Torino-Benevento-23. May 2021 20:45

Torino vs Benevento
Torino vinder
21:45 23. maj.
Units 3/10
Tabt
Udgivet 21. maj. 10:20

Kamp: Torino – Benevento
Tip: 1-tallet
Odds: 1,85
Bookmaker: Betfair

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Det kunne have endt med det helt store nedrykningsbrag søndag aften imellem Torino og Benevento, men norditalienernes ene point i midtugen var nok til at Benevento ikke længere kan indhente dem. Dermed er der intet på spil her, og det skal man selvfølgelig have in mente, men der foregår noget meget besynderligt i Benevento forud for dette opgør…

Den er helt gal hos syditaliernerne

Beneventos præsident Oreste Vigorito er nemlig ude i en strafaktion af spillere og trænere efter det i tirsdags stod klart, at de må en tur tilbage i Serie B. Det bliver gjort således, at han ikke kommer til at betale for flyet til udekampen i Torino, i stedet skal Filippo Inzaghi og hans spillere tage bussen igennem stort set hele Italien. Der er ca. 900 kilometer fra Benevento i syd til Torino i nord, og det burde tage 11-12 timer at køre hele vejen i bus. Ydermere er der rygter om, at klubbens mest inkarnerede fans presser på for, at gæsterne skal stille op til kampen med deres ungdomshold, fordi de simpelthen ikke mener at 1.holdet har gjort sig fortjent til det. Det lyder som en joke, men den skulle være god nok, og det giver selvsagt en kæmpe fordel til Torino, som på papiret har et langt bedre hold end Benevento, og de kunne formentlig godt tænke sig, at give deres fans lidt at glæde sig over i sæsonens sidste kamp.

Gæsterne har ikke vundet deres seneste ti kampe, og senest formåede de at smide en føring væk imod allerede nedrykkede Crotone, så det kører ikke ligefrem på skinner for syditalienerne, som så oveni købet bliver straffet af præsident med en usandsynlig lang bustur til dette opgør. Det eneste jeg synes taler imod en hjemmesejr her, er den manglende motivation, som normalvis betyder meget i Italien. Men med så meget tvivl om gæsternes forfatning, og hvilket hold de stiller med, så synes jeg stadig oddset på 1.85 for hjemmesejr lyder højt. Seneste sejr til Torino var hjemme imod Parma, dengang var hjemmesejren helt nede i 1.60 – og der forestiller jeg mig, at den kunne ende igen denne gang. Så det er med at slå til nu, inden Benevento melder ud at præsidenten vil have holdet til at gå hele vejen, eller at han har ladet halvdelen af 1.holdet blive hjemme.


Torino – Benevento Odds


Torino – Benevento Head 2 Head


Skriv første kommentar

Skriv et svar