18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Lyon-Strasbourg-12. September 2021 20:45

Units 5/10 Tabt
Lyon vs Strasbourg
Strasbourg +1.00 (AH)
12. september 2021 20:45
bet365
Tippet til 2.00
Udgivet 10. september 2021 13:21
Strasbourg har kun 4 point, men de er kommet i de seneste fire runder, og med et forstærket forsvar og en farlig offensiv kan alsacianerne meget vel drille et fraværsramt og usammenspillet Lyon-hold.

Chancevurdering for 1X2 (0-1): 33-27-40

Storklubben Lyon har en trup med flot potentiale, men det kan tage tid før sommertilgangen på trænerposten, Peter Bosz der grundlæggende har problemer med at finde balancen på sine hold, får det til at klikke for Les Gones.

Fem point står Lyon med efter fire runder, og indsatserne har ikke været overbevisende. Bortset fra Paqueta, der har været god, men den brasilianske kreatør samt landsmand og midtbanekollega Guimaraes ankommer sent fra midtuge-aktion og Atlant-flyvetur for deres landshold, og jeg tvivler på at de starter mod Strasbourg (og hvis de gør, er de næppe i tophopla).

Det ligner derimod en start til den nytilkomne offensivmand Shaqiri, schweizeren med den gyldne venstrepote; han tog ikke til landskampe, men blev i Lyon for at træne sig op, og han skulle være kampklar. Men spillet ind er han naturligvis ikke – også fordi en stor del af truppen har været til landsholdstjeneste.

I midterforsvaret er Denayer startklar efter et par indskiftninger før landskampspausen (efter en skade). Han spillede 90 minutter for Belgien (i Hviderusland) onsdag. Men det bliver hans første kamp sammen med sommertilgangen på venstreback, Emerson, så selv om begge er dygtige og pænt erfarne, vil der nok være lidt forvirring ind i mellem. Midterforsvarsmakker bliver nok 20-årige og meget ustabile Diomandé (der i øvrigt spillede for Elfenbenskysten i mandags), for Da Silva har karantæne og den sene nytransfer Boateng er næppe i form til at starte. Tyskeren blev i øvrigt dømt for vold torsdag. Højreback bliver nok 18-årige Gusto, for normalstarter Dubois blev skadet for Frankrig forleden. Dvs en meget ung og uerfaren forsvarshøjreside. Endelig er der målmand Lopes: Klassekeeper, men han var tirsdag med Portugal i Azerbajdsjan. Uden at spille, men det er en flyvetur på knapt 5.000 km.

Strasbourg har våbnene til at udnytte problemerne i Lyon-defensiven (der også plages af manglende offensiv- og midtbanelyst til at løbe med hjem): Angriber Ajorque er tårnhøj og hovedstødsstærk, og kollega Gameiro er en gammel målræv der stadig er kvik på fødderne. Bag sig har de kreative folk som Thomasson og Bellegarde, dygtige teknikere. Defensiv-midtbanemand Ajorque er muligvis stadig ukampdygtig (det er i hvert fald reserven Sissoko), men afløser Prcic gjorde det flot i seneste rundes 3-1-sejr over Brest.

Højreback Fila har karantæne, men det gør ingenting, for sidste sæsons stærke lejesvend Guilbert er vendt tilbage, og han forstærker posten markant. Han blev delvist sparet under træningen onsdag, men det skulle ikke være et problem. Ditto med venstreback Caci. Endelig er der midterforsvaret hvor erfarne og stærke Le Marchand kom til før landskampspausen. Han nåede en indskiftning mod Brest og meldes startklar nu (og indspillet, ifølge en lokalavis). Kæmpestore Nyamsi er såmænd også kommet til, men en start bliver det næppe til. Men selv uden ham er det et forsvar der ser solidt ud nu, og bagved står Sels der nok har været ligaens bedste i denne sæsonstart.

Lyon – Strasbourg Odds

Bemærk: Alle odds er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds are not currently available.
Odds are subject to change. Last updated 13. september 2021 06:21.

Lyon – Strasbourg Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

1 kommentar

  1. “Strasbourg har kun 4 point, men de er kommet i de seneste fire runder…” skal være:

    “Strasbourg har kun 4 point, men de er kommet i de seneste TO runder…”

Skriv et svar