Tre ting der taler for spillet
✅ Monegaskerne har vist effektivitet i seneste ligakampe og sparede mange idealstartere i pokalen
✅ Trods to sejre i træk (inkl mod en amatørklub) virker Lorient langt fra den form bretonerne viste i sæsonstarten
✅ Hjemmeholdet er meget svækket i midterforsvaret
Stærke Monaco røg uheldigt ud af pokalturneringen, men bør vinde her. Lorient gjorde det langt hen ad vejen flot i efteråret, men bretonerne synes at have mistet meget af deres magi og er markant svækkede i midterforsvaret i denne subtopkamp.
Chancevurdering 1X2: 20-25-55. 2-tallet (her i form af ”Asian handicap” -> ”Monaco -0,5”) fås til odds 1,93 hos Bet365 og 1,92 hos NordicBet.
Markedet fejlvurderer:
- Monaco (nr 5) var solid og effektiv i de to ligasejre 28/12 og 1/1, 2-3 hos Auxerre (flere mål end chancerne berettigede) og 1-0 over Brest (hvor defensiven var styrket i forhold til Auxerre-kampen)
- I forvejen har Monaco eet af ligaens allerbedste angrebsmakkerpar i Ben Yedder og Embolo; nu er 17-årige Ben Seghir også dukket op. Angrebsstortalentet blev skiftet ind og nettede to mål i sin L1-debut mod Auxerre
- Sæsonens målscore for de to hold: Monaco 33-23, Lorient 28-24. xG siger 26,5-24,1 og 20,7-26,4. Begge hold har altså været overeffektive, men Monaco har skabt betydeligt flere chancer, og Lorient har desuden været lidt heldigere i forsvaret
- Fyrstedømmets klub er 6-1-1 (17-8) på udebane i denne L1-sæson. Kun PSG har gjort det bedre
- I lørdagens pokalkamp startsparede monegaskerne 7-8 idealstartere (3-4 blev skiftet ind) og havde alligevel chancerne til at vinde klart (og træner Clément talte med MEGET store bogstaver efter det ikke lykkedes)
- Lorient spillede pokalkamp i søndags og skal allerede i liga-ilden igen på lørdag, hos ligatreer Marseille, mens Monaco først skal spille søndag, hjemme mod Ajaccio, nr 16
- Bretonerne har vist dårlig form i ligaen i seneste seks runder (fire før VM-pausen, to efter), alle tabt klart i xG
- Noget tyder på at L1-modstanderne har fundet ud af hvordan der kan lægges pres på Lorient og lukkes ned for holdets hurtige kontraløb
- Metaltræthed kan også spille ind; truppen er ikke så bred
- Efter seks ligarunder i træk uden sejr vandt Lorient senest (Nytårsdag) 1-2 hos Angers, men det var vildt ufortjent. Bretonerne blev udspillet af rækkens kriseramte agterlanterne (xG 2,29-0,47) og var yderst heldig med to sene mål
- Lorient har tabt de seneste tre liga-hjemmekampe og er uden sejr i seneste fire
- Hjemmeholdet må fortsat undvære førstemålmand Mvogo (siden), kant-stortalent Le Bris () og forsvarsstyrmand Laporte (tredje kamp i træk)
- Laporte-afløser Matsima, der har spillet de seneste to kampe, må ikke være med i kampen mod Monaco der ejer den talentfulde midterforsvarer
- Det betyder at træner Le Bris umiddelbart kun har to muligheder som makker til Talbi i midterforsvaret: andetholdsspillerne Meïté og Wacker der begge har L1-debut til gode (Meïté førsteholdsdebuterede i søndagens pokalkamp)
- En bretonsk lokalavis skriver at Lorient-topscorer/angriber Moffi og næsttopscorer/fløjspiller Ouattara måske er på vej til at blive solgt
Hold øje med: - Lorient havde en fremragende sæsonstart og var oppe at snuse til toppen af ligaen; tabte kun een af de første 12 runder (otte sejre)
- Dette via en modig spillestil og god brug af holdets mange hurtige teknikere. 4-1-4-1-formation, udfordringer i etablerede angreb og mange mand med frem, også i de kvikke omstillinger
- Kadencen er faldet, men angriber Moffi (10 mål/14 kampe) forbliver en giftig frontløber, og Ouattara & Co er svær at stoppe når i fart
- Andenmålmand Mannone er rutineret og solid. Og vældigt motiveret i denne kamp mod Monaco hvor han var reserve fra 2020 til sommeren 2022
- I søndagens pokalkamp sparede Lorient mange idealstartere (cirka 7) og vandt 0-7 hos en amatørklub. Det har næppe belastet ret meget
- Held eller ej: Lorient vandt i Angers i seneste ligarunde og står nu med to sejre i træk, inkl pokalkampen. Moralboost
- Blot to point skiller Monaco på femtepladsen fra Lorient på sjettepladsen
- Monaco var bedst mod Auxerre (nr 18) og Brest (17), men udspillede dem ikke
- Monaco røg ud af pokalen i lørdags, mod Rodez der er nr 17 i Ligue 2. Monegaskerne dominerede og var foran 2-0, men gik på bizar vis ned til sidst
- Midterforsvarstalentet Badiashile blev for nyligt solgt til Chelsea. Han har dog mest været at regne som afløser i denne sæson
Forventede startopstillinger Lorient – Monaco
Lorient: Skader og karantæner
Monaco: Skader og karantæner
Vejrudsigten: Cirka 11 grader og tørvejr. Men det kan blive temmelig blæsende med hårde vindstød. Umiddelbart noget der passer bretonerne bedre end Middelhavs-klubben Monaco.