Tip-boosters:
- Fleury er en naturligt større mand med erfaring fra sværvægt. Størrelsesforskellen ligner en klar fordel.
- Fleury er en taktisk stærk fighter, som oftest formår at diktere kampens forløb og implementere sin gameplan. Dette bør ikke udvikle sig til en boksekamp over fem runder.
- Muradov har tidligere haft en tendens til at gå ned i tempo, når kampen bliver fysisk krævende, eller hvis momentum vender. Fem runder bør derfor tale for Fleury.
Analyse: Will Fleury vs. Makhmud Muradov
Oktagon 92. Co-main event i Prag. Titelkamp på letsværvægt.
Will Fleury
Irland
37 år (13. marts 1989)
17-3, 1 NC, 5 KO, 4 sub
Southpaw
Højde: 191 cm.
Rækkevidde: 196 cm.
Vægt: 93 kg.
Will ”Fucking” Fleury er mester på både letsværvægt og sværvægt hos Oktagon. Han er desuden tidligere mester på mellemvægt hos UAE Warriors. Han har bl.a. besejret Hojat Khajevand, Anthony Salamone, Daniel Skvor, Pavol Langer, Karlos Vemola, Lazar Todev, Martin Buday og Kasim Aras, han har en no contest mod Krzysztof Jotko, mens han har tabt til Alen Amedovski, Norbert Novenyi og Maciej Rozanski.
Makhmud Muradov
Usbekistan
36 år (8. februar 1990)
29-8, 18 KO, 3 sub
Ortodoks
Højde: 188 cm.
Rækkevidde: 192 cm.
Vægt: 93 kg.
Makhmud ”Mach” Muradov er tidligere interim-mester på mellemvægt hos Oktagon. Han er desuden tidligere mester på samme vægt hos XFN og Night of Warriors. Han har bl.a. besejret Pavol Langer, Alberto Uda, Alessio Di Chirico, Trevor Smith, Andrew Sanchez, Bryan Barberena, Scott Askham og Patrick Kincl, mens han bl.a. har tabt til Maciej Rozanski, Gerald Meerschaert og Caio Borralho.
Matchup
Dette er lidt af en drømmekamp for Oktagon, som efterhånden har etableret sig som den stærkeste MMA-organisation i Europa. Fleury er deres måske største sportslige profil, mens Muradov er blandt de bedste navne, som de har hentet hjem fra UFC. Hvis denne kamp havde fundet sted for fire-fem år siden, så havde den været meget lige, men nu bør Fleury betragtes som favorit. Han har udviklet sig enormt de seneste år, mens der omvendt er spørgsmål omkring Muradov, som efter sejren over Kincl har fokuseret mere på exhibition kickboksning med MMA-handsker i FAME, hvor han tidligere i år vandt et bælte på sværvægt. Dette gør ham ikke nødvendigvis til en dårligere MMA-fighter, men det gør det sværere at vurdere, hvor han præcist står. Han har holdt sig aktiv og tjent gode penge, men han har ikke arbejdet på flere af de ting, som han får brug for her. Jeg havde hellere set ham tage en titelkamp mod Engizek, når nu han var næste udfordrer.
Hvis dette bliver en stående kamp, så har Muradov gode muligheder. Han er en fremragende striker med skarpe hænder. Han besidder ikke enorm power, men han er præcis og har stor volume. Han er formentlig også hurtigere og mere bevægelig. Usbekeren kan se fantastisk ud, når tingene går hans vej, men han går oftest ned i tempo, som kampen skrider frem – især når han møder modgang. Hans nederlag til Meerschaert er det værste eksempel. Han var totalt dominerende på afstand, men allerede efter første runde havde han slået sig selv træt og faldt fra hinanden. Jeg regner ikke nødvendigvis med at se dette igen, men det er grunden til, at jeg hellere ville have set ham i MMA end FAME. Der var der ingen trussel om takedowns, ingen scrambling, ingen submissions, ingen clinching og intet behov for at disponere sin energi over flere lange, seje omgange.
Jeg forventer, at Fleury er opmærksom på dette. Han er en meget intelligent fighter, som ofte formår at tvinge kampen over på sine præmisser. Han skal ikke ud at bokse med Muradov i fem runder. Han skal derimod gøre det til en hård og fysisk affære, hvor hans alsidige evner, men også hans størrelse og styrke kommer til deres ret. Hvis han kæmper fornuftigt, så er han meget svær at stoppe med sin gode beslutningstagen og forbedrede defensiv sammenlignet med nogle år siden. Det taler desuden for ireren, at kampen er sat til fem runder. Mod både Vemola og Todev demonstrerede han, at han kan håndtere modgang og bevare et højt tempo i en lang og opslidende kamp. Jeg lægger stor vægt på dette. Hvis det kun var tre runder, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde rørt ved kampen. Min chancevurdering ligger omkring 65-35, hvilket giver solid værdi på en favoritsejr. Til sammenligning med dette spil giver Expekt 1,53, Bet365 giver 1,55, mens Unibet giver 1,56.


Forventede startopstillinger Will Fleury vs. Makhmud Muradov –
Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds












