Tip-boosters:
- Janicic er i sin absolutte prime og besidder større rutine. Han har konkurreret i flere af Europas stærkeste organisationer.
- Janicic kæmper med en høj intensitet og arbejdsrate. Han tvinger oftest modstandere ud på dybt vand, hvor han trives.
- Gugnon ligner ikke en klassisk grinder, hvilket er det stilistiske matchup, som Janicic formentlig vil have det sværest imod.
Analyse: Milos Janicic vs. Noah Gugnon
UFC Fight Night 283. Main card i Beograd. Letvægt.
Milos Janicic
Montenegro
29 år (3. maj 1997)
19-3, 11 KO, 8 sub
Ortodoks
Højde: 180 cm.
Rækkevidde: 184 cm.
Vægt. 70 kg.
Milos ”The Cobra” Janicic har bl.a. besejret Dragutin Milosevic, Marko Radakovic, Jaroslav Pokorny, Akbar Gadzhiekperov, Ebrahim Hosseinpour, Marko Bojkovic og Alex Oliveira, mens han bl.a. har tabt til Stefan Negucic og Roman Szymanski. Derudover har han konkurreret i både bare-knuckle-boksning, Dirty Boxing og kickboksning,
Noah Gugnon
Frankrig
25 år (18. oktober 2000)
9-2, 6 KO, 3 sub
Ortodoks
Højde: 180 cm.
Rækkevidde: 180 cm.
Vægt: 70 kg.
Noah ”Guns” Gugnon har bl.a. besejret Dukwach Kadimagomaev, Nicolas Di Franco, Ioan Harris, Adrian Prisceanu og Bruno Matos, mens han har tabt til Mark Ewen og Samvel Vardaryan.
Matchup
Jeg er spændt på at se Janicic på den store scene. Han er en født fighter, som nærmest er garant for underholdning. Med erfaring fra en række etablerede organisationer som KSW, Oktagon og Serbian Battle Championship virker det helt naturligt, at han får chancen, nu hvor UFC omsider kommer til regionen. Montenegrineren har stadig nogle mangler, men han besidder flere kvaliteter, som gør, at han bør kunne bide sig fast på rosteret. Han er en glimrende striker, som kæmper med en utrolig høj intensitet og arbejdsrate. Han kan blive taget ned, men han accepterer aldrig at ende på bunden. Han scrambler konstant og truer med submissions og sweeps. Han er i virkeligheden bare aktiv mere eller mindre hele tiden. Han har endnu aldrig vundet en kamp på point, men hvis han skulle gå fuld tid, så bør hans stil tiltale dommerne.
Gugnon er et spændende talent, som har udviklet sig i Ares de sidste par år. Han besidder flere af de samme kvaliteter som sin modstander, men hans kampe er normalt mindre kaotiske. Jeg kunne godt se franskmanden have en fordel, når det gælder grapplingen, men han slår mig ikke som en klassisk grinder. Han angriber, når han har toppositionen. Det gør ham farlig, men det betyder samtidig, at det virker forholdsvis usandsynligt, at han uden videre kan etablere positionel dominans og neutralisere Janicic. Jeg forventer, at dette udvikler sig til en regulær slåskamp. Her ser jeg hjemmebanemanden have et par esser i ærmet. Han virker både mere kraftfuld og mere durabel, mens han har vist, at han ikke bukker under, når han bliver presset. Det gjorde en ung Gugnon, da han var oppe mod Ewen i Bellator, om end han bør have taget ved lære af dette nederlag.
Jeg kan godt forstå, at bookmakerne har svært ved at pege på en vinder. Det overrasker mig dog, at de hælder marginalt til Gugnon. Selvom det er så tæt, så synes jeg, at der er flere småting, som burde tippe favoritværdigheden over til Janicic. Franskmanden har muligvis et højere loft, men lige nu er han stadig på vej frem. Janicic lader til at være i sin absolutte prime. Han besidder desuden markant mere erfaring på højt niveau. Det er værdifuldt, hvis det bliver en hård kamp, eller hvis arenaen bliver en heksekedel, hvilket meget vel kunne blive tilfældet. Det gør i denne forbindelse ikke noget, at han har hjemmebanefordelen. Dommerne kan sagtens blive påvirket af publikum, hvis en runde er rigtig tæt. Min chancevurdering ligger omkring 55-45, hvilket er omvendt af markedet, så jeg ser flot værdi på underdoggen.


Forventede startopstillinger Milos Janicic vs. Noah Gugnon –
Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds







