Real Madrid-FC Sheriff-28. September 2021 21:00

Real Madrid vs FC Sheriff
Under 3.5 mål
22:00 28. sep.
Tippet til 1.84
Units 4/10
Vundet
Udgivet 28. sep. 08:33

Real Madrid er store favoritter i dette opgør mod Sheriff Tiraspol fra Moldova, der må forventes at blive boksepude i denne gruppes Champions League. Og så alligevel ikke, for Sheriff slog Shakhtar Donetsk i første gruppekampe, og dette med en helt klar stil, hvor man stod dybt på banen og satsede på omstillinger og standarder. Sheriff havde kun bolden i 30% af tiden, men var stærke til at udnytter de få muligheder og gav, trods meget overtag til Shakhtar, ikke de store chancer væk.

Sheriff imponerede også i kvalifikationen, hvor man holdt Dinamo Zagreb helt fra at score over to opgør. Røde Stjerne lavede kun en enkelt, og Sheriff har da også kun indkasseret 4 mål i 7 kampe i den hjemlige liga. På et niveau er man stærke defensivt, og man har vist, at man er godt organiseret mod bedre modstandere.

Nu løftes modstanderens niveau så med 2-3 klasser, og det får næppe Sheriff til at gribe det anderledes an. Der er ingen tvivl om, at gæsterne vil komme til at stå lavt på banen, og det forestiller jeg mig sådan set, at de kommer til det meste af kampen – også ved 1-0 eller 2-0 som resultat undervejs. Det kommer til at handle om at passe på sig selv og undgå det store nederlag i en gruppe, hvor man skal kæmpe med Shakhtar om 3. pladsen, der giver adgang til Europa League.

Real Madrid har fået en fin sæsonstart, men de offensive præstationer har været svingende. Man har et par storsejre på 6-1 over Mallorca og 5-2 over Celta, men havde i weekenden store problemer med at skabe chancer mod Villarreal. Der har været enorm stor forskel på, om Real Madrid har mødt modstandere, der er meget åbne i holdet og gerne vil angribe, eller om de har mødt velorganiserede hold, der gerne spiller for en uafgjort.

Villarreal holdt nærmest Real Madrid fra chancer og det samme gjaldt Valencia i forrige udekamp, hvor man skulle frem til allersidst for at finde vindermålet til 2-1 i en kamp, hvor de store chancer totalt udeblev for Real Madrid. Generelt har Ancelotti, som sæsonen er skredet frem, været lidt mere fokuseret på Real Madrid struktur, og at man ikke giver for mange chancer væk. I første gruppekamp mod Inter var Real Madrid ekstremt defensive og stod dybt på banen for at forsvare.

Det har stor betydning, at Marcelo, Mendy og Carvajal er ude. Det betyder, at Nacho og Valverde skal spille de to backs, som de også gjorde mod Villarreal, og det giver bare et væsentligt mere defensivt udtryk, fordi de som backs ikke angriber i samme omfang som de sædvanlige backs, da fokus på en uvant position er at holde de defensive pligter, mens Nacho som hovedsageligt spiller stopper, er mere defensivt anlagt.

Der er ingen tvivl om, at Real skal være storfavoritter og på en god dag også godt kan lave 4-5 mål mod et hold som Sheriff, men jeg har ikke set tegn på, at de kan brodere sig igennem et lavtstående modstanderhold, som de har lyst til. Jeg tror, Real Madrid bliver udfordret på det – også selvom det er på hjemmebane, hvor antallet endnu ikke er på fulde huse pga. corona.

Samtidig er det ligegyldigt om Real Madrid vinder 4-0 eller 2-0, og i et presset program vil det give god mening at trække tempoet ud af kampen for at passe på kræfterne. Ender vi på 2-0 eller 3-0, så vil kampen være afgjort, og så vil Sheriff næppe forsøge en satsning for at komme tilbage. Det kan dræbe kampen, og jeg synes virkelig, vi er godt dækket ind med en linje på 3,5.


Real Madrid – FC Sheriff Odds


Real Madrid – FC Sheriff Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv første kommentar

Skriv et svar