Oscar Awards 2022 – 27. March 2022 00:10

The Power of the Dog vinder Best Picture
Tippet til 7.00
Units 3/10
Tabt
Udgivet 14. dec. 23:41

Det her er et langtidsspil på årets Oscar-show. Spillet går på hovedkategorien Best Picture, altså bedste film. Jeg er overbevist om, at vi kan ende med et rigtigt pænt spil her, hvis vi slår til inden award-sæsonen begynder – tilsvarende kan vi så sandelig også ende med at brænde nallerne på det.

Ikke desto mindre er jeg glad for oddset på filmen The Power of the Dog. Før award-sæsonen for alvor er startet, er det én af to film, der stikker en anelse ud: Sammen med Belfast har den formået at gøre sig til den hyppigst forudsagte film hos forudsigelsessitet Gold Derby.

Samtidigt er det også den film, der efter de første par awardshows har vundet flest gange. Ifølge Metacritic har den været nomineret ved 11 shows, vundet fire gange. Det er flere gange end Belfast (tre sejre) og Licorice Pizza (to). Det siger ikke nødvendigvis alverden, for alle awardshows har deres egen tilgang og præferencer, og særligt i år hvor favoritværdigheden synes lige, kan man forvente stor forskel i hvordan sejrene fordeles.

Men The Power of the Dog har flere ting, der taler godt for den. En god historie, en stærk instruktør i Jane Campion og et stærkt cast i Benedict Cumberbatch og Kirsten Dunst – blandt andre – og indtil videre står den altså som den stærkeste film. Men det er en lang vej, og der kan komme masser af bump på vejen, der dræber eller dræner buzzen omkring filmen.

Der er nemlig også én stor ulempe: Det er en Netflix-film. Det kan godt være, at Akademiet afviser at det spiller ind, men historikken viser altså bare, at det … spiller ind. Det klareste eksempel? Tilbage i 2019, hvor Roma havde vundet den ene pris efter den anden, for til sidst at blive overgået af Green Book ved Oscars. En fin, fornuftig lille film, men afgjort ikke på niveau med Roma (der selvom den delte vandene afgjort var… kunst). Der synes at være en bias mod streamingtjenesterne.

For mig at se har den her film ellers alle ingredienserne til at blive den store prisbasker ved årets Oscar-show – men som nævnt: der er længe til slutningen af marts og meget kan ske. Til oddset tør jeg dog godt stikke hovedet ud og ydmygt kaste 25 % efter filmen. Også selvom der officielt ikke er kommet nomineringer endnu til årets show.

Oddsmarkedet
7,00 – Bwin
5,50 – Bet25
5,00 – Unibet, Mr Green, LeoVegas, 888sport, Bet365


Oscar Awards 2022 – Odds


Oscar Awards 2022 – Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

1 Kommentar

Skriv et svar

  1. Jesper Carstens

    Det ender med at blive en neglebider her. CODA vandt PGA, hvilket plejer at være ret pænt… og det har fået odds til at styrtdykke, så CODA og The Power of the Dog næsten er side om side. Lige pt. er The Power of the Dog favorit, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis det er CODA, der ender et stykke under odds 2, når showet begynder.

    Ulempen ved en lang dominans som den The Power of the Dog har haft, er at voterne når at blive “trætte” inden vi når Oscars. Og der har været småtegn på CODAs optur.

    Spændende bliver det.