Hverken Real Madrid eller Real Betis har det vilde at spille for i sidste spillerunde. Real Madrid har sikret sig mesterskabet og bør have fokus på næste weekends Champions League-finale, men Real Betis ikke kan nå Sevilla på fjerdepladsen, da de er dårligere indbyrdes end lokalrivalerne. Real Sociedad kan gå forbi Real Betis, men de har en svær kamp mod Atletico, og Real Betis er allerede kvalificeret til Europa League gennem deres triumf i Copa del Rey.
Hvis man alligevel skal jagte motivationen, så bør den være en anelse højere hos Real Betis. I sidste ligaopgør for Real Madrid så man, at de ikke har den store interesse i ligaen. Holdet var ekstremt reserveplaget og fik også kun 1-1 mod Cadiz.
Real Betis skal forsøge at slutte en flot sæson af. Real Betis er det tredjebedste udebanehold, hvor de har hentet ligeså mange point som på hjemmebane. På Santiago Bernabeu har Real Betis også et par succesoplevelser at holde sig op på. Faktisk har gæsterne ikke tabt på Bernabeu i de sidste fire opgør, hvor det er endt med to uafgjorte og to sejre.
Med tanke på, at Real Madrid bør have tankerne et helt andet sted, så kunne det sagtens udvikle sig til fem kampe i streg, hvor Real Betis får noget med fra Santiago Bernabeu.