Ray Cooper III vs Carlos Leal – 7. maj 2022 03:00

Cooper w/ stoppage
Tippet til 2.50
Units 3/10
Tabt -3,00
Udgivet 6. maj 2022 02:48
PFL 2022 #3. Co-main event i Texas. Weltervægt.

Cooper er en af de bedste fightere i PFL, mens Leal er rimelig uprøvet og tager kampen med kort varsel. Cooper er begyndt at udnytte sine brydeevner oftere, for at kæmpe mere forsvarligt, men 15 minutter er stadig lang tid at skulle overleve, hvis det bliver ensidigt.

Det taler for spillet:

•Cooper er med rette storfavorit i kampen. Han har kæmpet på et langt højere niveau i karrieren.
•Cooper besidder enorm power i begge hænder. Han har stoppet mange med en enkelt træffer.
•Cooper er en fremragende bryder, der går efter at forbedre sin position, så han kan gøre skade.
•Cooper går oftest efter at få sin modstander ud. Hele 22 ud af hans 24 sejre er kommet før tid.
•PFL kører med et format, hvor man får flere point, jo tidligere man kan stoppe sin modstander.
•Leal er aldeles uprøvet på højeste niveau. Han tager samtidig kampen med blot en uges varsel.

Det taler imod spillet:

•Leal har intet at tabe, så han kan kæmpe frit. Umalatovs skade giver ham en enorm mulighed.
•Leal har vundet 10 kampe i streg. Han har kæmpet i Bellator og LFA, så han har skam evner.
•Leal er kun blevet stoppet en gang i karrieren, hvilket skete på submission helt tilbage i 2014.
•Cooper har måske undervurderet Leal. På papiret skulle han have haft en noget sværere kamp.
•Cooper har en tendens til at brawle. Han efterlader åbninger og er blevet rystet i flere kampe.
•Cooper vandt sine første kampe på point sidste år. Han er begyndt at bruge sin brydning mere.

Odds

Cooper er stor favorit overalt på markedet. Bet365 giver 1,22 på en hawaiiansk sejr, mens 888Sport, Cashpoint, Marathonbet, Mr. Green og Unibet giver 1,23. Min chancevurdering ligger i omegnen af 80-20, så jeg finder ingen værdi på et vinderspil i kampen.

Bookmakerne hælder til, at kampen går fuld tid. Man får højest 1,72 på dette spil hos Bet365. Jeg er rimelig overrasket over denne linje. Det er meget svært at give en præcis vurdering af underdoggens niveau, da det er sparsomt med materiale på ham. Vi ved dog, at Cooper er blandt de absolut bedste fightere i PFL. Han har uden tvivl evnerne til at begå sig i UFC. Derudover er han er drabelig puncher med et udpræget dræberinstinkt. Der er ingen odds på det, men han bør være storfavorit til at vinde sæsonen sammen med Magomedkerimov, som han er 1-1 mod i tidligere finaler. Uanset hvad ligner dette et stort step up for Leal. Hans hidtil bedste sejr kom på split decision mod solide Brown i PFL Challenger Series, der er en pendant til The Contender Series. Leal ville ikke engang have været med i turneringen, hvis Coopers oprindelige modstander, Umalatov, ikke havde trukket sig med en skade for en uges tid siden. Alt andet end en overbevisende favoritsejr ville efter min mening være en pæn overraskelse. Når man kender Cooper, så bør dette samtidig betyde, at en afgørelse før tid er kampens mest sandsynlige udfald. Jeg giver en forsigtig chancevurdering på 42 procent, da Leal er et relativt ubeskrevet blad, hvilket stadig giver en betvalue på 105 procent.

Ray Cooper III

USA
29 år (7. februar 1993)
24-7-1, 15 KO, 7 sub
Ortodoks
Højde: 170 cm.
Rækkevidde: 178 cm.
Vægt: 77 kg.

