Umeå
Varbergs BoIS FC
Tip-boosters:
- Umeå skal gå efter sejren.
- Bjørgolfsson har scoret i alle tre Umeå-sejre i år. Han har også scoret i 5 af holdets 6 uafgjorte kampe. Haga (angrebsreserve) i karantæne.
- Varberg uden noget på spil og med fravær. Desuden lang rejse nordpå og spil på en dårlig kunstbane.
Analyse
Lørdag mødes Umeå og Varberg i den næstbedste svenske liga i fodbold, Superettan.
Jeg må ærligt sige, at Umeå er det svageste hold jeg har set i Superettan i min tid. Holdet er da også sidst i rækken med 15 point efter 27 kampe. Offensivt er det blevet til 23 mål. Holdet har en minimal chance for at komme op på 14. pladsen, hvilket vil give dem to kvalkampe for at blive i rækken. Skal muligheden være der efter denne runde, vil det formentlig kræve point og helst en sejr. Modstanderen i kampen er Varberg. De er nr. 6, men de kan som bedst blive nr. 4, dvs. der ikke rigtig er noget på spil i de resterende kampe. Af den grund kan man stille spørgsmålstegn ved deres motivation til dette opgør. At tage turen nordpå til Umeå og spille på et kedeligt stadion under skod forhold (elendig kunstgræsbane) er næppe den mest motiverende opgave at have fremfor sig.Læg dertil at Varberg har Sadiku på midten i karantæne og Dahlström i forsvaret formentlig er ude. Så skal man heller ikke glemme at Varbergs løsning i år har været lejeaftaler – Westermark, Loukili, Kabuye og Shabani er alle lånt. Kvalitetsspillerne i truppen er dermed heller ikke nogle med stort hjerte for klubben.
Læs resten af analysen herunder.
Spillet her går på at Umeås angriber Eythor Bjørgolfsson scorer i kampen. Umeå har blot vundet 3 kampe denne sæson og her har den norske angriber scoret i alle tre sejre (i alt 4 mål). Heraf tre mål i de seneste to kampe (begge sejre). Umeå har spillet 6 kampe uafgjort og her har Bjørgolfsson scoret i 5 af de kampe. Dermed har han scoret i 8 af holdets 9 kampe, hvor de har fået point. I alt har han stået for 10 af holdets 23 mål. Haga, der primært har været angrebsreserve, er ude med karantæne.
Bjørgolfsson har spillet 26 kampe, heraf 25 fra start. Han er blevet udskiftet i 8 kampe, oftest i de sidste 20 minutter. Blot én gang er han udskiftet før 65. minut og det var Haga, der blev indskiftet og han er som nævnt i spil til kampen. I hans seneste 9 kampe har han spillet 90 minutter i alle, bortset fra én udskiftning i 89. minut (hvor Haga erstattede ham).
Umeå kæmper for at redde sig i rækken, mens Varberg intet har på spil og desuden har et par fravær. Umeå bør være mere motiveret og skal gå efter sejren på hjemmebane. De har endnu ikke vundet uden scoring fra angriber Bjørgolfsson og nordmanden har scoret 10 af holdets 23 mål. Umeå har taget point i 9 kampe denne sæson og Bjørgolfsson har scoret i 8 af de kampe. I en kamp hvor Umeå skal gå efter sejren (og mål) mod et Varberg uden noget på spil, bør nordmanden have ok muligheder for at score. Spilbar ned til ca 2,8.

Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds









