Spezia
Frosinone
Tip-boosters:
- Frosinone er ligaens stærkeste hold på udebane målt efter antal opnåede point.
- Frosinone har ligaens næststærkeste offensiv kun overgået af topholdet Venezia.
- Spezia største problemstilling skal findes i deres svage offensiv, som slet ikke har været effektiv nok set over hele sæsonen.
Analyse
Søndag eftermiddag har jeg fremfundet et temmelig interessant opgør i den næstbedste række i Italien, hvor bundholdet Spezia tager imod topholdet Frosinone hjemme på Stadio Alberto Picco. Det undrer mig virkelig hvorfor vi får så høj en betaling for en udesejr her og kombineret med asian handicap, så synes jeg næsten der er tale om en gratis chance.
Spezia har haft en yderst skuffende sæson indtil videre, hvor man i øjeblikket er placeret som nummer atten i tabellen og dermed blandt de tre direkte nedrykningspladser. Samlet set er det blevet til fem sejre, syv uafgjorte kampe og hele tolv nederlag. Formkurven er til den svage side med to nederlag og to uafgjorte kampe i de sidste fem kampe, samt en enkelt sejr. En af svaghederne omkring hjemmeholdet er deres svage offensiv, som blot har formået at score tyve gange i sæsonen, hvilket kun er overgået af bundholdet Bari med nitten scoringer i sæsonen.
Frosinone er i øjeblikket placeret som nummer to og dermed blandt de placeringer med direkte oprykning til Serie A. Det er blevet til fjorten sejre, syv uafgjorte kampe og blot tre nederlag i sæsonen. Formkurven er temmelig stærk med blot et enkelt nederlag i de seneste fem kampe, samt to sejre og to uafgjorte kampe. Lørdag vandt de direkte konkurrenter Venezia og Palermo deres kampe, hvilket ligger et pres på en sejr til udeholdet her såfremt man ønsker at fastholde sin placering i top to. Forud for denne sæson var der ingen der havde kalkuleret med, at Frosinone ville blande sig i oprykningskampen i denne sæson, efter at man året forinden akkurat undgik nedrykning, men nu står man altså pludselig i en position, hvor man kan oprykke til den bedste række i Italien for fjerde gang i historien.
Læs resten af analysen herunder.
Spilforslag
Det er min klare opfattelse, at motivationsfaktoren vil spille ind her, eftersom Frosinone vil gøre alt i sin magt for at fastholde sin placering blandt de to øverste pladser i tabellen specielt efter lørdagens sejre fra de direkte konkurrenter i tabellen. Selvom Frosinone er på udebane her, så er det svært at se bort fra det faktum, at Frosinone har ligaens næststærkeste offensiv, hvor kvaliteterne er spredt udover en lang række forskellige spillere, men at man også rent faktisk er ligaens aboslut stærkeste hold på udebane med blot et enkelt nederlag i tretten kampe.
En af klubbens topscorere er den græske midtbanespiller Ilias Koutsoupias, mens man også har den franske angriber Fares Ghedjemis, som begge tilsammen har scoret hele fjorten mål i sæsonen indtil videre. Bemærk at netop Koutsoupias er tvivlsom til kampen, eftersom han måtte udgå med en mindre skade i den seneste kamp. De seneste meldinger jeg har set tyder dog på, at Koutsoupias vil være at finde i opstillingen, hvilket er et stor plus for spilforslaget. Den afrikanske forsvarsspiller Anthony Oyono vender desuden direkte tilbage i startopstillingen efter at have afsonet karantæne i den seneste kamp og tager plads på højre flanke i stedet for sin tvillingebror Jeremy, hvilket forstærker de defensive kvaliteter.
Angående udeholdets offensive kvalitetter, så er jeg personligt stor fan af den italienske midtbanespiller og playmaker Giacomo Calo, som er ekstremt vigtig for det chanceskabende spil med hele ti assists indtil videre, men som også selv er ganske målfarlig med fem scoringer i sæsonen. Klubben råder også over det unge italienske angrebstalent Antonio Raimondo, som er udlånt fra Serie A klubben Bologna og som har scoret seks mål i sæsonen indtil videre typisk i centre forward rollen.
Forklaringen på den høje betaling for en udesejr skal formentlig findes i det faktum, at Frosinone historisk set typisk har det svært på netop Stadio Alberto Picco, hvor man blot har formået at vinde et enkelt opgør i de seneste ti indbyrdes møder, hvor Spezia endda har formået at vinde seks af disse kampe. Men grundet hjemmeholdets tydelige problemstillinger i offensiven, hvor man set over hele sæsonen slet ikke har formået at være specielt målfarlig, så er det altså rigtig svært ikke at øge chancevurderingen for udeholdet i dette eksakte opgør. Formkurven forstærker endda blot dette billede, eftersom Spezia blot har formået at score to mål i de seneste fem kampe. Sammenkoblet med det faktum, at Frosinone er ligaens stærkeste hold på udebane, så synes jeg altså der er kæmpe værdi i en udesejr her.
Jeg vælger at spille på en sejr til Frosinone med draw no bet og jeg sætter otte enheder på udfaldet grundet den ekstra sikkerhed med indskud retur i tilfælde af uafgjort.






| 8Ádám Nagy |
| 9Gabriele Artistico |
| 11Pietro Beruatto |
| 12Diego Mascardi |
| 16Leonardo Loria |
| 24Andrea Bertoncini |
| 32Luca Vignali |
| 34Christian Comotto |
| 37Ales Mateju |
| 50Gioele Conte |
| 5Riccardo Marchizza |
| 6Jacopo Gelli |
| 12Eldin Lolic |
| 18Filippo Grosso |
| 19Niccolo Corrado |
| 21Anthony Oyono |
| 28Massimo Zilli |
| 70Antonio Fiori |
| 71Seydou Fini |
| 75Matteo Pisseri |
| 90Edoardo Vergani |
| 92Benjamin Lhassine Kone |

Szymon Zurkowski Knæskade Vides ikke |
Mouhamadou Sarr Brækket ankel Start april 2026 |
Francesco Cassata Seneskade Start april 2026 |
Gianluca Lapadula Ukendt Vides ikke |

Kevin Barcella Ukendt Vides ikke |
Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds











