Markedet overser/undervurderer vist at dødboldsfarlige Nantes sandsynligvis spiller mere offensivt end i udekampen mod storklubben Monaco, samt at modige Metz er markant svækket i midterforsvaret.
Chancevurdering for Over/Præcis/Under 2 mål: 45-28-27
Nantes åbnede med 1-1 i Monaco. Ret heldigt, monegaskerne havde chancerne til sejr, men generelt defensivt solidt af bretonerne. Offensiven var til gengæld bleg; Nantes var reelt kun farlig på dødbolde.
Nu gælder det en hjemmekamp mod et hold der ganske vist er farligt, men slet ikke har Monacos storklubsstatus. Jeg forventer derfor at Nantes-træner Kombouaré, der viste fin offensiv indstilling da han overtog trænersædet i foråret (og reddede klubben fra nedrykning), sender et mere fremadrettet hold på banen end i 1. runde. Også fordi dette er første hjemmekamp i halvandet år med tilskuere på lægterne (der skal coronapas til, men i det mindste er billetsalget endelig åbnet).
Det skal med at Kombouaré ikke nødvendigvis stiller med en 4-4-2-formation som i foråret – den store angriber Coulibaly er både skadet og på vej væk, og afløser Emond har ikke været ret god. Det er meget muligt at han, som mod Monaco, bruger en 4-3-3. Men angrebskæden med hurtige Simon og Kolo samt driblestærke Blas får nok mere støtte bagfra. Bl.a. fra teknisk dygtige Chirivella der havde karantæne mod Monaco. Midtbanekollega Cyprien (sommer-erstatning for solgte Louza) er dog nok stadig ukampdygtig.
Metz åbnede med 3-3 mod mesterhold Lille. Langt hen ad vejen en fremragende, fremadrettet indsats. Metz var modig både når mål skulle jagtes og når foran. Klubben kom bagud 0-1, men kom fortjent foran 3-1 før midterforsvarer Kouyaté fik et dumt rødt kort, og Lille kunne udnytte overtallet til (heldigt) at få uafgjort i bogstaveligt talt sidste sekund. Surt for Metz, men spillet må give selvtillid.
Sidste sæsons dominerende kreatør Boulaya er på vej væk og var ikke med i sommerens træningskampe, ej heller mod Lille, men han savnes ikke, overraskende nok. Midtbanestortalent Sarr (normalt defensiv) fungerede fint som 10’er mod Lille; var skudfarlig og faktisk bedre end egoistiske Boulaya til at sætte sine medspillere i scene, især de fremragende wingbacks Centonze og Delaine. Helt i front ligner Niane endelig sig selv igen; Han havde en stærk sæsonstart i 2020/21, men så var han ukampdygtig pga alvorlig skade fra oktober til slutapril, og det har selvfølgelig taget tid at genfinde formen. Det ville være endnu bedre hvis Nguette, skadet siden foråret, også var klar, men alt i alt ser Metz-offensiven såmænd ikke så ringe ud.
Metz’ problem ligger i midterforsvaret. Sommerafskeden med den erfarne anfører John Boye var til at leve med fordi den kvikke venstreback-afløser Udol kunne tage over som venstremand i tremands-midterforsvaret. Han spillede flot mod Lille, både defensivt og offensivt (scorede endda). Og Metz var solid – undtagen da Botman scorede på hovedstød efter hjørnespark – indtil Kouyatés udvisning.
Hvem skal erstatte Kouyaté? Solide Fofana ville være det oplagte bud, men han er såmænd lige blevet solgt. Hvorfor? Fordi talentfulde Niakaté sandsynligvis er på vej fra Guingamp. Sagen er bare at Niakaté-handlen ikke er officiel endnu. Jeg tvivler på at det når at komme på plads før Nantes-opgøret (og HVIS det gør, kender han jo slet ikke sine medspillere endnu). Det levner Metz – ud over erfarne Bronn og førnævnte Udol – med een midterforsvarer i truppen: 18-årige Lacroix.
Så hvis Metz vil holde fast i at spille med tremands-midterforsvar (sandsynligt, da det giver basis for de offensivt dygtige wingbacks), er det nok enten Lacroix eller en midtbanemand (fx N’Doram) der må erstatte Kouyaté. Langt fra ideelt.
*Reklamelink
Skriv første kommentar