Ray ”Bradda Boy” Cooper III er tidligere PFL-mester på weltervægt. Han har bl.a. besejret Charles Bennett, Jake Shields, Pavel Kusch, Handesson Ferreira, Zane Kamaka, Chris Curtis, David Michaud, Nikolay Aleksakhin, Rory MacDonald og Magomed Magomedkerimov, han har et draw med Sadibou Sy, mens han bl.a. har tabt til samme Ferreira og Magomedkerimov samt Joey Gomez, Jun Yong Park og John Howard.

Carlos Leal

Brasilien
28 år (4. maj 1994)
16-3, 7 KO, 2 sub
Ortodoks
Højde: 170 cm.
Rækkevidde: 178 cm.
Vægt: 77 kg.

Carlos ”The Lion” Leal Miranda er tidligere LFA-mester på weltervægt. Han har bl.a. besejret Mihail Nica, Diego Dias, Uyran Carlos, Korey Kuppe og Chris Brown, mens han har tabt til Leandro Silva, Tim Ruberg og Eduardo Gavon.

Ray Cooper III – Carlos Leal Odds


Ray Cooper III – Carlos Leal Head 2 Head


Flere Tips

20. maj 2022
21:00
Units 1/10
Tippet til 2.10
21. maj 2022
Units 7/10
Tippet til 1.80
Units 7/10
Tippet til 2.10
Vis flere

Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

4 kommentarer

  1. Cooper vejde ind på 176,40 lbs. hvilket er næsten 2,5 kg. for meget. Det ligner ham ikke, så det store spørgsmål er, hvad der er gået galt i hans forberedelser. Værdien på spillet tager et slag, selvom det er svært at blive klog på, hvilken effekt misset vægt har. Statistisk er der ikke meget at konkludere, men hvis man er så langt fra vægten, som han er, så er det altså et rødt flag. Enten er han ikke godt forberedt, eller også kommer han til kamp med en skade. Lige i PFL, hvor ens præstationer giver point frem til slutspillet, har misset vægt en større konsekvens, så det er helt sikkert ikke noget, som han har gjort med god vilje.

  2. Udover Cooper har jeg haft kig på Sy vs. Aleksakhin 2 til 1.66. Det er en rematch efter et grimt eye poke i første opgør. Aleksakhin havde fint styr på tingene, før han blev skadet. Sy er svær at blive klog på. Han er langt bedre end rekordlisten antyder (9-6-2), men det er lidt som om, at det er spektakulære head kicks eller ingenting fra ham. Hvis han ikke lander et highlight, hvilket er meget svært mod Aleksakhin, så bør det blive en russisk favoritsejr.

    Jeg har også overvejet MacDonald w/ stoppage over Brett Cooper til 1.90 hos Bet365. MacDonald er trods alderen forbi sin prime. Motivationen er desuden et spørgsmål. Cooper er dog ikke en fighter, der hører til i buret mod ham. Var denne kamp blevet sat op for blot nogle år siden, så havde oddsene været et helt andet sted. Med mindre MacDonald er helt ved siden af sig selv, bør han kunne tage Cooper ned og pounde ham out. Underdoggen har tabt på jorden flere gange før og har otte stoppages imod sig. Igen, MacDonald har set skidt ud på det sidste, og Cooper er tough, men dette skal være en squash match.

  3. Hvis man vil være på den sikre side, efter Coopers missede vægt, så kan man stadig cashe out uden et tab hos Bet365.

  4. Cooper var med hundrede procent sikkerhed skadet. Han var overhovedet ikke sig selv. Han er en af de mest aggressive fightere i sporten, men forsøgte blot 10 strikes i de første 10 minutter af kampen. Han var ikke i form og tog en stor mængde damage. Leal så skarp ud, men hvorfor Cooper – der har millioner på bankbogen efter sine PFL-sejre – ikke trak sig, hvis han var så kompromitteret, at han ikke kunne stille noget op, forstår jeg ikke. Det var enormt frustrerende at se på.

Skriv et svar