Metz-Paris SG-22. September 2021 21:00

Metz vs Paris SG
Paris SG -1.75 (AH)
22:00 22. sep.
Tippet til 1.94
Units 5/10
Tabt
Udgivet 20. sep. 13:23

PSG-magiker Messi var i hopla mod Lyon (indtil han blev træt) og burde have scoret. Han blev udskiftet i anden halvleg (76.), og det behagede ham ikke, så jeg tror han nu er meget opsat på at vise hvad han kan med oplæg og mål. Her ligner formsvage Metz en boksebold der får svært ved at gøre modstand.

Chancevurdering for 1X2 (2-0): 40-24-36

PSG har et hårdt program; inkl sidste onsdags CL-kamp i Brügge (skuffende 1-1) bliver dette tredje kamp på blot otte dage, fjerde kamp på 13 dage. Og det er tydeligt at Messis kondition endnu ikke er i top. Men samspillet med Neymar og Mbappé er allerede dramatisk bedre end det var for et par uger siden – ja, der var også markant forskel på Brügge- og Lyon-kampene.

Jeg håber dog at Pochettino tager konsekvensen af den ret heldige 2-1-sejr over Lyon (hvormed PSG har maksimumpoint efter seks runder). Han bør smide Di Maria på bænken og stille i en 4-2-2-2 i stedet for 4-2-3-1. Mbappé er bedre hvis han har en angrebskollega, og Icardi (godt mål som indskifter til sidst mod Lyon) er opsat på at bidrage. Desuden vil der med lynhurtige Hakimi på en angrebs-højreback (han blev startsparet mod Lyon) være rig mulighed for at Messi kan skære ind i banen og lave sine signatur-raids.

Spilfordeler Verratti mangler nok fortsat hos PSG, men hvis spillet kører bare så nogenlunde, bør det være alt for meget for hjemmeholdet der er skidt kørende med 0 point og seneste to nederlag, ink søndagens 3-0 hos lokalrival Strasbourg. Metz har tvivl om venstre wingback Delaine (skadet) samt om kreatør Boulaya og angriber/fløj Nguette. De to sidstnævnte er måske tilbage efter skadespause, men formen er næppe til at gøre en forskel.

Metz-målmand Oukidja er langt fra det niveau som Lyon-målmand Lopes lægger for dagen, tremands-midterforsvaret døjer med dårlige placeringer, wingbacks er ude af form, defensivmidtbanen langsom og offensiven mangler kreative input. Midtbanemand Sarr er et talent, men drukner lige nu i medspillernes elendighed.


Metz – Paris SG Odds


Metz – Paris SG Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

3 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Jens Bøye

    Metz stadig uden venstre wingback Delaine. Hjemmeholdet ventes i øvrigt at forsøge at animere den skrantende offensiv med sidste sæsons dygtige kreatør Boulaya. Men han missede sommerens træningskampe pga transferplan. Den kiksede. Så blev han skadet og missede sæsonstarten. Endelig tilbage nu, men formen er næppe i top.

    Hos PSG mangler Messi, men til gengæld ventes både Icardi og Mbappé inde fra start. Samt højre wingback Hakimi (startsparet mod Lyon):

    Forventede opstillinger:

    Metz : Oukidja – Centonze, Bronn, Kouyaté, Niakaté, Udol – Maïga, Pajot, Sarr – Boulaya, De Préville.

    Paris SG : Donnarumma – Hakimi, Marquinhos, Diallo, Nuno Mendes – Gueye, Paredes – Di Maria, Neymar, Mbappé – Icardi

  2. Jens Bøye

    Irriterende. Skadet (og det er han vel) eller ej: Messi er ikke med i truppen mod Metz. PSG bør stadig vinde, men det tager lissom en del fra min analyse der jo i høj grad var baseret på Messis stigende form og indflydelse på holdet.

  3. Jens Bøye

    Hmm. Det forlyder nu at en del af forklaringen bag Messis udskiftning var at han havde fået et mindre skrub, og Pochettino ikke ville løbe nogen risiko. Jeg ved ikke om det holder vand, for det var ikke hvad Pochettino sagde lige efter kampen.