18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.
Profit 145,0
TBP 107,8%
Hitrate 47,9%

Slovan Bratislava – FC København-16. September 2021 18:45

Units 4/10 Vundet
Slovan Bratislava vs FC København
2-tallet
16. september 2021 18:45
Marathonbet
Tippet til 1.90
Udgivet 13. september 2021 13:22
Slovan Bratislava bliver FC Københavns første modstander i Europa Conference League gruppespillet. I mine øjne bliver Slovan Bratislava stærkt overvurderet, eller også bliver FCK stærkt undervurderet, men ikke desto mindre skal oddset på Løverne fra hovedstaden længere ned.

Slovan Bratislava er nok Slovakiets bedste hold og har taget på både Trnava og Zilina, men det siger ikke så meget om niveauet. En spiller nogle måske vil kunne huske er 31-årige, Vladimir Weiss, der er slovakisk landsholdsspiller. Han udgik dog med en skade i den seneste landskampspause, og sad ude i den efterfølgende ligakamp. En anden stor profil er den offensive playmaker, David Holman, som sidste år stod for 10 mål og 4 assists, men han er ude med en længerevarende skade. En sidste skade er den faste midtstopper Myenti Abena, der i en kvalkamp til Europa League udgik med en skade.

Bratislava har på deres vej mødt Young Boys og Olympiakos i henholdsvis Champions League kvalifikationen og Europa League kvalifikationen. Over fire kampe mod de to hold taber de 4,20-7,67. Olympiakos stod i odds 1,60 ude mod Bratislava, efter at de havde vundet første kamp 3-0, mens Young Boys stod i odds 2,00 ude mod Bratislava i første opgør.

Men hvor skal FC København så ligge? Olympiakos har en betydelig højere trupværdi end FC København, og har også adskillige prominente navne i truppen. Men er samtidig også et hold, der over to kampe blev sendt ud af Ludogorets i Champions League kvalifikationsspillet. Selvsamme Ludogorets, der nu står i odds 4,50 ude mod FC Midtjylland i Europa League.

Nogle vil måske huske at FC København har mødt slovakiske Zilina før (2017). Dengang stod FCK i odds 1,80 ude og sejrede 2-1. En sæson, der var historisk ringe for FC København, som sluttede med blot 44 point efter 26 kampe i grundspillet. Zilina havde selv året før vundet ligaen med hele 16 point ned til Slovan Bratislava. Selv deltog Bratislava sidste år og imponerende med at lade sig slå ud af finske KUPS i første kvalrunde.

Jess Thorup har taget FCK og vendt dem 180 grader på rekordtid. Hvad der startede med at være forfærdelige kampe mod AaB og Silkeborg, er nu blevet til et FCK hold, der er markante favoritter til at vinde Superligaen. Otte sejre i streg og sejre som 5-0 over Sivasspor, 4-2 over Brøndby og nu senest 0-2 ude over Randers.

Niveauet er ekstremt højt i FCK for tiden og det samme er bredden. Daramy effekten har ikke sat sig negativt. Rasmus Falk og Ruben Gabrielsen kan begge nå at blive deres skader kvit, og så er det ikke meget FCK bliver svækket, hvis de ændrer på et par pladser.

Olympiakos er et bedre hold end FCK på papiret, men er de et bedre hold spillemæssigt end FCK lige nu? Hmm nej, det er ihvertfald marginalt. Havde Olympiakos ikke vundet første opgør mod Bratislava med 3-0, så havde de nok også stået i 1,45-1,50 ude. FC København skal vurderes tættere på de græske mestre.

Slovan Bratislava – FC København Odds


Slovan Bratislava – FC København Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv et svar