Tip-boosters:
- Metz har en yderst målfarlig angrebsspiller i form af Cheikh Sabaly fra Senegal, som har scoret hele otte mål i femten kampe indtil videre. Dermed er han placeret helt i toppen på topscorerlisten for hele ligaen. Derudover har man også franske Gauthier Hein, som har scoret fem mål i sæsonen og tidligere har været solid målkonge i talrige sæsoner for Auxerre.
- Metz er ekstremt stærke på hjemmebane, hvor man fortsat har sit første nederlag til gode i hele sæsonen. Således er det blevet til fem sejre og tre uafgjorte kampe på hjemmebane, mens man akkurat formår at score to mål i gennemsnit foran sine egne fans. Bemærk også, at Metz nu har vundet fem kampe i træk på hjemmebane.
- Pau FC spiller klart bedre på hjemmebane end på udebane, hvor man mildest talt er elendige. Således er det kun blevet til en enkelt sejr i sæsonen, samt to uafgjorte kampe og hele fem nederlag. Man har kun formået at score syv mål i otte kampe på udebane. Bookmakerne har desuden ikke taget nok hensyn til de betydelige fravær hos udeholdet til denne kamp.
Analyse
Lørdag er der et interessant opgør i den næstbedste række i Frankrig, hvor topholdet Metz tager imod Pau FC hjemme på Stade Saint-Symphorien. Udeholdet har taget den over 1.000 kilometer lange tur nordpå til byen, som er placeret ikke langt fra den tyske grænse mod øst.
Metz er placeret som nummer fem i ligaen og kan fremvise otte sejre og fem uafgjorte kampe, samt tre nederlag i seksten kampe. Metz har kun to point op til Paris FC på andenpladsen i tabellen, som giver direkte oprykning til Ligue 1. En hurtig tilbagevenden til den bedste række er utvivlsomt ambitionen hos hjemmeholdet, som rykkede ned i den forrige sæson. Formkurven er temmelig stærk med tre sejre i de seneste fem kampe, samt to uafgjorte kampe.
Pau FC er placeret som nummer ti i tabellen og kan fremvise seks sekre, fire uafgjorte kampe og seks nederlag. Formkurven viser en blandet landhandel med to sejre, to nederlag og en enkelt uafgjort i de seneste fem kampe.
Det er desuden værd at bemærke, at træner Stéphane Le Mignan hos Metz fredag bekræftede, at der vil være tale om en komplet trup til rådighed til kampen mod Pau og dermed kan der også fremsættes den stærkeste opstilling mod Pau FC.
Helt anderledes ser det ud for udeholdet, som i min optik har ganske markante fravær til kampen mod Metz. Således må træner Nicolas Usaï undvære klubbens topscorer i form af marokanske Khalid Boutaïb, som er tvunget til at sidde ude med en muskelskade i venstre ben. Derudover mangler man også den franske angriber Antonin Bobichon, som har scoret to mål i sæsonen og har en stamplads på holdet og måske er klubbens bedste pasningsspiller.
På midtbanen må udeholdet også fortsat undvære franske Steeve Beusnard, som til trods for genoptaget træning endnu ikke er klar til denne kamp. For at gøre ondt være, så sidder målmand Mehdi Jeannin ude med influenza, hvorfor posten som reservemålmand er overladt til den blot 19-årige ungdomsspiller Tao Paradowski, som ikke har spillet en kamp siden juni måned sidste år og blot i den tredjebedste række i Frankrig.
NY BOOKMAKER I DANMARK
Spilforslag
Et af topholdene i den næstbedste række i Frankrig i form af Paris FC snublede fredag aften og Metz kan derved med en sejr i dag over Pau FC rykke op på den vigtige andenplads i tabellen. Det føler jeg hjemmeholdet vil være ekstra motiveret for at opnå i dagens kamp og dermed også starte året ud på en positiv note efter blot en uges vinterpause henover jul og nytår.
Hvis ambitionerne hos Metz skal holdes i live så skal der altså sikres en hjemmesejr i dag over Pau FC specielt også med hensyn til deres program for begyndelsen af dette år, eftersom man i de næste to efterfølgende kampe står overfor de to bedste hold i ligaen ved Lorient og Paris FC.
Jeg har en eller anden forunderlig forestilling om, at vi kommer til at se en stærk præstation fra Cheikh Sabaly hos Metz i dag, efter hans personlige formkurve har været temmelig skuffende før årsskiftet efter et ellers solidt brag af en start på sæsonen. Senegaleseren har ikke har scoret et mål siden den 5. oktober sidste år, men har nu haft mulighed for at rejse tilbage til hjemlandet og have haft kvalitetstid med familien i vinterpausen, hvilket måske har ladet batterierne ekstra godt op. Sabaly er et rigtig godt bud på en målscorer anytime i kampen.
Sammensat med det faktum, at udeholdet har en række vigtige fravær specielt offensivt, hvor man er uden deres formentlige to bedste offensive spillere ved Khalid Boutaïb og Antonin Bobichon, så ser jeg dem altså få det ekstra svært på udebane mod et så stærkt hjemmehold som Metz, som er ivrige for at indtage andenpladsen i tabellen.
Jeg vurderer, at bookmakerne ikke i nok høj grad kalkulerer for de betydningsfulde fravær hos udeholdet og Metz statistikker på hjemmebane og motivationer for tre point, hvorfor chancevurderingen for en sejr i mine øjne er langt højere end det nuværende odds indikerer.
Jeg vælger at spille Metz hjemmesejr og sætter hele otte units på udfaldet grundet den ekstraordinære værdi i mine øjne.
Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |