18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.
Profit -12,2
TBP 95,0%
Hitrate 37,3%

Holland-Østrig-17. June 2021 21:00

Units 4/10 Vundet
Holland vs Østrig
Holland -1.00 (AH)
17. juni 2021 21:00
ComeOn
Tippet til 2.03
Udgivet 15. juni 2021 14:10
Gruppe C, anden runde, Amsterdam. Holland udspillede langt hen ad vejen Ukraine og scorede tre mål med flot totalfodbold. Den svækkede defensiv lukkede to hurtige mål ind, men forstærkes sandsynligvis nu. Desuden: Østrig spillede dårligt og var impotent i meget af kampen mod Nordmakedonien. Arnatovic forstærkede offensiven da han kom ind, men han risikerer karantæne for racisme.

Chancevurdering 1X2 (-1): 38-27-35

Serbisk-fødte Arnautovic valgte nemlig at fejre sin scoring til 3-1 i 89. minut ved at komme med anti-albanske udråb (25% af Nordmakedoniens befolkning er albansk) og flashe white power-håndtegn. Vanvid. UEFA er i færd med at undersøge sagen, og det kan meget vel (bør) munde ud i at han misser resten af slutrunden. Ihukommende at tjekkiske Kudela fik 10 kampdages karantæne for racisme i Slavia Prags EL-kamp mod Rangers.

Hvis han mangler mod Holland, ser det umiddelbart skidt ud for den østrigske offensiv. Selv mod en på papiret temmelig svag modstander som Nordmakedonien valgte landstræner Foda at stille forsigtigt op, nemlig med Bayern-profil Alaba som del af et tremands-midterforsvar. Dertil kom en solid, men fantasiløs, midtbane med Schlager og Lainer. Hvormed det var overladt til Leipzig-kreatør Sabitzer at hitte på og eksekvere sammen med den formsvage offensivkollega Baumgartner, de to wingbacks (hvoraf kun Laimer til højre var noget bevendt fremad) samt det på dagen svage angrebsfyrtårn Kalajdzic. Bortset fra en genial Sabitzer-fremlægning som højre wingback Laimer flugtede i nettet, var det småt med lækkerierne og chancerne.

Efter et heldigt nordmakedonsk mål – stor fejl af først Hinteregger og så målmand Bachmann – stod der derfor 1-1 indtil det sidste kvarter hvor Østrig fik scoret to mål ved de to indskiftere Gregoritsch (assist ved Alaba der for een gangs skyld vovede sig med frem) og kreative Arnautovic. De to satte pænt fut i offensiven, dog hjulpet af nordmakedonske træthed, da de blev skiftet ind efter en time.

Spørgsmålet er i øvrigt om Arnautovic, hvis han IKKE rammes af karantæne, har kræfter til en hel kamp. Han spiller til dagligt i den kinesiske liga, dvs med relativt lavt tempo, og han døjede med en skade op til slutrunden; missede derfor Østrigs første træningskamp (1-0-tab i England) og fik kun 25 minutter i træningskamp nr 2 (0-0 mod Slovakiet).

Anden tvivl (mindre vigtig): Midterforsvarer Dragovic udgik i pausen af kampen mod Nordmakedonien pga en skade ved højre øje. Blev erstattet af landsholds-uerfarne Lienhart.

Arnautovic eller ej:

Kender man Foda ret, vil han nok mod stærke Holland holde fast i sit fokus på at Østrig skal have en solid defensiv. Også selv om de fleste af hans spillere på deres klubhold er vant til at spildominere og være offensiv. Og spørgsmålet er om de, med Fodas spændetrøje på, er i stand til at løbe effektivt kontra og udnytte at Holland naturligvis spiller meget mere fremadrettet og satset end defensive Nordmakedonien.

Holland skal dog passe på. Truppen mangler som bekendt forsvarsstyrmand van Dijk og førstekeeper Cillesen, og mens sidstnævnte er erstattet af erfarne og solide Stekelenburg, savnes van Dijk virkelig. Han ville således nok have forhindret ukrainernes første mål hvor Yarmolenko trak ind i banen og fik plads til at sparke flot over i fjerneste hjørne. Og måske også scoring nr 2 – et hovedstødsmål hvor Oranje-forsvaret så skidt ud. Men der er godt nyt for Holland: Stærke de Ligt, der missede Ukraine, er tilbage i træning og ventes klar til kamp mod Østrig. Et markant boost af midterforsvaret.

Længere fremme på banen er der ikke ret meget at brokke sig over. Den dybtliggende (og af og til fremstødende) spilfordeler de Jong og dynamo Wijnaldum viser stærk form, højre wingback Dumfries var nærmest ustoppelig mod Ukraine, og angrebsparret Depay og Weghorst viste igen at de komplementerer hinanden: kvik tekniker og stor tankcentreforward.

Læs mere om de to hold:
Holland: https://www.spilxperten.com/fodbold/holland-landshold/
Østrig: https://www.spilxperten.com/fodbold/oestrig-landshold/

Holland – u00d8strig Odds

Bemærk: Alle odds er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds are not currently available.
Odds are subject to change. Last updated 18. juni 2021 02:27.

Holland – u00d8strig Head 2 Head


Skriv et svar