-dækning er sponsoreret af LeoVegas.

*Reklamelink

Dermed står finalen mellem Pernille Blume og Morten Kjeldgaard, Lise Rønne og Silas Holst samt Jimilian og Asta Bjørk. Flottere og mere spændende kunne vi ikke have håbet på ved sæsonstarten, selvom Michelle Kristensen og Mads Vad rent danseteknisk måske havde fortjent en plads i det fine selskab.

Finaleshowet bliver ikke som tidligere afholdt i større omgivelser som Forum Horsens, men derimod i studiet på ydre Østerbro i København. Det betyder færre tilskuere, men giver til gengæld de tre par trygge og vante rammer til årets sidste danse.

Vi så det i fredags, at så snart der proppes meget information og mange trin ind i hovedet på en nydanser, så kan det resultere i mentale koks. Heldigvis for de tre par, så er der i finalen i år kun to danse mod de normale tre. Men det kræver stadig fokus, træningsflid og mentalt overskud at gå fra en klassisk dans til den afsluttende freestyle. Det af de tre par, der håndterer det bedst, vinder Vild med dans.


Sidste gang i Vild med dans

Her får du lige en gennemgang af de tre finalepars præstationer i fredagens individuelle dans og argentinske tango i den rækkefølge, de sluttede i samlet. I finalen har alle tre par – udover deres freestyle – i øvrigt valgt latinamerikanske danse. Men det er med et lille twist, hvor de alle får selskab på gulvet af to professionelle par.


OL-guldvinder Pernille Blume og Morten Kjeldgaard
Vals: 49 point (10, 9, 10, 10, 10)

Jeg var lidt bekymret for, om en vals ville kunne imponere dommerne nok i en semifinale, men Pernille var meget elegant og svævede henover gulvet. Det var faktisk kun standarddansens dronning Anne Laxholm, der vurderede dansen til en 9er, mens de andre fire dommere alle hev 10-tallet op af kassen (det kan man jo så tænke lidt over).

Argentinsk tango: Maximum 50 (10, 10, 10, 10, 10)  

Muy muy muy fantastico!!! Jeg har været efter dommerne for at give for høje karakterer, og jeg håbede på, at vi ikke ville få fuld plade før finalen. Men… det her var bare så vildt.

Det var den bedste dans i år og måske den bedste argentinske tango i programmets historie. Jeg har slet ikke ord for, hvor imponerende det var, og hvor uhyggelig præcist, intenst og lækkert Pernille leverede sine trin og spark. Selv en frøns, der sad fast kunne ikke få hende ud af karakter eller til at panikke.   

Finaledans: Cha cha. Meget modigt vælger de en dans helt tilbage fra program 2.



TV-vært Lise Rønne og Silas Holst
Samba: 47 point (9, 9, 10, 10, 9)

Lad mig starte med kritikken. Der var nogle af hendes skridt og bevægelser, der var lidt overdrevne og påtagede. Men når det så er sagt, så var der både fest og sensualitet over deres samba. Og Lise Rønne… altid kontrollerede Lise Rønne… hun kastede sig ud i det med en lækkerhed og sexethed, som man aldrig har set fra hende før. Jeg var vild med det, og så så hun i øvrigt fantastisk ud.

Argentinsk tango 46 (8, 9, 10, 10, 9)

Jeg så deres argentinske tango til træning torsdag, og jeg var meget imponeret. Men det står slet kke mål med dansen, når den opføres i det rigtige lys med den rigtige musik og en skrigende violin som taktsætter. Det var sindssygt flot, og selvom parrets danse i fredags begge stammer fra Sydamerika, så var det med to vidt forskellige udtryk, og Lises blik undervejs var både intenst og sårbart. Jeg synes, jeg spottede en lille fejl undervejs, men ellers var det en vanvittig flot og svær tango, de fyrede af.

Hübbes 8er undrede mig (især fordi han lige bagefter gav Jimilian en 9er).

Finaledans: Pasodoble. Den dansede de i program 6, og Silas havde lavet en genial koreografi til Backstreet’s Back. 



Sanger Jimilian og Asta Björk
Wienervals: 45 point (9, 8, 9, 9, 10)

Kan man danse en wiener i en semifinale? Ja, når man hedder Jimilian kan man, men måske havde en hurtigere dans passet ham bedre. Men de var harmoniske og han var meget elegant hele vejen igennem. Der manglede dog lige det sidste til at imponere både dommere og os, der kiggede med. Det var i det hele taget ikke deres bedste aften, som den anden dans også viste.

Argentinsk tango 45 (9, 9, 9, 9, 9)

Der var et eller andet off i den her tango. Han var angiveligt meget nervøs inden dansen, og der var total blackout undervejs, hvor han nærmest stod stille, mens Asta forsøgte, at få ham tilbage på ret kurs. Men det var helt fra start, hvor jeg synes, at dansen manglede den samme karisma, som vi så fra de to andre finalepar.

Dommerne valgte lidt at ignorere fejlen, og havde det ikke været en semifinale, er der no way, at de skulle have haft 45.

Havde de fået mere rimelige 5 gange 8, så var de faktisk sluttet bag ved Micki og Jenna i den samlede stilling i semifinalen.   

Finaledans: Jive. Passer perfekt til ham, og de fik 49 for den for bare to uger siden.

*Reklamelink


Claus Elmings spiltips til Vild med dans

Som sagt skal parrene altså kun på gulvet to gange hver i finalen og dermed også have to sæt karakterer fra dommerne. Vild med dans er dog stadig meget op til seerne, for når alle karakterer lægges sammen, så omregnes de til point, så selvom et par måske har vundet med 6 eller 8 i karakterer efter to danse, så bliver de omregnet til 3, 2 og 1 point. Det samme gælder seernes sms’er, og derfor er det meget afgørende at vinde seerafstemningen, især ved pointlighed, hvor det som altid er stemmerne, der er tiebreaker.

Derfor er det faktisk også dejligt, at der er tre par i finalen nu.

I samtlige mine 12 år på programmet var der kun to par i finalen, og der vandt man finalen, hvis man vandt seerne, uanset, hvordan det gik i dansen.

Det kostede f.eks. Stephania Potalivo sejren, da hun scorede maximum-point fra dommerne, men tabte til Ena Spottag, der havde seerstemmmerne med sig.

Med tre par i finalen betyder dansene pludselig noget mere, og det er ikke nok kun at have seermagten. F.eks. kan man ikke slutte sidst og stadig forvente at vinde, selvom man får 3 point af seerne (men det kan dog lade sig gøre, hvis alle par slutter på 4 point samlet). 

Og så er det også værd at holde øje med, at hvis de to øverste par slutter med de samme karakterer fra dommerne, så kan parret på tredjepladsen faktisk ikke vinde.  

Jeg har ramt plet fem uger i træk på, hvem der måtte forlade programmet, men i finalen er der ingen udstemning, kun placeringer og et trofæ, der skal fordeles.

Meget interessant, så har Lise og Silas fået en andenplads de sidste to fredage, og fra at de lignede en stensikker 3er, så kan de pludselig vinde det hele. Lad os sige, at de bliver 2er i dansen, men vinder seerne, så napper de årets Vild med dans. 

Jimilian og Asta var suveræne i kvartfinalen, men leverede deres dårligste præstation længe i semifinalen. Bliver de kun 3er efter dansen, så skal de håbe på lykke og fromme, samt masser af seerstemmer for at vinde.

Pernille og Morten leverede en vild semifinale, hvor hun beviste, at hun både kan danse, men også huske og levere forskellige danse på samme aften. Jeg kan ikke se dem forlade gulvet uden den samlede førsteplads. Om de så får seerstemmer nok til at vinde, finder vi ud af fredag ca. kl. 22. 

Men men hvem løber så med titlen, æren, plastiktrofæet og det halve danserige?

Jeg har siden program 3-4 stykker haft Pernille og Morten som favoritter. Det er de stadig i min bog. Jeg har ingen forudsætninger for at vurdere, om de får flere sms’er end Lise og Silas eller Jimilian og Asta, men jeg tror Pernille bliver den første svømmepige, der vinder Vild med dans.  Og så skal du i øvrigt huske at nyde Britt Bendixen på fredag. Det er hendes sidste Vild med dans udsendelse, og jeg må sige, at hun forlader programmet med bravour. Hun var topskarp i fredags og leverede den ene vidunderlige one-liner efter den anden. Please, please Britt… mere af det på fredag.

Claus Elming anbefaler: Pernille og Morten vinder Vild med dans til odds 1,68 – SPIL HER >>*


God fornøjelse, husk at danse og spil fornuftigt,
Claus Elming

Spil for 1.000 kr. og få 1.000 kr.
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen. Alle regler og vilkår

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig. Se flere odds på Vild med dans 2021 HER.

SpilXpertens Vild med dans-dækning er sponsoreret af LeoVegas.

Skriv et svar