18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.
Profit -16,7
TBP 82,7%
Hitrate 41,7%

Salvatore Caruso-Zachary Svajda – 8. October 2021 03:00

Units 2/10 Vundet
Salvatore Caruso vs Zachary Svajda
Caruso
8. oktober 2021 03:00
Nordicbet
Tippet til 1.85
Udgivet 7. oktober 2021 21:53
Salvatore Caruso møder Zachary Svajda i første runde af dette års Indian Wells, og her har jeg fidus til den 28 årige italiener. "Alt godt kommer til den, som venter", er et ganske rammende ordsprog i forhold til opgørets oddsudvikling, for her er oddset på italieneren steget ganske pænt og lineært, jo tættere vi er kommet på opgøret. Hvad skyldes dette så? – Helt ærligt, så er jeg lidt i tvivl. Og derfor er jeg ganske bullish på dette tip, da der efterhånden er stærk værdi på en Caruso sejr, som NordicBet lige nu tilbyder odds 1.85 på.

Indian Wells er på programmet for første gang siden foråret 2019, da Covid-19 spolerede 2020 udgaven og mange af de resterende tuneringer i selvsamme kalenderår. Datoen for afviklingen af dette års Indian Wells viser også at pandemien stadig har sat sit præg på 2021 sæsonen, og vi kan forhåbentlig være tilbage til en "normal" kalender igen, i 2022 sæsonen. Inden da skal vi dog have afviklet dette års udgave af ATP Masters tuneringen, og jeg forventer massere af fremragende tennis.

Baneforholdende på anlægget i Californien er nogle af de langsommeste du finder på udendørs harcourt i ATP Tour regi, og derfor er Indian Wells faktisk en tunering som passer særdeles godt til de mere mobile typer, der typisk ellers ville excellere på grus. Dominic Thiem vandt her nemlig i 2019. Samtidigt startes dette opgør om aftenen lokal tid, og her skulle det gerne blive overskyet, frem til solnedgang kl. 18:20. En overskyet aftenkamp, på et i forvejen langsomt underlag, betyder derfor meget tunge forhold, hvilket jeg tror passer italieneren særdeles fremragende.

Den nuværende sæson har ellers ikke været et udpræget succesår, for Caruso, hvor han har haft problemer med at sikre sejre på kontinuerlig basis i ATP regi. Overraskende har han haft en ringe sæson på grus, og det er faktisk på undendørs hardcourt at sejrene er kommet, de sidste 12 måneder. Her har han win/loss stats på 3/7. Nu tænker du sikkert, "Det er da ikke synderligt imponerende", og der har du helt ret. Men omvendt er nederlagende også kommet til Bublik, Kecmanovic, Fognini, Isner, Uchiyama, Nishikori og Fritz. Samtidig har Caruso nu haft back-to-back uger med kvalifikationssejre i først ATP 250 San Diego og nu sidenhen i Indian Wells, så Caruso bør have fået tanket en anelse selvtillid ind på kontoen. Selvom det kan virke lidt søgt, så havde Caruso et par fremragende uger for 13-14 måneder siden i USA. Først i Cincinnati og siden US Open, hvor han nedlagde Sinner, Thompson, Duckworth og Escobedo. Så hvis Caruso har fået selvtilliden tilbage efter en halvsløj sæson, så kan han levere stærke resultater imod spillere der er rangeret indenfor top 50.

Svajda er meget langt fra top 50. Ja, han er ikke engang i top 400 på nuværende tidspunkt (Nr. 434), så hvordan er han endt som marginal underdog mod en langt mere rutineret spiller på ATP touren?- Jo, den unge amerikaner slog Cecchinato til US Open. En flot skalp til den unge teenager, men også en triumf som jeg tager med et gran salt. For Cecchinato er relativt ringe på hardcourt helt generelt, hvor det typisk kun bliver til sporadiske sejre hist og her. Ellers gør Svajda sig primært på ITF- og challenger touren, hvor han endnu ikke har høstet nogle tuneringssejre. Så han er vitterligt et wild-card i ordets bogstaveligste forstand, og klassisk for en ung spiller har han et højt topniveau, men samtidigt også et lavt bundniveau.

Svajda har halvt hjemmebane da han oprindeligt kommer fra Californien, så motivationen for så ung en spiller kommer til at være stor. Jeg føler dog at oddset nu er så højt på Caruso, at det fortjener et par units. Som skrevet passer underlaget og forholdene perfekt til italieneren, og jeg tror han bliver for stor en mundfuld for Svajda. Caruso bygger videre på en flot kvalifikation og vinder opgøret.

Salvatore Caruso – Zachary Svajda Odds

Bemærk: Alle odds er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds er desværre ikke tilgængelige.
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 8. oktober 2021 02:39.

Salvatore Caruso – Zachary Svajda Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv et svar