Monaco-Lens-21. August 2021 17:00

Monaco vs Lens
Lens +0.50 (AH)
18:00 21. aug.
Tippet til 2.23
Units 4/10
Vundet
Udgivet 16. aug. 20:08

Monaco forsøg på at jonglere CL-kval og L1 her i sæsonstarten er gået ud over sidstnævnte; det kan også ske nu. Dynamiske Lens fik 4 point mod Monaco i 20/21 og kan såmænd også drille denne gang.

Oddset er faldet i forhold til udgangspunktet, men ikke nok, synes jeg. Jeg forventer yderligere fald. Chancevurdering: 54-26-20

Den nordfranske klub kan meget vel have flere fans på lægterne end hjemmeholdet; de blaserte monegaskere tropper sjældent op i stort tal, og Lens er fanmæssigt blandt de allerstørste klubber i Frankrig. De entusiastiske fans rejser gerne, og hvis de lokale myndigheder tillader udeholds-fans adgang til stadion (det gjorde de mod Nantes), skal der nok være markant nordfransk tilstedeværelse på tribunerne.

Lens (7.-plads som oprykker i 20/21) har åbnet sæsonen med to uafgjorte, men spillet har været glimrende, og især 2-2 mod Saint-Étienne i seneste weekends hjemmekamp var temmelig uheldig. Fremdriverne Clauss (højre wingback), Gradit (højremand i et tremandsmidterforsvar) og Fofana (midtbane) viste storform og sørgede for konstant intensitet og mange farlige gennembrud.

Monaco har derimod haft svært ved at trænge igennem, først mod Nantes (1-1, dog ret uheldigt) og så mod Lorient (1-0-tab; fortjent). Nu håber monegaskerne nok på at Lens vil spille mere offensivt og dermed give mere plads til omstillinger end de første to modstandere der begge pakkede sig, men Lens er skam i stand til at stå kompakt og lure på farlige omstillinger. Som holdet gjorde mod Monaco i sidste sæson hvor det blev til 0-3-sejr ude og 0-0 hjemme.

Og sagen er at Monaco lige nu har hænderne fulde med CL-kvalifikationen. Her blev det til to sejre mod Sparta Prag lige før og efter Nantes-kampen (og dermed også lige før Lorient), og nu skal der spilles mod Shakhtar før og efter Lens: denne tirsdag samt næste onsdag.

Der var turnover mod både Nantes og (især) Lorient, og det kunne ses på Monaco-spillet. (Bl.a. er angriber Ben Yedder startet på bænken i begge runder.)

Det er uvist hvor meget turnover der køres mod Lens, men et Monaco-hold i stærkeste opstilling bliver der næppe tale om. Bl.a. fordi førstekeeper Lecomte nok stadig er ukampdygtig (sommertilgang Nübel er god til at agere ekstra sweeper, men har begået nogle dumme fejl). Der er desuden skadestvivl om kreatør Golovin.

Monaco har en stærk og bred trup, inkl en række sommertilgange, men flere af disse virker ikke helt oppe i omdrejninger. Det tager nok tid før de klikker helt.


Monaco – Lens Odds


Monaco – Lens Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

2 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Jens Boye

    Lens nok stadig uden forsvarsafløserne Fortes og Haidara, samt offensivmand Said (sommertilgang).