Tre ting, der taler for spillet:
✅ Zambia kan klare sig videre med uafgjort.
✅ Marokko kan med stor sandsynlighed tage 1. pladsen med uafgjort.
✅ Marokko har trods favoritværdighed ikke været suveræne og Zambia habile defensivt.
Marokko er blandt de store favoritter til at vinde de afrikanske mesterskaber, og man har da også et meget stærkt hold, men i en kamp, hvor begge kan klare sig med uafgjort, og hvor Marokko kan tillade sig at spare profiler, så vil jeg til hver en tid tage imod odds 3,75.
Zambia vil med et enkelt point som minimum sikre sig avancement som en af de bedste 3’ere – dette også uanset resultatet i den anden gruppekamp. Derfor vil Zambia også tænke defensivt i dette opgør, hvor man skal forsøge at holde Marokko fra fadet. Man kan snuppe 1. pladsen med en sejr og pointtab til Congo, men det er næppe værd at risikere noget for, og med et enkelt point bliver det meget sandsynligt en gunstig 3. plads ift. hvem der så venter.
Zambia viste ganske vist defensive udfordringer mod Congo, som man dog holdt på en enkelt scoring. Ellers har Zambia været habile i kvalifikationsturneringerne, og Tanzania skabte da heller ikke meget udover scoringer på den omstilling fra et dumt boldtab, som Zambia gav dem.
Der er ingen tvivl om, at Marokko med deres profilfyldte hold er klare favoritter. Nordafrikanerne kom i semifinalen til VM 2022 og har jo enormt selvtillid med i bagagen, men det har ikke kørt snorlige. Man slog Tanzania komfortabelt, men havde store udfordringer mod Congo, hvor man skabte få chancer og faktisk var lidt heldige med 1-1.
Marokko er sikret videre deltagelse, og man kan derfor tillade sig at spare spillere til dette opgør. Det er vigtigt for Marokko at hente 1. pladsen, så man sikrer sig en nemmere kamp i 1/8-delsfinalerne. Med stor sandsynlighed kan man sikre sig den via uafgjort, da Congo skal vinde med minimum 3 mål over Zambia for at spille sig til en bedre målscore, og det er chancerne ikke stor for. Dermed kan Marokko sagtens købe den uafgjorte og tillade sig at afvente resultatet fra kampen mellem Tanzania – Congo. Skulle Congo ikke føre stort, så kan begge være tilfredse med uafgjort og har vi det scenarie mod slutningen, så kan jeg ikke se, hvor Marokko skal satse noget fremad banen med risiko for at indkassere mål eller få skader og gule kort.
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Zambia – Marokko Odds
Forventede startopstillinger Zambia – Marokko
Zambia: Skader og karantæner
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
Marokko: Skader og karantæner
Oussama El Azzouzi Knæskade Slut september 2024 |
Ilias Chair Rygskade Slut september 2024 |