Peyton Stearns
McCartney Kessler
Tip-boosters:
- Stearns er generelt stærkere på grus i forhold til Kessler og har tidligere opnået solide resultater på dette underlag.
- Stearns største force er hendes forhånd, som virkelig kan sætte Kessler under pres i dette opgør.
- Kessler har en spillestil som er mere sårbar på grus.
Analyse: Peyton Stearns – McCartney Kessler
Torsdag aften tager vi en tur til den amerikanske tennisturnering Charleston Open, som er et WTA 500-event, der spilles på de karakteristiske grønne lerbaner i Charleston i delstaten South Carolina. Vi er nået til ottendelsfinalerne, hvor jeg har fremfundet et interessant all american opgør mellem Peyton Stearns og McCartney Kessler, hvor førstnævnte er marginal favorit til at spille sig videre. Begge spillere er stort set placeret side om side på ranglisten i øjeblikket, men det er min vurdering, at chancevurderingen burde være større for en sejr til Stearns med sine stærkere egenskaber på grus i forhold til Kessler.
Peyton Stearns er i øjeblikket placeret som nummer 46 på WTA ranglisten og har allerede opnået sin første turneringssejr i Austin i denne sæson i begyndelsen af marts måned. På linje med Kessler opnåede Stearns også sin højeste placering på ranglisten sidste år som nummer 28. Stearns er kendt for sin kraftfulde forhånd og en aggressiv spillestil, som fungerer rigtig godt på de hurtigere underlag, men har også opnået solid succes på grus underlag i sin karriere specielt de seneste to år.
McCartney Kessler er i øjeblikket placeret som nummer 53 på WTA ranglisten efter lidt blandede resultater i begyndelsen af denne sæson, hvilket er et tilbagefald fra hendes højeste placering som nummer 30 sidste sæson, hvor hun vandt to turneringer på touren i henholdsvis græsturneringen i Nottingham og i Hobart i Australien i begyndelsen af året. Det er min klare vurdering, at Kessler trives langt bedre på hard court underlag i forhold til på grus, hvor hun også ganske markant har haft sine største succes indtil videre. Kessler er kendt for at spille aggressivt, søge nettet og forsøge at bryde modstanderens rytme. Denne type power-tennis belønnes ofte på det hurtigere underlag som hardcourt, mens det på grus kræver langt mere tålmodighed og længere dueller.
Læs resten af analysen herunder.
Spilforslag
Peyton Stearns er især kendt for at have en af de mest kraftfulde og teknisk imponerende forhånd på hele WTA-touren. Hendes styrker bunder i en kombination af en aggressiv spillestil og en solid mentalitet. Hendes største force er hendes forhånd, som ofte sammenlignes med de bedste på både kvinde- og herresiden på grund af dens ekstreme acceleration og tunge topspin. Hun er ekspert i at diktere point ved at bevæge sig rundt om bolden og slå sin forhånd inside-out, hvilket lægger massivt pres på modstanderen.
Det er desuden min vurdering, at Stearns er stærkere på grus end Kessler i dette matchup. Hun har i hvert fald helt konkret opnået større succes på dette underlag på touren i forhold til Kessler, eftersom hun vandt sin første WTA-titel på grus i Rabat tilbage i 2024 og nåede semifinalen i den store WTA 1000 turnering i Rom sidste år. Kessler har vundet titler på hardcourt eksempelvis i Cleveland og Hobart, men mangler endnu et stort gennembrud på grus på WTA-niveau.
Stearns har endda også på solid Grand Slam erfaring på grus ved to gange at have nået tredje runde i French Open i 2023 og 2024, hvilket vidner om en solid evne til at præstere på det langsomme underlag over flere kampe.
Kessler har en sårbarhed på grus. Hendes flade og aggressive slag fungerer bedst på hurtige underlag som hardcourt og græs. På langsomt grus kan hun have svært ved at slå igennem modstanderne, hvilket også ses på hendes foreløbige statistik på dette underlag. Jeg synes også hun mangler erfaring på det højeste niveau, hvor hun har haft langt færre kampe mod top 10-spillere end mange af sine jævnaldrende konkurrenter.
Jeg vælger at spille på en sejr til Peyton Stearns og jeg sætter fem enheder på udfaldet. Spilbar ned til 1.70.


Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds










