Roma-Manchester United-6. May 2021 20:30

Roma vs Manchester United
Manchester United vinder
21:30 6. maj.
Units 3/10
Tabt
Udgivet 3. maj. 15:54

Kamp: Roma – Manchester United
Tip: 2-tallet
Odds: 1,95
Bookmaker: ComeOn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

I en tid hvor hjemmebanefordelen ikke er særlig markant, så mener jeg, at oddset på en udesejr her, er højt sat med tanke på hvad vi var vidner til i sidste uge. Det er et spil imod et kriseramt Roma hold.

Roma

Det er et hjemmehold i forfald. Det gik strygende i de første 45 minutter i torsdags, men i 2.halvleg fik vi for alvor set, at Roma er uhyggeligt sårbare. I Serie A står det helt skidt til med kun 1 enkelt sejr i de seneste 8 kampe, det er blevet til 3 nederlag i de seneste fire ligakampe. Chancerne for at kvalificere sig til Europa League og Champions League er forduftet, alt var sat ind på succes i Europa League-semifinalen, men de blev sat helt til vægs af United. Den ringe form skyldes til dels en utrolig skadesplaget trup, hele 11 spillere forventes ude til opgøret på torsdag og der er altså en del startere i blandt. Det er bekymrende for Roma, som i forvejen virker som et hold, der har givet fuldkommen op. De viser kamp efter kamp, at de for tiden slet ikke kan håndtere modgang. Træner Fonseca hænger i en tynd tråd, og kan allerede være smidt på porten inden dette opgør.

Manchester United

Der var klasseforskel i torsdags. Englænderne kørte Roma ud af banen i 2.halvleg og sikrede sig en knusende 6-2 sejr. Cavani, Fernandes og Pogba legede gang på gang med Roma-defensiven, og sejren kunne vel have blevet endnu større. De må være pumpet op på selvtillid i Manchester-offensiven! United er på sikker kurs mod 2.pladsen i Premier League, så der er ikke belæg for at spare voldsomt til dette opgør, og med den udsatte kamp i weekenden, burde de have helt friske ben til dette opgør.

Spillet

Det er nærmest ligegyldigt hvem Roma de spiller mod for tiden, det ender som oftest i nederlag alligevel. De har tabt til 18.pladsen, 17.pladsen og 16.pladsen i Serie A inden for de sidste par måneder. De mangler 11 spillere til dette opgør, hvor i hvert fald halvdelen af dem formentlig ville finde vej til startelleveren. Vi så for en uge siden, at der var decideret klasseforskel på de to hold, og Romas forværrede skadessituation øger bestemt ikke deres chancer. Roma blev straffet hårdt i 2.halvleg med deres lidt naive tilgang til kampen, og denne gang skal de op og angribe, så det vil igen give United gode muligheder for at gøre ondt på romerne den anden vej. Selv hvis United skulle nedprioritere dette opgør og spare lidt spillere hist og her, vurderer jeg stadig deres reserver som stærkere end Romas ditto. Som ofte diskuteret i disse tider, så er hjemmebanefordelen ikke betydelig uden fans på lægterne, og derfor springer oddset på udesejr mig i øjnene. Man får ca. 0.40 mere på United sejr denne gang i forhold til for en uge siden, og hvis der var noget vi fik bekræftet i torsdag, så er det at der er klasseforskel på de to mandskaber. Det eneste jeg ser, der kan tale imod en udesejr her, er at de har så komfortabel en føring fra første opgør. Men mod et så sårbart Roma mandskab, med så store skadeskvaler, så regner jeg med at selv et United hold uden et par faste startere kan drive gæk med romerne endnu engang.


Roma – Manchester United Odds


Roma – Manchester United Head 2 Head


Skriv første kommentar

Skriv et svar