Stockport County-Bolton – 17. November 2021 20:45

Stockport County vs Bolton
Over 2,5 mål
20:45 17. nov.
Tippet til 1.80
Units 3/10
Vundet
Udgivet 16. nov. 14:31

Der er returopgør i FA Cuppen, hvor Stockport fra National League møder Bolton fra League One. Første opgør endte 2-2 i Bolton – en kamp – hvor begge hold stillede i noget nær stærkeste opstilling, men også havde længere tid til næste opgør.

Nu står både Stockport og Bolton overfor kun tre dages hvile, før de skal spille ligakamp igen. Det skal alt andet lige være Bolton, der står med den klart største bredde, hvis begge hold, som forventet, kommer til at rotere mere til dette opgør.

Stockport vil ovenikøbet også stå med Dave Challinor som cheftræner for blot tredjegang, og efter han har stillet med tæt på det samme hold de to første kampe, vil dette være en kærkommen mulighed til at se mere perifære spillere an i kamp.

Alligevel snakker Challinor i sit interview op til kampen om, at Stockport vil angribe kampen offensivt og være mere proaktive end i det første opgør. Det er også forståeligt, efter man så dem kapitulere på to store Bolton fejl i sidste kamp.

På den anden side af det tekniske felt står Ian Evatt, der op til kampen har udtalt at man for alt i verden skal undgå forlænget spilletid og straffespark, da man står over for en lang tur til Wycombe om lørdagen. Et udsagn, der også godt kunne lugte af, at Bolton vil forsøge at få afgjort kampen ret tidligt, eller i bedste fald satse ved uafgjort sidst i kampen.

Det første opgør bar præg af at Stockport lurede på Boltons fejl, mens Bolton faktisk i stor stil dominerede kampen og burde havde vundet med et par mål. De havde forholdsvist nemt ved at skabe chancer, og vi kommer nok til at se samme billede her.

I første opgør var oddset lavere på Over-linjen end det nuværende, og det virker mærkeligt, eftersom de to trænere ser ud til at være fastbesluttede på at skulle være offensive og få afgjort kampen inden noget forlænget spilletid.


Stockport County – Bolton Odds


Stockport County – Bolton Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv første kommentar

Skriv et svar