Stenungsunds IF
Skara FC
Tip-boosters:
- Stenungsund er oprykkere. 14 af 18 point er hentet hjemme men også fordelagtigt program hjemme, hvor størstedelen er taget mod svagere hold.
- Skara er nr. 2 og har vundet 10 af deres 14 kampe. De har to offensive spillere der hver især tidligere har scoret 24 og 26 mål på en sæson i Division 1.
- Stenungsund har fået to nøglespillere skadet og en spiller i karantæne.
Analyse: Stenungsunds IF – Skara FC
I den svenske Division 2 Norra Götaland mødes Stenungsunds IF og Skara.
SIF har gjort det fint som oprykker og er nr. 6 med 18 point. Det er især hjemme at de har leveret med hele 14 af deres point. Det skal dog med at de har haft et fordelagtigt program, hvor de fire sejre er kommet mod nr. 4, 11, 12 og 14, og de uafgjorte mod nr. 7 og 13. De slog Grebbestad (nr. 4) i starten af sæsonen, da de ikke var så stærke, og deres 4. plads skyldes 6 sejre i de seneste 7 kampe. Jeg forventer ikke at SIF kan holde samme placering resten af sæsonen, dels pga. de får et sværere program, men også fordi de har fået vigtige spillere skadet og har spillere der skal aftjene deres værnepligt.Det har gjort at de har indgået et samarbejde med Utsikten, der er det absolutte bundhold i Division 1 med blot 4 point efter 14 kampe. Så hvor meget det hjælper at få deres reserver er nok tvivlsomt. De har fået to nye spillere ind, dog fra lavere niveau, hvor den ene har erfaring på dette niveau tidligere. De har mistet en spiller, har to nøglespillere langtidsskadet (begge spillet 12 af 14 kampe) og en mand i karantæne. De har spillet to træningskampe her i sommers, begge mod to hold fra rækken over, der er endt med to klare nederlag.
Læs resten af analysen herunder.
Skara var oprykkere sidste år, men et hold der satsede mod højere niveau. De lå til nedrykning halvvejs inde i sæsonen, men endte som nr. 7 efter et solidt efterår. I år var de på forhånd en af favoritterne og de ligger godt til som nr. 2 med 33 point. De er eneste hold der spillemæssigt har domineret mod rækkens tophold Husqvarna. 10 af de 14 kampe er vundet, så de har domineret meget og de har jo også Granath på holdet, der tidligere har været en god spiller i Allsvenskan og professionel i Tyskland. Skara spillede træningskamp mod Skövde fra Division 1 og tabte med 1-0, men her roterede de også en del. De har også slået et hold fra Division 3 med 3-0. Skara kan stille stærkt op, de mangler en spiller der har været ude i snart et år pga. korsbåndsskade, men han kan snart være klar igen.
Skara vandt det omvendte opgør med 2-1, selvom de både var nede 1-0 og fik en spiller vist ud ved 1-1. Siden da er Stenungsunds blevet svækket, da de mangler mindst 4 mand fra den kamp, mens Skara har tre mand mere med. Jeg tror anden del af sæsonen kan blive svær for SIF, da jeg ikke ser dem så stærke og de er svækkede. Her møder de et Skara der kæmper for oprykning og som har et bedre hold. Derudover har Skara også noget x-factor med Granath og Fellrath i front, der har scoret hhv. 24 mål og 26 mål på en sæson i Division 1 tidligere (Granath også 24 mål i en sæson i Superettan). CV 53%

Forventede startopstillinger Stenungsunds IF – Skara FC
Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds











