Saul Alvarez vs Gennady Golovkin – 18. september 2022 06:00

Profit
-58,5
TBP
91,7%
Hitrate
44,6%
195 Tips
Boxing icon
| Titelkamp på supermellemvægt
Saul Alvarez vs Gennady Golovkin
Alvarez w/ KO, TKO el. disq
Tippet til 3.64
Units 6/10
Tabt -6,00
Udgivet 10. aug. 00:24

Reklamelink

Titelkamp på supermellemvægt. Main event i Las Vegas.

Formkurverne peger efter min mening i hver deres retning. Golovkin er en forrygende fighter med en rigtig stærk kæbe, men jeg tror, at alderen er ved at indhente ham. Det er ikke udelukket, at Alvarez kan være for stærk, skarp og hurtig, så han ender med at slide sin rival op.

Det taler for spillet:

  • Alvarez har udviklet sig siden deres første kampe. Han er brandvarm og uden tvivl i sin prime.
  • Alvarez er en formidabel offensiv bokser, der kombinerer forbilledligt og besidder stor power.
  • Alvarez har en høj knockoutrate. Han har stoppet sin modstander i fem af sine syv sidste sejre.
  • Golovkin er blevet 40 år. Han virker ikke så skarp, hurtig og durabel som i deres første kampe.
  • Golovkin gik liv-og-død med Derevyanchenko og Murata, hvor han virkede sårbar til kroppen.

Det taler imod spillet:

  • Golovkin har allerede gået 24 runder mod Alvarez. Mange mener, at han vandt begge kampe.
  • Golovkin er bestemt ikke en shot fighter, om end min fornemmelse er, at han har mistet lidt.
  • Golovkin har en jernkæbe. Han har aldrig været til tælling som amatør eller som professionel.
  • Golovkin har aldrig bokset på supermellemvægt. Et lettere weight cut kan gøre ham stærkere.
  • Alvarez vil uden tvivl gerne afgøre kampen før tid, men han vil næppe tage for mange chancer.

Odds

Alvarez er stor favorit overalt på markedet. Bet365 og Marathonbet giver 1,20 på en mexicansk sejr, Cashpoint giver 1,21, Comeon giver 1,22, 888Sport, Mr. Green og Unibet giver 1,23, mens Bwin og Nordicbet giver 1,25. Min chancevurdering ligger omkring 74-4-22, så jeg finder ingen værdi på et vinderspil i kampen.

Bookmakerne ser en favoritsejr på point som kampens mest sandsynlige udfald, hvilket det er svært at være uenig med. De to mænd har allerede gået tolv runder med hinanden to gange, hvor der blev landet mange power shots, uden nogen var til tælling, så det virker oplagt, at denne kamp også går fuld tid. Man får 2,00 på dette spil hos Bet365, hvilket jeg dog ikke finder interessant. Det er vigtigt at få med, at der er gået næsten fire år siden det andet opgør. Alvarez har i mellemtiden vundet titler på supermellemvægt og letsværvægt, før han tidligere i år tabte på point til Bivol, der simpelthen var for stor til ham. Han har domineret og oftest stoppet modstandere, der rent fysisk var langt større end ham. Golovkin er omvendt blevet på mellemvægt, hvor han er gået liv-og-død med Derevyanchenko og Murata.

Den ene fighter er i sin prime, efter at have leveret historiske bedrifter, mens den anden efter min mening har tabt et skridt i forhold til tidligere. På denne baggrund tør jeg ikke udelukke, at Alvarez kan vise sig at være for meget for Golovkin og ender med at slide ham op. Jeg vil gerne give en chancevurdering omkring 32 procent på en favoritsejr via knockout, hvilket giver en virkelig flot betvalue på 116,48 procent. Jeg anbefaler spillet allerede, da jeg tror, at oddset falder, som vi kommer tættere på eventet. Til sammenligning med dette spil giver Bwin 2,75, mens Bet365 giver 2,87, hvilket ligger under min chancevurdering.

Saul Alvarez

Mexico
32 år (18. juli 1990)
57-2-2, 39 KO
Ortodoks
Højde: 173 cm.
Rækkevidde: 179 cm.
Vægt: 76 kg.

Saul ”Canelo” Alvarez er mester hos alle fire store forbund på supermellemvægt og er rangeret som ubestridt mester i divisionen og nummer fem pound-for-pound hos The Ring. Han er tidligere WBA- og WBC-mester på letmellemvægt, IBF, WBA- og WBC-mester på mellemvægt samt WBO-mester på letsværvægt. Han har bl.a. besejret Matthew Hatton, Kermit Cintron, Shane Mosley, Austin Trout, Erislandy Lara, James Kirkland, Miguel Cotto, Amir Khan, Liam Smith, Gennady Golovkin, Daniel Jacobs, Sergey Kovalev, Callum Smith, Billy Joe Saunders og Caleb Plant, han har bl.a. et draw mod samme Golovkin, mens han har tabt til Floyd Mayweather og Dmitry Bivol.

Gennady Golovkin

Kasakhstan
40 år (8. april 1982)
42-1-1, 37 KO
Ortodoks
Højde: 179 cm.
Rækkevidde: 178 cm.
Vægt: 76 kg.

Gennady ”GGG” Golovkin er IBF- og WBA-mester på mellemvægt og er rangeret som nummer et i divisionen hos The Ring. Han er desuden tidligere WBC-mester. Han har bl.a. besejret Kassim Ouma, Gabriel Rosado, Matthew Macklin, Curtis Stevens, Daniel Geale, Martin Murray, David Lemieux, Kell Brook, Daniel Jacobs, Vanes Martirosyan, Sergiy Derevyanchenko, Kamil Szeremeta og Ryota Murata, han har et draw mod Saul Alvarez, mens han har tabt til samme Alvarez.

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –


Saul Alvarez – Gennady Golovkin Odds


Saul Alvarez – Gennady Golovkin Head 2 Head


Flere Tips

23. apr.
22:00
Units 1/10
Tippet til 1.63
24. apr.
Units 1/10
Tippet til 1.62
25. apr.
Units 2/10
Tippet til 3.45
Vis flere

1 Kommentar

Skriv et svar

  1. Loke Barrett

    Vi fik en definitiv afslutning på en af de største rivaliseringer i nyere tid i sporten, men det blev desværre en tam omgang. Canelo endte med en ensidig pointsejr, som dommerne på uforklarlig vis havde meget tættere, end det var tilfældet. GGG var en skygge af sig selv, men knockouten var aldrig rigtig tæt på. Canelo tog ikke nogen chancer, hvilket virkede som en blanding af respekt og måske endda medlidenhed, men det var skuffende efter det build-up og den historie, der var mellem dem. Det tegnede ellers godt tidligt, hvor GGG slet ikke kunne åbne op, men efter runde 4-5, hvor kazakhstaneren var lidt mærket, så var det kun et body shot i den niende eller tiende omgang, som han tydeligvis ikke kunne lide.

    Jeg havde en rigtig god fornemmelse omkring spillet, som var faldet til 2.50-2.75 de fleste steder, så det var lidt skuffende, at GGG ikke kom i større problemer. Hvis han havde mødt den Canelo, der slog Smith og Saunders, så ville det have holdt hårdt. Canelo fortalte dog efter kampen, at han måtte holde en pause, idet han skal have sin venstrehånd opereret. Det tyder altså på, at han mødte op skadet, hvilket forklarer den lunkne præstation. Det er der ikke rigtig noget at gøre ved, men det var en skam.

    UFC var en brutal omgang, men jeg ærgrer mig over, hvordan Boser kunne tabe til en så tung og begrænset modstander som Nascimento. Det var et skridt i den forkerte retning for canadieren, som jeg virkelig ikke havde forventet. Det endte med en split decision, men den rigtige mand vandt. Robertson leverede heldigvis. Agapova endte med aldrig at tappe på et rear naked choke, hvor hun havde mistet sin tandbeskytter og havde tungen i klemme. Det kunne være endt grimt. Grimt blev det til gengæld i hovedkampene, hvor Rodrigues og Song havde nogle af de dybeste cuts længe set. Rodrigues er efterhånden ved at udvikle sig til en af de største action fighers i sporten.