Tre ting der taler for spillet
✅ Tabellen lyver aldrig, eller gør den. Lørdagens to kombattanter, havde inden sæsonstart hver deres mindset ift. hvor man placeringsmæssigt så sig selv henne i tabellen. Sydjyderne har overrasket alle, men fortsætter det, jeg tvivler.
✅ Hvis man kigger lidt på statistikken, har FC Nordsjælland vundet stort de sidste to gange de har gæstet Kolding. Kigger man nøgtern på kvaliteten i de to trupper, burde gæsterne være langt større favoritter, end tilfældet er på Oddset.
✅ Det var virkelig flot af Kolding af vinde i Brøndby, men heldet tilsmilede også gæsterne, som bragte sig i front i kampens første minutter, efter et forsvarskoks af Brøndby.
Hjemmeholdet pressede på, fik fortjent udlignet, men Kolding stod stærkt defensivt, og fik med en scoring i overtiden listet alle pointene med hjem til Kolding.
FC Nordsjælland ligner det de er, et vaskeægte tophold, som stort set intet giver væk, men samtidig har så mange offensive kort, at det bliver svært for Kolding at stå imod.
Nordsjælland er den første superligaklub, der har valgt at satse 100% på kvindefodbold både strategisk, strukturelt og økonomisk. Det betyder, at kvindespillerne har samme vilkår som herrespillerne.
Et sølle mål er der gået ind på FCN, i denne sæson. I 1-1 kampen i Aarhus. En kamp, der forløb som flere af Nordsjællændernes kampe, med en klar overvægt i boldbesiddelse og målchancer. Men AGF profiterede af gæsternes manglende skarphed på dagen, og fik på en omstilling bragt sig foran i kampen. FCN pressede på, men måtte noget ufortjent tage turen hjem til Sjælland med kun et point i bagagen, efter topscorer Emilia Asgeirsdottir, fortjent fik udlignet sent i kampen.
Kigger man på profilerne på holdet, har FCN, virkelig en hel del spændende spillere. Jennifer Cudjoe, er en fantastisk lim, på den defensive midtbane. Men magien kommer især fra den offensive og mega talentfulde Princess Marfo, der på sine gode dage løfter kvindefodbolden i DK, til et højere niveau.
Kolding IF har de seneste sæsoner sagt farvel til en hel del af de bærende spillere på holdet. Op til denne sæson måtte man igen vinke farvel til flere vigtige spillere. Især anfører Sofie Riis, og Rebekka Frost Frederiksen, der begge er taget til udlandet, samt den offensive profil Sofie Hornemann, der er skiftet til Brøndby.
Koldings nye træner Allan Drost, har da inden sæsonen også meldt ud, at det nok er det mest realistiske, at klubben, der med en gennemsnitsalder på 21 år, igen opnår endnu en midterplacering i rækken.
Kolding IF følger deres filosofi og giver igen flere af deres unge spillere chancen, og man må sige, de har grebet den indtil nu i denne sæson. Især udesejrene i Hjørring og Brøndby var store overraskelser. Hjemme spillede Kolding IF senest 1-1 mod Thisted, uden at imponere synderligt.
Men hvad så, når Kolding møder de absolut to bedste hold i rækken. Mod Køge fik man en regulær lussing, og nu venter en mindst lige så stærk modstander lørdag i form af FC Nordsjælland.
Kolding spiller med selvtillid efter en fantastisk flot sæsonstart, men føler alligevel at oddset er en anelse for højt på gæsterne, og tror faktisk Kolding kan rende ind i et mindre stormvejr lørdag på Autocentralen Park, nøjagtigt som man har gjort de seneste to gange FC Nordsjælland har gæstet Kolding.
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –