Montpellier-Marseille-8. August 2021 20:45

Montpellier vs Marseille
Over 2.5 mål
21:45 8. aug.
Tippet til 1.76
Units 5/10
Vundet
Udgivet 4. aug. 19:54

3-3 endte det seneste møde (april) mellem disse to sydfranske klubber, og denne førsterunde-kamp i den nye sæson lugter også af mål. Begge forsvar har undergået markante forandringer, og det bør kaste chancer af sig. Samtidig er offensiverne stærke (Marseille mangler Milik, men Payet viser storform).

Chancevurdering: 60-40.

Den nye Montpellier-træner Dall’Oglio har ellers som eet af sine mål at gøre holdet mere defensivt solidt end i 20/21 hvor mange mål blev lukket ind, men det kommer nok til tage lidt tid før projektet lykkes. Væk er nemlig tonsvis af erfaring i midterforsvarerne Hilton og Congré samt defmidtbanemand/midterforsvar Le Tallec. Midterforsvarer Mendes er desuden skadet.

I stedet har Montpellier hentet talentfulde Thuler og rutinerede Sakho, men sidstnævnte har ikke spillet siden januar og når næppe at blive klar til dette opgør. Hvis han spiller, er han næppe i topform.

Det skal også med at målmand Omlin først i slutjuli vendte tilbage efter den skade der holdt ham ude af EM (skulle ellers have været med i den schweiziske trup).

Offensivt stod kontra- og dødboldsstærke Montpellier skarpt i 20/21 med hurtige Mavididi, snedige Delort samt hovedstødsstærke Laborde – og de er der stadig. De har desuden stadig kreative Mollet og Savanier bag sig. Dødboldsstærke Savanier blev skadet da Frankrig blev slået ud af OL i Japan 31/7, men skulle have gode chancer for at blive klar.

Marseille trænes stadig af Sampaoli der kom til i foråret, og det betyder typisk intenst presspil og udfordrende wingbacks. Sidstnævnte punkt har fået en ekstra offensiv dimension i sommerens løb hvor højrebacks Sakai og Lirola har forladt havnebyen. Der arbejdes på at hente Lirola tilbage samt at tilknytte danske Daniel Wass, men indtil da ligner den sandsynlige starter på højre wingback sommertilgang Ünder. En temmelig fremragende fløjspiller, og med ham på wingbacken bør der være garanti for lige så meget fyrværkeri til højre som der er til venstre hvor talentfulde fløjspillere som Henrique og sommertilgang de la Fuente kæmper om startpladsen (venstreback Amavi er også en mulighed, men han er også vældigt offensivt anlagt).

Marseilles tremandsmidterforsvar har mistet den store venstremand Car. Til er kommet Saliba og Peres, stærke folk, men automatismerne sidder næppe i skabet endnu. Også fordi Car-makker Alvaro ser ud til at måtte indtage en afløser-position. Balerdi holder nok fast i sin startplads, men ellers er midterforsvaret altså nok nykonstrueret. Højre wingback lige så, og muligvis også venstre.

Der er også sket ting og sager på midtbanen hvor skudstærke Gerson og presdygtige (og ind i mellem defensivt upålidelige) Guendozi er kommet til.

Desværre må Marseille undvære sidste sæsons holdtopscorer, klasseangriber Milik, stadig skadet. Men afløser Benedetto har vist skarphed i sommerens træningskampe, og kreatør Payet har vist decideret storform.


Montpellier – Marseille Odds


Montpellier – Marseille Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

3 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Jens Boye

    Montpellier-stadion Stade de la Mosson har plads til 22.000, men i denne kamp lukkes højst 13.500 ind pga corona-restriktioner (dog mere liv end i sidste sæson hvor ingen blev lukket ind). Tilskuere skal desuden fremvise coronapas (vaccination eller negativ test). Dét krav har fået to Montpellier-fangrupper til at boycotte kampen.

  2. Jens Boye

    Hov. Jeg skrev i analysen at midterforsvarer Car har forladt Marseille. Det har han faktisk ikke officielt endnu. Det sker med al sandsynlighed (fx er West Ham meget interesseret), og han er næppe med mod Montpellier. Han har ikke været med i træningskampene.

    1. Jens Boye

      Car har coronavirus, så han er helt sikkert ikke med i denne kamp.