Tip-boosters:
- Vægtskiftet skaber usikkerhed, men Krylov ligner et overkommeligt matchup, hvis Whittaker ligner nogenlunde sig selv.
- Whittaker er en mere teknisk og disciplineret striker, som har fordelen på speed og mobilitet.
- Krylov er god på jorden, men han udmærker sig mere med sine submissions end sin brydning.
Analyse: Robert Whittaker vs. Nikita Krylov
UFC 329. Undercard i Las Vegas. Letsværvægt.
Robert Whittaker
Australien
35 år (20. december 1990)
26-9, 10 KO, 5 sub
Ortodoks
Højde: 183 cm.
Rækkevidde: 187 cm.
Vægt: 93 kg.
Robert ”The Reaper” Whittaker er tidligere UFC-mester på mellemvægt. Derudover vandt han The Ultimate Fighter: The Smashes. Han har bl.a. besejret Brad Tavares, Uriah Hall, Rafael Natal, Derek Brunson, Ronaldo ”Jacare” Souza, Yoel Romero, Darren Till, Jared Cannonier, Kelvin Gastelum, Marvin Vettori, Paulo Costa og Ikram Aliskerov, mens han bl.a. har tabt til Court McGee, Stephen Thompson, Israel Adesanya, Dricus du Plessis, Khamzat Chimaev og Reinier de Ridder.
Nikita Krylov
Rusland
34 år (7. marts 1992)
31-11, 13 KO, 16 sub
Ortodoks
Højde: 191 cm.
Rækkevidde: 197 cm.
Vægt: 93 kg.
Nikita ”The Miner” Krylov har bl.a. besejret Walt Harris, Marcos Rogerio de Lima, Ed Herman, Emanuel Newton, Fabio Maldonado, Ovince Saint Preux, Johnny Walker, Alexander Gustafsson, Volkan Özdemir, Ryan Spann og Modestas Bukauskas, mens han bl.a. har tabt til samme Saint Preux samt Misha Cirkunov, Jan Blachowicz, Glover Teixeira, Magomed Ankalaev, Paul Craig, Dominick Reyes og Bogdan Guskov.
Matchup
Der er spørgsmål omkring Whittaker, som er blevet 35 år gammel, har haft mange hårde krige i sin karriere og nu rykker op til letsværvægt for første gang. Jeg tvivler meget på, at den tidligere mester kan blande sig i toppen af divisionen, men jeg mener samtidig, at han får en overkommelig modstander i sin debut på vægten. Han bør stadig være et niveau over en fighter som Krylov. Hvis han ikke formår at slå sådan en modstander, så er det formentlig tid til at lægge handskerne på hylden.
Min største bekymring for Whittaker – både generelt i den nye division, men også i forhold til dette matchup – er størrelsen. Australieren var aldrig nogen særligt stor mellemvægter. Han brød igennem på weltervægt, mens Krylov omvendt begyndte sin karriere på sværvægt. Whittaker har klare fordele med sin speed og bevægelighed mod de fleste i divisionen, men før eller siden vil han sandsynligvis løbe ind i en modstander, som simpelthen er for stor og stærk for ham. Selvom han er en glimrende grappler, så tror jeg, at de bedste brydere på vægten vil kunne overmande ham rent fysisk. Det virker dog ikke som det mest oplagte scenarie i denne kamp.
Whittaker er en forrygende striker med en baggrund i karate og farlige hænder. Han er meget hurtig på hænder og fødder og besidder eminent timing. Han kan både blitze og kæmpe på bagfoden. Krylov har nogle af de samme kvaliteter, men han er en dårligere og tungere udgave, som samtidig kan være tilbøjelig til at lave fejl. Whittaker er vant til at møde modstandere, som kommer for at neutralisere ham i clinchen eller på jorden, så han bør være forberedt, hvis Krylov vælger den tilgang. Russeren er en rigtig god grappler, men det er mere hans submission game end hans brydning, som gør udslaget i kampe. Mod Whittaker er det normalt bedre, hvis det er den anden vej rundt.
Jeg er tæt på at give en chancevurdering på 60-40, men jeg forholder mig lidt konservativt over for australieren, indtil vi har set, hvordan han præsterer på den nye vægt. Jeg finder dog stadig solid værdi på en favoritsejr hos både Betfair og Mr. Green, som ligger en tand over det resterende marked.


Forventede startopstillinger Robert Whittaker vs. Nikita Krylov –


Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds







