Lyon – Brøndby IF-30. September 2021 18:45

Lyon – Brøndby IF
Lyon vinder til nul
19:45 30. sep.
Tippet til 1.93
Units 4/10
Vundet
Udgivet 29. sep. 12:45

Torsdag tager Lyon imod Brøndby i Europa League, franskmændene er klare favoritter og mulighederne for en hjemmesejr uden at indkassere mål bør være til stede her mod et Brøndby-mandskab, som ikke har været særlig angrebslystne i Europa, og denne gang er uden topscorer Michael Uhre.

Lyon sidder helt klart på favoritværdigheden i Europa Leagues gruppe A efter deres sikre sejr ude over Rangers i første spillerunde, det var den, på papiret, sværeste kamp for franskmændene i denne gruppe, og de havde ingen problemer med at hente de 3 point med en 2-0 sejr. Lyon har faktisk fået en blandet start på Ligue 1 sæsonen, efter de første otte spillerunder er det kun blevet til tre sejre, hvilket må siges at være en anelse skuffende. Men her mod Brøndby bør der ikke blive problemer, for der er masser af klasse på Lyons mandskab, som i min optik er styrket i forhold til sidste sæson.

Brøndby har haft en sløj sæson indtil videre, udskiftningen i spillertruppen har været stor over sommeren, der har været corona, skader, osv. osv. Faktum er at Brøndby ikke har kunne leve op til den fantastiske sæson de leverede i fjor. I første Europa League-kamp var det ikke meget underholdning Brøndby bragte til bordet, de endte kampen uden skud på mål, og den afventede og defensive tilgang til spillet kommer formentlig til at gå igen igennem hele gruppespillet. Samme spillestil blev der praktiseret mod Salzburg, hvor man i udekampen kun havde et skud på mål(som dog gik i kassen). Ondt er blevet værre for Brøndbys scoringschancer her, da holdets topscorer Michael Uhre ikke tager med til Lyon.

Niels Frederiksens mandskab har endnu ikke vist sig frem som et sindsoprivende bekendtskab på den europæiske scene. Fornuftigt nok er Brøndby gået defensivt til værks i kampene mod Salzburg og Sparta Prag, men de er bare ikke lykkedes særlig godt med at komme afsted den anden vej, som ellers må være en del af gameplanen. Lyon er bedre end Sparta Prag og som minimum på niveau med Salzburg, så der kunne sagtens vente Brøndby endnu en kamp uden særlig mange scoringsmuligheder, og når Michael Uhre tilmed sidder over, så skal der være muligheder for en sejr med rent bur til værterne.


Lyon – Brøndby IF Odds


Lyon – Brøndby IF Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv første kommentar

Skriv et svar