Tip-boosters:
- Habirora ligner et specielt talent. Dette bør være et step up for ham, men han virker mere end klar til at bryde igennem og blive en stjerne.
- Habirora har flere fysiske fordele i kampen. Der er ikke stor størrelsesforskel, men belgieren har speed, eksplosivitet og power på sin side.
- Jousset er en solid fighter, men han besidder ikke en så potent offensiv, så jeg forventer, at han får svært ved for alvor at true favoritten.
Analyse
PFL Champions Series 4. Main card i Lyon. Weltervægt.
Patrick Habirora
Belgien
24 år (26. marts 2001)
7-0, 6 KO
Ortodoks
Højde: 185 cm.
Rækkevidde: 191 cm.
Vægt: 77 kg.
Patrick ”The Belgian Bomber” Habirora har bl.a. besejret Claudio Pacella, Catalin Safta og Danny Roberts. Han havde en omfattende amatørkarriere, hvor han blev IMMAF-verdensmester i 2023 og bl.a. slog Omar Tugarev og Sebastian Palacio Gomez.
Kevin Jousset
Frankrig
32 år (2. maj 1993)
10-4, 4 KO, 1 sub
Ortodoks
Højde: 188 cm.
Rækkevidde: 191 cm.
Vægt: 77 kg.
Kevin ”Air” Jousset er tidligere mester på weltervægt og mellemvægt hos HEX Fight Series. Han har bl.a. besejret Priscus Fogagnolo, Kitt Campbell, Kiefer Crosbie og Kenan Song, mens han har tabt til Jack Della Maddalena, Kaleb Rideout, Bryan Battle og Jonathan Micallef.
Matchup
Habirora har været imponerende i PFL Europe. Han stjal nok ikke overskrifter med pointsejren i sin debut, men siden har han stoppet alle sine modstandere, selvom de er blevet gradvist bedre. Han var virkelig skarp mod Roberts, som han tog ud med et perfekt head kick. Englænderen er en rigtig solid fighter, om end hans bedste dage er forbi ham. Han har stor erfaring fra UFC, hvor han engang var matchet op mod Nicolas Dalby i en kamp, der desværre aldrig blev til noget pga. corona.
Jeg ved ikke, om Jousset er et step up i forhold til Roberts. Jeg vil mene, at englænderen har farligere våben. Han er til gengæld mere sårbar defensivt, da han altid har haft en mistænkelig kæbe. Jousset har en solid og ansvarlig defensiv, så han bør være sværere at stoppe. Han er til gengæld ikke en så stor finisher, så Habirora kan muligvis åbne mere op. Franskmanden har sort bælte i judo, så selvom han ofte foretrækker at kæmpe stående, så vil han formentlig forsøge at grapple her. Favoritten er dog mere erfaren, end hans rekordliste indikerer. Han havde 27 amatørkampe, hvor han mødte en masse forskellige stilarter, så jeg tror, at han er forberedt på det meste.
Jousset har kun vundet en kamp på submission, så det ville være meget overraskende, hvis han kan fange Habirora. Når dette er tilfældet, så betyder det sandsynligvis, at han både skal score takedowns og etablere kontrol i hver runde, hvis han skal vinde. Det er en svær opskrift. Jeg tror ikke på, at han kan neutralisere Habirora over en hel kamp – der må komme perioder med striking. Her forventer jeg rimelig klar niveauforskel rent teknisk. Selv hvis det ikke er tilfældet, så er forskellen i atletiske evner så stor, at Habirora bør kunne overbevise dommerne med både renere og tungere træffere. Jeg giver en chancevurdering omkring 70-30, hvilket giver fin værdi på en favoritsejr. Til sammenligning med dette spil giver Betinia blot 1,41, Comeon giver 1,43, mens Bet365 og Expekt giver 1,44.


Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds









