Historie bag Dronningens Nytårstaler
Dronningens nytårstale er en af de faste nytårstraditioner, som hvert år samlet millioner af danskere foran fjernsynet. Det er et af de store samlingspunkter for den danske befolkning, som ser frem til at høre hvad Dronningen har at sige til os alle sammen.
På denne side varmer vi op til Dronningens nytårstale 2022 med et kig på historien bag Dronningens nytårstaler. Hendes første nytårstale blev TV-transmitteret i 1972, så det er efterhånden blevet til mange taler gennem tiden.
Historien bag Dronningens nytårstale
Historien bag Dronningens nytårstale går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor regenten holdte nytårstaler. Det var dog kun den snævre kreds indbudte ved det årlige nytårstaffel, som fik lov til at høre talen.
Den første radiotransmitterede nytårstale fandt sted d. 1. januar 1941, da Christian X holdte sin tale for hele befolkningen. En af årsagerne til at brede nytårstalen ud, var at samle befolkningen under Besættelsen. Derudover var det et forsøg på at gøre kongehuset til en institution, som samler befolkningen omkring en apolitisk person. Det er stadig den funktion, som nytårstalen har den dag i dag.
I 1958 blev Kongens nytårstale for første gang TV-transmitteret da Dronning Margrethes far, Frederik IX, satte sig foran kameraet. Og året efter blev datoen for nytårstalen rykket fra d. 1. januar til d. 31. december, som det også gøres i dag.
De mest historiske nytårstaler
Det er blevet til mange nytårstaler fra Danmarks regent siden traditionen startede for mere end 80 år siden. Lad os tage et kig på nogle af de mest velkendte og historiske nytårstaler gennem tiden.
1971: Kong Frederik IX
Nytårstalen i 1971 var den sidste tale som Dronning Margrethes far, Kong Frederik IX, holdte for nationen. I talen addresserede han de aktive krige i verden og berørte også kort Danmarks involvering i det europæiske samarbejde.
1972: Dronningens første nytårstale
Dronning Margrethe besteg tronen kort efter, helt præcist d. 14. januar 1972. I Dronningens første nytårstale blev det hurtigt klart at hun ville lægge en ny linje i sine taler i forhold til hendes far. Hun havde en mere personlig tone, hvor hun først og fremmest takkede danskerne for deres støtte efter Kong Frederik IX’s død.
Derudover berørte hun i højere grad aktuelle politiske emner, herunder Danmarks indtrædelse i EF, forløberen til EU. Hun talte om Vietnamkrigen samt forbrødringen mellem Øst- og Vesttyskland. Hun berørte de politiske emner mere dybdegående, dog uden at vælge side, og fastslog dermed hendes status som en upartisk og samlende figur.
1984: Dumsmarte bemærkninger
Dronningens nytårstaler blev også hurtigt kendt for hendes løftede pegefinger til den danske befolkning. Hun har mange gange mindet os alle om at være mere kærlige og betænksomme overfor hinanden og at huske at tage hånd om de svageste.
Den mest kendte løftede pegefinger i hendes nytårstaler kom i 1984. Her opfordrede hun danskerne til at passe på med deres “små dumsmarte bemærkninger” overfor gæstearbejdere fra udlandet. Det var et stærkt betændt politisk emne som Dronningen involverede sig i, hvilket var ganske overraskende på det tidspunkt.
2012: Facebook
I nyere tid har samfundet i højere grad været præget af sociale medier. Derfor har mange spekuleret på hvornår Dronningen mon ville nævne Facebook i hendes nytårstale? Det skete endelig i 2012, hvor hun advarede os alle mod ikke kun at leve i cyberspace.
2015: Flygtningekrisen
Året 2015 var i høj grad præget af den flygtningekrise som ramte Europa. Store flygtningestrømme bevægede sig fra Sydeuropa hele vejen op gennem Europa, og også til Danmark.
Det var et heftigt debatteret emne gennem hele året, og der var stærke holdninger på begge sider af debatten. Dronningen involverede sig også i nytårstalen, hvor hun med endnu en løftet pegefinger mindede os om at det er vores ansvar at hjælpe dem, som kommer til landet på flugt.
2020: Corona og klima
2020 var et unikt år, som hele året igennem blev præget af den globale coronapandemi. Store nedlukninger af samfundet samt social isolation gav os plads til at reflektere. Dronningen brugte anledningen til også at minde os om de klimaudfordringer vi står overfor. I talen omtalte hun at mange danskere i højere grad har fået øjnene op for naturens skønhed og hvor vigtigt det er at passe på den.
Dronningens nytårstale 2022
Der er altid stor spænding op til den kommende nytårstale, hvor mange taler om, hvad Dronningens nytårstale 2022 mon kommer til at handle om. Hvad kommer hun til at tale om denne gang, og kommer der måske en løftet pegefinger eller en lille påmindelse til danskerne? Er der visse politiske debatter, som hun kommer til at berøre?
2022 har været et begivenhedsrigt år med store globale udfordringer. Krig, klima, energikrise og corona har alle præget året, og det bliver interessant at se hvad Dronningen kommer til at fokusere på i sin tale. Læs vores analyse på vores side om odds på Dronningens nytårstale.
En måde at få en idé om hvad Dronningens nytårstale 2022 kommer til at handle om, er at kigge på bookmakernes odds. Hvert år har bookmakerne i Danmark nemlig masser af odds på hvilke ord der kommer til at indgå i talen. Det er dog ikke altid at man kan regne med at et lavt odds hos bookmakerne betyder at et ord helt sikkert kommer til at indgå i talen. Uanset hvad, er det en sjov måde at finde ud af hvad man skal forvente sig af Dronningens nytårstale 2022.
Hvem skriver Dronningens nytårstale
Dronningen går meget op i sine nytårstaler, og hun anser talen som en vigtig årlig begivenhed for kongehuset. Det er her hun har den bedste mulighed for at nå ud til folket og samle befolkningen omkring vigtige temaer. Hun ønsker samtidig at talen skal være aktuel og berøre nogle af de mest aktuelle emner i Danmark og resten af verden.
Det er dog ikke Dronningen, som skriver sine taler helt alene. Men hvem skriver Dronningens nytårstale? Udkastet til talen bliver faktisk skrevet i Statsministeriet. Her skriver en departementschef, en embedsmand og en taleskriver det første udkast til talen, som sendes afsted til Dronningen.
Derefter har Dronningen selv mulighed for at læse talen igennem sammen med hendes hofmarskal og kabinetssekretær. Her kan de lave deres egne rettelser, som derefter sendes tilbage til Statsministeriet til godkendelse. Denne proces går som regel allerede i gang i starten af efteråret.
Grunden til at talen udformes og godkendes af Statsministeriet er at Dronningen ikke har politisk magt i Danmark. Derfor skal der sørges for at talen ikke bliver politisk, da Dronningen ellers risikerer at komme til at give udtryk for holdninger, som regeringen er uenig i.
Spørgsmålet er så hvor meget Dronningen reelt selv skriver af nytårstalen. Processen er ikke åben for offentligheden, så der er forskel på hvor meget forskellige eksperter tror hun selv skriver af talen. Der er dog ingen tvivl om at hun i forhold til selve sproget sætter sit eget præg på den.
