Tip-boosters:
- Blachowicz er tidligere UFC-mester og har præsteret på et langt højere niveau. Han er kommet op i årene, men han har ikke vist tegn på, at han er færdig.
- Blachowicz er enormt svær at køre over. Han har set det hele efter en masse kampe mod sportens elite.
- Guskov er aggressiv og kraftfuld, men det er uvist, hvad han egentligt kan, hvis han ikke vinder tidligt.
Analyse
UFC 323. Main card i Las Vegas. Letsværvægt.
Jan Blachowicz
Polen
42 år (24. februar 1983)
29-11-1, 9 KO, 9 sub
Ortodoks
Højde: 188 cm.
Rækkevidde: 198 cm.
Vægt: 93 kg.
Jan Blachowicz er tidligere mester på letsværvægt hos KSW og UFC og er rangeret som nummer syv i divisionen hos Sherdog. Han har bl.a. besejret Rameau Thierry Sokoudjou, Goran Reljic, Ilir Latifi, Igor Pokrajac, Devin Clark, Jared Cannonier, Jimi Manuwa, Nikita Krylov, Luke Rockhold, Ronaldo ”Jacare” Souza, Corey Anderson, Dominick Reyes, Israel Adesanya og Aleksandar Rakic, han har et draw mod Magomed Ankalaev, mens han bl.a. har tabt til samme Sokoudjou, Manuwa og Anderson samt Alexander Gustafsson, Patrick Cummins, Thiago Santos, Glover Teixeira, Alex Pereira og Carlos Ulberg.
Bogdan Guskov
Usbekistan
33 år (12. september 1992)
18-3, 15 KO, 3 sub
Ortodoks
Højde: 188 cm.
Rækkevidde: 193 cm.
Vægt: 93 kg.
Bogdan ”Czarevitch” Guskov er endnu ikke rangeret i top-10 i letsværvægtsdivisionen hos Sherdog. Han har bl.a. besejret Nurlan Toktobakiev, Zac Pauga, Ryan Spann, Billy Elekana og Nikita Krylov, mens han bl.a. har tabt til Vyacheslav Vasilevskiy og Volkan Özdemir.
Matchup
Jeg er vild med Blachowicz, men jeg synes ikke, at hans navn og legendariske ”Polish Power” farver min vurdering. Jeg er helt med på, at han nok ikke er den samme fighter i dag, som da han var mester for lidt over fire år siden, men omvendt mener jeg ikke, at han virker gammel eller slidt. Han har ikke vundet en kamp siden midten af 2022, men han har mødt Ankalaev, Pereira og Ulberg – divisionens to seneste mestre og den nok næste titeludfordrer. En uafgjort og to tætte pointnederlag, det ene endda split, er formentligt mere, end nogen andre ville have endt med. Blachowicz er ikke den helt samme fare stående, som da han var på vej frem. Jeg ser ikke den power og eksplosivitet i hans venstrehånd eller hans spark, der tog Latifi, Rockhold, Anderson og Reyes ud på brutal vis. Til gengæld har han i dag større intelligens, tålmodighed og bedre grappling. Man kører ham ikke over uden videre. Udover en dårlig kamp mod en genfødt Teixeira ser ingen godt ud mod ham.
Guskov er en meget anderledes type. Han er en rendyrket destroyer, der altid kommer fremad for at tage sin modstander ud. Alle hans sejre er kommet før tid. Modstanden har til gengæld været rimelig svag. Sejrene over Spann og Krylov var flotte, men begge er kendt for at være farlige, men sårbare og skrøbelige, når tingene går imod dem. Pauga er hårdfør, men han havde ikke niveau til UFC. Han kom aldrig særligt langt i MMA efter en karriere i amerikansk fodbold. Guskov tabte til de to bedste modstandere, som han har mødt, Vasilevskiy og Özdemir. Det er i sig selv ingen skam. Jeg kan dog ikke helt glemme, at Elekana gav ham problemer, før de endte på jorden. Måske lægger jeg for meget i den kamp, men jeg tvivler på, hvor god han egentligt er, hvis han ikke overvælder sin modstander med power og aggression. Han er skam en trussel for de fleste, men Blachowicz er ikke hvem som helst. Medmindre polakken er færdig, så tror jeg, at han kan etablere et overtag, hvis bare han rider stormen af tidligt. Dette er skam et stort hvis, især pga. alderen, men forskellen i erfaring og teknik gør, at jeg finder værdi, selvom jeg giver en konservativ chancevurdering på 55-45. Bwin stikker ud på markedet, der ellers ligger under 1,80.


Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds









