Tip-boosters:
- Hanfmann er en bundsolid veteran på APT-touren og må betegnes som en grusspecialist.
- Mensik har døjet med forskellige skavanker i hans hofte og albue de seneste par måneder. Han har ikke spillet i lidt over en måned.
- Mensik har endnu ikke spillet en kompetitiv kamp på grus i denne sæson.
Analyse
Et spiltip fra første runde af Masters turneringen i Madrid, hvor Yannick Hanfmann møder Jakub Mensik.
Det tjekkiske stjernefrø har taget ATP-touren med storm her i starten af 2024, hvor hans præstationer til ATP-250 turneringen i Doha skabte overskrifter, da han besejrede Andy Murray, Gael Monfils, Alejandro Davidovich Fokina og Andrey Rublev. En fuldkommen vanvittig bedrift af en 18 årig knægt, som fortjener anerkendelse. Siden da er gassen dog gået en anelse af ballonen for Mensik, som man nok godt kan sige har fået jordforbindelse igen. Faktisk har han trukket stikket til ATP-touren den sidste måneds tid, da han døjede med flere småskader og generel udmattelse efter nogle hårde og lange måneder. Man kan ikke betænke hans lejr i den beslutning, da man naturligvis skal passe på unge juveler som Mensik og ikke drive rovdrift på deres fysik. Den beslutning har dog også betydet at han ikke har spillet ved nogle af de europæiske grusturneringer her i foråret. Samtidigt foretrak han også hardcourtturneringer fremfor de sydamerikanske grusturneringer tilbage i februar, hvilket betyder at tjekken faktisk endnu ikke har spillet en eneste gruskamp i denne sæson. Det anser jeg som en stor ulempe. Samtidigt har han resultatmæssigt ikke præsteret noget nævneværdigt siden turneringen i Doha og generelt er han i ATP-regi et komplet ubeskrevet blad på grus.
På den anden side af nettet har vi den tyske veteran, Hanfmann, som efter hans placering på verdensranglisten (58) har haft en middelmådig sæson. Det er blevet til win/loss stats på 9/13. Her skal man dog huske på at tyskeren fik en undervældende start på sæsonen under den australske sommer tilbage i januar, som får disse tal til at se værre ud end hvad de er. Samtidigt var disse kampe på hans mindre foretrukne underlag, hardcourt. Sidste sæson præsterede tyskeren win/loss stats på 28/14, når underlaget var grus. Og Hanfmann er også en grusspecialist i ordets reneste forstand. På trods af hans lange figur er tyskeren fremragende fra baseline, hvorfor jeg også tror han kommer til at skabe mange problemer for tjekken i det her match-up. Hanfmann leverede også fremragende her i Madrid i fjor, hvor han spillede en flot kvalifikation og efterfølgende nåede tredje runde. Derfor tror jeg på at tyskeren kan gøre markedet til skamme. Jeg spiller ham dog med livrem og seler.
Yannick Hanfmann dækker +2,5 partier til odds 1.78 hos Nordicbet.
Lykke til og spil ansvarligt!
Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds