Paris SG-Montpellier-25. September 2021 21:00

Paris SG vs Montpellier
Begge hold scorer: ja
22:00 25. sep.
Tippet til 1.90
Units 5/10
Tabt
Udgivet 23. sep. 11:03

Montpellier er offensivt stærk, defensivt svag. Det ligner en kamp med mål fra begge hold.

Chancevurdering: 57%. Odds 1,84 fås hos Unibet og 888Sport, 1,8 hos Bet365 og NordicBet.

PSG mangler nok stadig Messi, og hans intelligente fremdrift var savnet i onsdagens 1-2-sejr i Metz hvor pariserne (Neymar gør fremskridt, men er stadig ikke i topform) havde få chancer og var heldige med et Metz-rødt til sidst fulgt af et overtidssejrsmål af Hakimi. Selvsammes højrebacks speed og trussel på højrekanten samt Mbappés til venstre og i front bør dog blive for meget for det dårlige Montpellier-forsvar.

Udeholdet har lukket mål ind i 6/7 kampe; 15 mål i alt. I onsdags blev det 3-3 mod Bordeaux. Der var ret heldigt (to fabelagtige langskud gik ind), men bestemt havde muligheder mod et fremadrettet og hullet Montpellier-hold. Det sydfranske hold vil nok stå mere kompakt hos PSG, men kan og vil næppe bare parkere bussen. Montpellier får midterforsvarer Thuler tilbage fra karantæne, men nok stadig må undvære kollega Sakho, den rutinerede jernmand der i øvrigt er ex-PSG.

Desuden er der skadestvivl om def-midtbanemand Ferri.

I den anden ende fremstår Montpellier forbavsende nok mindst lige så farlig som før de sene sommertransfervindue-farvel til topscorerne Laborde og Delort. Det er der to årsager til: Dels er Germain kommet til og har nettet tre mål i tre kampe. Han har ikke Delorts fysiske styrke, men han er snu og hovedstødsstærk. Er desuden mindre egoistisk end Delort; bedre blik for medspillerne (det havde Delort også; som oftest foretrak han bare at afslutte selv). Dels spiller dødboldsstærke og kreative Savanier – tidligere længere tilbage på midtbanen – en mere fremtrædende rolle i offensiven, og det gør han fremragende. Savanier og Germain har allerede et fortrinligt samarbejde, og med de to samt hurtige Mavididi på venstrekanten og sparketekniske Mollet til højre er offensiven fremdrivende og chanceskabende.

Det bør også blive til chancer mod PSG der har lukket mål ind i sine seneste tre kampe samt i syv af sæsonens i alt ni kampe (inkl supercup og et CL-opgør). Selv når de er foran presser pariserne normalt på og spiller højt med få tilbage til at dække når Hakimi & Co (inkl venstreback Mendes) går med frem. Den erfarne venstreback Bernat er MÅSKE med i truppen efter et års fravær, men kampen kommer nok for tidligt til en start (og i det hele taget til at gøre en positiv forskel). Ude er fortsat sommertilgangen i midterforsvaret, rutinerede Ramos.


Paris SG – Montpellier Odds


Paris SG – Montpellier Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

4 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Jens Bøye

    PSG stiller trods alt med Navas og Kimpembé:

    Navas – Hakimi, Marquinhos, Kimpembe, Diallo – Herrera, Paredes, Gueye – Di Maria, Mbappé, Neymar

    Montpellier stiller ikke med tremands-midterforsvar:

    Omlin – Sambia, Thuler, Estève, Ristic – Ferri, Chotard – Mollet, Savanier, Mavididi – Germain

  2. Jens Bøye

    PSG skifter nok igen målmand, Donnarumma ind for Navas, og kører sandsynligvis turnover i forsvaret: Kehrer og Diallo ind for Kimpembé og Mendes. Et lille plus for over-spillet. I angrebet mangler Messi jo, men Mbappé og Neymar ventes fra start sammen med Di Maria. Ikke helt skidt, selv om jeg også gerne så Icardi.

    Montpellier ventes at gå fra to midterforsvarere til tre, nemlig (i det fortsatte fravær af Sakho og Mendes) højrebackafløser Souquet, tilbagevendte Thuler samt unge Esteve. Wingbacks er så nok til højre Sambia til højre og til venstre Ristic der begge kan gå med frem; jeg ville dog hellere se hurtige Cozza til venstre.

    Det er i givet fald en formation der nok startofrer Mollet på højrekant, men der er stadig kreative og sparketekniske Savanier bagved Germain og Mavididi.

    Ventede opstillinger:

    Paris SG : Donnarumma – Hakimi, Marquinhos, Kehrer, Diallo – Herrera, Paredes, Gueye – Di Maria, Mbappé, Neymar

    Montpellier : Omlin – Souquet, Thuler, Estève – Sambia, Ferri, Chotard, Ristic – Savanier – Germain, Mavididi

  3. Jens Bøye

    Messi er tilbage i træning, men spiller ikke mod Montpellier, meldes det. Med al sandsynlighed fordi han så håbes at være helt klar i tirsdagens CL-kamp mod Man City.

  4. Jens Bøye

    Mod Metz var PSG skrøbelig mod kontraer – og mod hjørnespark. Det var på et sådant at Metz fik scoret; god kombination trak nogle parisere væk, og så kunne Kouyaté heade bolden i nettet.

    Få kan som Savanier lægge fremragende hjørne- og frispark præcis hvor de skal ligge – og Germain er blandt ligaens bedste til at snige sig til et listigt hovedstød.