Tip-boosters:
- Horiguchi virker efter min mening hverken slidt eller gammel. Nederlaget til Pettis i Bellator var brutalt, men han satte ham på plads i rematchen.
- Horiguchi er svær at neutralisere på jorden. Det er stadig kun Mix og til dels Caldwell, som har haft succes med brydning mod ham, men det var en division oppe.
- Ulanbekov er virkelig dygtig, men hans sidste par sejre har ikke været voldsomt imponerende.
Analyse
UFC Fight Night 265. Main card i Qatar. Fluevægt.
Tagir Ulanbekov
Rusland
34 år (8. juli 1991)
17-2, 1 KO, 8 sub
Southpaw
Højde: 170 cm.
Rækkevidde: 178 cm.
Vægt: 57 kg.
Tagir Ulanbekov er tidligere mester på fluevægt hos Fight Nights Global og Gorilla Fighting. Han har bl.a. besejret Asu Almabayev, Vartan Asatryan, Aleksandr Podlesniy, Bruno Silva, Nate Maness, Cody Durden, Clayton Carpenter og Azat Maksum, mens han har tabt til Zhalgas Zhumagulov og Tim Elliott.
Kyoji Horiguchi
Japan
35 år (12. oktober 1990)
34-5, 1 NC, 15 KO, 5 sub
Ortodoks
Højde: 165 cm.
Rækkevidde: 168 cm.
Vægt: 57 kg.
Kyoji ”The Typhoon” Horiguchi er tidligere mester på fluevægt hos Rizin FF. Han er også tidligere mester på bantamvægt hos Shooto, Rizin FF og Bellator. Han har bl.a. besejret Hiromasa Ougikubo, Shintaro Ishiwatari, Darrell Montague, Louis Gaudinot, Neil Seery, Ali Bagautinov, Hideo Tokoro, Manel Kape, Ian McCall, Darrion Caldwell, Ben Nguyen, Kai Asakura, Makoto Takahashi, Sergio Pettis og Nkazimulo Zulu, mens han har tabt til samme Asakura og Pettis samt Masakatsu Ueda, Demetrious Johnson og Patchy Mix.
Matchup
Jeg har sagt flere gange, at man ikke bliver rig på at spille imod fightere fra Dagestan, men til denne kamp følger jeg ikke mit eget råd. Det skyldes primært, at Horiguchi er en fænomenal fighter, som har flere fordele i kampen, men også, at Ulanbekov i mine øjne ikke er helt så dominerende som sine mere kendte holdkammerater fra Khabibs camp, Eagle MMA. Ulanbekov havde en del problemer i sin seneste kamp mod Maksum, der ikke har været imponerende siden. Han kørte heller ikke bare Carpenter over. Hans to nederlag er kommet til fightere med en stærk brydebaggrund, hvilket måske lyder rimelig tilforladeligt. Jeg synes dog, at det er ret interessant – når det gælder grappling, så plejer dagestaneren, uanset modstanderens baggrund, næsten altid at have fordelen. Måske er der lidt bias fra bookmakernes side. Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan Ulanbekovs seneste præstationer berettiger den store favoritværdighed. Han virker mere til at tale med.
Måske er jeg fortryllet af Horiguchis legendariske karriere, men jeg synes ikke, at jeg har set tydelige tegn på, at han er blevet slidt eller gammel. 35 år er skam meget i de lettere vægtklasser, men han virkede skarp, da han fik hævn over Pettis sidste år. Mange frygtede, at knockoutnederlag i det første møde ville være begyndelsen på enden, men det gjorde han virkelig til skamme. Japaneren er stadig hurtig, eksplosiv og kraftfuld. Han har desuden altid været svær at dominere på jorden. Caldwell faldt lidt fra hinanden hen mod slutningen af sin karriere, men han var en kolossal bantamvægter med en imponerende brydebaggrund, der var 13-1 før deres kampe. Mix fik skovlen under ham, da de mødtes i Bellators Grand Prix, men det ser jeg ikke være nogen skam. Han er også enorm for vægten og måtte arbejde hårdt for at få en tæt pointsejr. Han stoppede alle sine andre modstandere. Ulanbekov er stor for fluevægt, men rent fysisk er han ikke i nærheden af Caldwell eller Mix. Han udgør heller ikke den samme trussel med sine submissions.
Det skal ikke lyde som om, at dette er årets spil. Selvom jeg taler for Horiguchi, så holder jeg indsatsen lav. Jeg vil ikke ignorere alderen. Jeg vil heller ikke udelukke, at størrelsesforskellen kan få en rimelig stor betydning. Som jeg også har sagt før, så er der en klar kulturel og religiøs forbindelse mellem fans i Mellemøsten og fightere fra f.eks. Dagestan, så selvom Horiguchi er en legende, så går jeg ud fra, at Ulanbekov vil have en form for hjemmebanefordel. Der har været nogle kontroversielle scorecards i Mellemøsten de sidste par år, så det må rykke en smule ved procenterne. På trods af, at jeg ender med en rimelig forsigtig chancevurdering på 65-35, så kommer jeg ikke udenom værdien på underdoggen.


Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds










