Golden Globes 2022 – 10. January 2022 02:00

Golden Globes 2022
Licorice Pizza vinder bedste film (musical/komedie)
02:00 10. jan.
Tippet til 3.25
Units 3/10
Tabt
Udgivet 15. dec. 23:32

I den mindre hovedkategori, nemlig kategorien for bedste musikal/komedie, har vi et interessant spil, synes jeg. Kigger man på de nominerede er det West Side Story, der i øjeblikket er bookmakernes favorit. Der er også meget ros omkring filmen.

Jeg kan sagtens se West Side Story vinde. Der er en årsag til at den konstant opføres som musical og at det er anden gang man filmatiserer den. Men jeg er ikke overbevist om at et remake nødvendigvis er en god ting. Og så er Ansel Egort med i filmen i en bærende rolle: Han er involveret i noget MeToo-snavs, og folk har ikke reageret positivt på hans forsvar. Af samme årsag har han været nærmest ikke-fremtrædende i al deres promovering, og da han i et enkelt talkshow deltog – i James Cordons show – blev showet efterfølgende ramt af en mindre shitstorm i kommentarsporet på sociale medier og YouTube.

Tager det noget fra filmen? Tja, dybest set ikke – men i 2022 i kølvandet på en større shitstorm vil det ikke just være et skridt i den rigtige retning, hvis HFPA går med en film, hvor Egort har en meget fremtrædende rolle. I min optik bør det fjerne i al fald nogle stemmer.

Det betyder også, at jeg snarere ser værdien i Licorice Pizza. Paul Thomas Anderson står bag filmen, og han er om nogen en award-darling, der ved hvordan man skal skrue en film sammen. Licorice Pizza har fået meget kærlighed, og i skrivende stund er den én af de største favoritter (#3) til at vinde en Oscar ifølge Gold Derby, kun overgået af The Power of the Dog og Belfast – men kun 100 stemmer foran West Side Story.

Filmen udfordres af tick, tick… BOOM!, der dog primært bæres af en stærk, stærk præstation af Andrew Garfield snarere end en god film. Der er også stærke præstationer i Don’t Look Up, der dog overskygger en flad historie. Og så er der Peter Dinklages Cyrano, der ikke levnes mange chancer.

I min optik er West Side Story og Licorice Pizza nogenlunde lige store favoritter, og jeg vil mene begge film bør være omkring odds 2,25.1

3,25 – Unibet, 888sport, LeoVegas, Mr Green
3,15 – Bet35
3,00 – Bet365, Betfair Sportsbook


Golden Globes 2022 – Odds


Golden Globes 2022 – Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv første kommentar

Skriv et svar