Tre ting der taler for spillet
- KFUM har mistet en håndfuld spillere over sommeren og er ikke på samme niveau som sidste sæson
- Frederikssund har vundet fire ud af fem kampe og ser meget stabile ud i denne sæson
- Kampen spilles på Tingbjerg Idrætspark, hvilket bør være en fordel på Frederikssund
KFUM havde en rigtig fin sæson i fjor, hvor de endte på en imponerende fjerdeplads bag dygtige DS-hold som de to Tårnby-klubber og Holbæk. I denne sæson har KFUM ikke haft samme tur i den. Det er egentlig ikke så underligt. Der har været stor udskiftning hos KFUM over sommeren. Den tidligere træner Jonas Hjortshøj havde virkelig bygget et stærkt og solidt fundament op i klubben fra det nordvestlige København, men i sommer blev han hentet til FA2000 for at styre tropperne på deres 3. divisionshold. Med sig tog han en håndfuld af de profiler, som i de sidste par år har været store profiler for KFUM i Danmarksserien og sørget for at klubben var en etableret del af DS.
Ind i stedet hentede KFUM en kending i Carsten Rust, som havde et par succesfulde år i Bagsværd Boldklub, som dagligt spiller i Serie 1 på Sjælland. Ligesom tilfældet var med Jonas Hjortshøj, så har Carsten Rust også betydet sig af at tage spillere med til hans nye klub. Der er dog alligevel forskel på tempo og fysik fra Serie 1 til DS, så det kræver tid og træning før at KFUMs nye spillere for alvor kan markere sig på det niveau. Resultaterne indtil videre har også vist, at KFUM har haft problemer. En sejr over VB, som er oprykkere, og ellers to uafgjorte og to nederlag er det blevet til. I de par kampe, som jeg har set med KFUM i sæsonen, har det virkelig været småt med offensive lyspunkter. KFUM har en rutineret angriber i Malte Skærbæk, men derudover er det ikke meget som de har at skyde med. Og det er primært defensiven som skal redde KFUM endnu en sæson i DS – og det bliver svært!
Frederikssund har fået en kanon start på den nye sæson i DS. Med fire sejre i fem kampe ligner Frederikssund det bedste bud på en udfordrer til Avarta og det bedste bud til at tage den anden plads i slutspillet. Senest er det blevet til to 2-0 sejre over Slagelse og Allerød, som ellers også må forventes at spille med i den sjove ende. Det fortæller en del om den stabilitet og det niveau, som Frederikssund spiller med. Sidste sæson havde Frederikssund problemer i efterårssæsonen, men fik virkelig rettet op på det i foråret, hvor de blot tabte to kampe til de to tophold fra Ishøj og Greve. Det ser ud til at Frederikssund har taget de gode takter med over i den nye sæson. De er svære at score mod og leverer selv de mål der skal til, for at vinde kampene.
Selvom KFUM har fordel af hjemmebanen, så spilles kampen på Tingbjerg Idrætspark, hvilket også må siges at være en fordel for Frederikssund. KFUM er vant til at spille deres hjemmekampe i Emdrupparken, som hører til blandt de mest primitive baner i Danmarksserie-regi, og hvor KFUM har drillet mange bedre hold gennem årene. En bedre bane, som man må formode banen på Tingbjerg Idrætspark, er, uanset om det er stadion eller på kunstgræsset ved siden af, bør være en fordel for det teknisk stærkeste hold og det vil jeg vurdere at Frederikssund er.
Derudover skal det også lige nævnes, selvom det er halvandet år siden, at Frederikssund vandt det seneste indbyrdes opgør med 3-0.