Silkeborg IF-SønderjyskE-19. July 2021 19:00

Silkeborg IF vs SønderjyskE
Begge hold scorer: ja
20:00 19. jul.
Tippet til 1.66
Units 1/10
Tabt
Udgivet 19. jul. 09:09

Silkeborg IF er tilbage i landets bedste fodboldrække efter de røg ud med et brag for et par år siden. Dengang insisterede Kent Nielsen og hans mandskab på, at holde fast i deres spilstyrende spillestil, selvom resultaterne udeblev. I 1. division har Silkeborg IF været det bedst spillende hold i sidste sæson, men op til denne sæson har man mistet det offensive omdrejningspunkt Magnus Mattsson, hvilket er en svækkelse. Det betyder, at der er andre der skal træde i karakter. Her har jeg særligt fidus til Nikolaj Valleys, som har gjort det godt i træningskampene, og Sebastian Jørgensen, som har et forrygende venstreben. Selvom førsteangriber, Nicklas Helenius er ude af opgøret, bør Silkeborg IF stadig have spillere, der kan skabe chancer og score. I træningskampene har det ikke været et problem med fem mål mod henholdsvis Vejle og Hvidovre.

SønderjyskE har haft en forfærdelig optakt til sæsonen med trænerskifte og tre klare nederlag i træningskampene. 2 x 1-4 til Brøndby og Viborg, og 0-2 til Casa Pia fra den næstbedste portugisiske række vidner om et hold, der ikke helt ved, hvilke ben de skal stå på. Den nye træner Michael Boris har ikke haft lang tid til at implementere sine idéer, og derudover har der været en del rygter som spillere, der er på vej væk. SønderjyskE er virkelig svære at blive kloge på i denne sæson, men mon ikke de kan drage nytte af et, til tider naivt, og relativt nyt forsvar hos Silkeborg IF, som har mistet Anders Hagelskjær, og er uden Joel Felix, som er testet positiv for covid-19.

Umiddelbart ligner det et opgør, hvor der er gode muligheder for, at begge hold får gang i målscoringen i sæsonens første kamp.


Silkeborg IF – Su00f8nderjyskE Odds


Silkeborg IF – Su00f8nderjyskE Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv første kommentar

Skriv et svar