Grækenland-Spanien – 11. November 2021 20:45

Grækenland vs Spanien
Begge hold scorer
20:45 11. nov.
Tippet til 2.38
Units 4/10
Tabt
Udgivet 9. nov. 13:58

Grækenland på 3. pladsen jagter Spanien på 2.pladsen, som jagter Sverige på 1.pladsen. To spillerunder resterer. Hverken Grækenland eller Spanien kan bruge uafgjort til noget her, derfor bør der være gode muligheder for mål.

Grækenland på 3.pladsen er 4 point efter Spanien på 2.pladsen, som giver playoff-kampe. Ved uafgjort er det græske håb dermed officielt slukket, så der skal en sejr til her i hjemmekampen mod Spanien. Grækenland har ikke ry for at være noget voldsomt underholdende mandskab, men den hollandske træner John van’t Schip prøver faktisk at få grækerne til at spille mere fremadrettet fodbold. Grækenland er da også kommet på tavlen i fem af seks kvalkampe, blandt andet i udekampen mod netop Spanien, som endte 1-1. Grækenland har to ud af tre faste midterforsvarer ude til dette opgør, samt topscorer Bakasetas (taler selvfølgelig ikke for græsk mål).

Spanien er nummer 2 i gruppen og har 2 point op til Sverige på 1.pladsen. Sidste gruppekamp er hjemme mod Sverige, men den kamp kan vise sig ligegyldig hvis Sverige vinder over Georgien, og Spanien ikke får 3 point her. Derfor er Spanien, ligesom Grækenland, tvunget frem for at jagte sejren. Spanien er kommet på måltavlen samtlige kvalkampe, så selvom de her er uden Torres og Fati, så bør det ikke blive et problem for de talentfulde spaniere at trænge igennem den græske defensiv, som vil efterlade rum bagtil, når først de skal frem og angribe. Spanien har til gengæld ikke vist sig usårlige defensivt, hvor de har lukket mål ind i fire af seks kvalkampe.

Ingen af de to hold kan bruge uafgjort til noget som helst, så selvom jeg normalvis ikke ville tænke målfest mellem Grækenland og Spanien, så skal begge nationer jo bruge sejren, og derfor ser jeg det sandsynligt med mål i begge ender. Der skal angribes for fuld skrue, hvis først et af holdene kommer bagud. Ved stillingen 0-0 skal der også angribes på et tidspunkt, fordi ingen af de to nationer kan være tilfredse med den stilling. Spørgsmålet er om grækerne har niveauet til at byde Spanien op til dans, men med hjemmebanefordel in mente, så bør de have fine muligheder her.


Grækenland – Spanien Odds


Grækenland – Spanien Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv første kommentar

Skriv et svar