18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.
Profit 969,5
TBP 107,4%
Hitrate 47,5%

Silkeborg IF – AGF-20. September 2021 19:00

Units 5/10 Tabt
Silkeborg IF vs AGF
Over 9,5 hjørnespark
20. september 2021 19:00
bet365
Tippet til 1.90
Udgivet 20. september 2021 12:15
Linjen er lav, og det er den på baggrund af Silkeborgs lave snit, hvor man tilspiller sig under 3 hjørnespark pr. kamp. Det er meget atypisk Silkeborg, der i de øvrige sæsoner har haft et højt snit – særligt på det hurtige kunstgræs på Jysk Park. Silkeborgs boldfaste stil har dog givet kampe, hvor meget central boldomgang har givet få hjørnespark.

Jeg forventer ikke en anden stil fra Silkeborg, men jeg forventer, at de i perioder vil blive tvunget tilbage på banen for at skulle forsvare, og det vil give hjørnespark imod samtidig med mulige omstillinger den anden vej, som altid er en god mulighed for hjørnespark.

Der er nogle faktorer, der peger i retning af den mere livlig kamp end de hidtidige på Jysk Park. Der er solgt over 8000 billetter, og der bliver tætpakket på Jysk Park, der normalt kun snitter i omegnen af 3000 tilskuere. Kulissen bliver altså en helt anden, og det bør give et friskere udtryk hos holdene, der bliver skubbet frem af fansene. AGF kommer til at nyde stor opbakning fra mange medrejsende fans. Man fik endelig en sejr i seneste runde, da man besejrede Vejle på hjemmebane. Det var en godkendt præstation af AGF, men også en kamp, hvor man var trykket langt tilbage på banen i perioder, og hvor Vejle faktisk fik taget initiativ offensivt og med lethed kunne gøre sig farlige.

Til gengæld bør sejren have givet en masse selvtillid til David Nielsens tropper, og jeg tror, de kommer med stor energi og forsøger at bringe noget fysik og power ind i kampen. Silkeborg har været udfordret, når modstanderen er gået højt i pres, og det tror jeg, AGF kommer til. Når SIF lykkes i pasningsspillet, vil det dog give gode muligheder for at spille tidligt igennem deres kæder. Intensitet bør blive skruet i vejret, og der er næppe tvivl om, at det er to hold, der vil gå efter sejren. AGF efter tiltrængte point og Silkeborg efter at fortsætte en god stime.

Vejret er blevet køligere, og det holder banen fugtig, hvilket er af stor betydning for disse spil, da banen på varme dage hurtigt bliver tør og dermed spiller langsommere. Det bliver anderledes på en aften, hvor duggen falder, og hvor temperaturen ikke er høj.

AGF har forstærket sig med Mikael Andersson og Mustapha Bundu, og det er stærke offensive signings, hvor Bundu sammen med Thorsteinsson i den grad kan udfordre 1vs1, mens Andersson og Grønbæk også kan byde til i den del, og der bør blive plads på siderne, når AGF spiller med wingbacks, hvilket vil skabe noget ubalance defensivt hos begge hold og give mulighed for at skabe overtal på siderne omkring backs eller for Silkeborgs vedkommende bag backs.

Jeg synes, at kampens kulisse og holdenes forventede udtryk taler for en offensiv og tempofyldt kamp, og det synes jeg, overskygger det faktum, at man ikke har hentet mange hjørnespark i de øvrige kampe. Linjen er tilmed lav, og det skal da nævnes, at der i kampen på Jysk Park mod AaB kom 12 hjørnespark i en relativt tæt kamp, hvor særligt AaB trykkede på med et højt pres i 2. halvleg.

Silkeborg IF – AGF Odds


Silkeborg IF – AGF Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv et svar