Giro d’Italia 2022 – top3 – 6. maj 2022 12:20

| Giro d’Italia 2022
Miguel Angel Lopez
Tippet til 3.50
Units 2/10
Tabt -2,00
Udgivet 2. maj 2022 20:01
Giro d’Italia 2022

I et bjergrigt Giro d’Italia med kun 26,2 kilometers enkeltstart bør klatrerne have utroligt gode kår – og en som nok særligt slikker sig om munden, er colombianske Miguel Angel Lopez. Colombianeren er tilbage i trygge rammer hos Astana, hvor han tidligere opnåede en podieplacering i både Giro d’Italia og Vuelta a España tilbage i 2018.

Det er ellers ikke stabilitet, der kendetegner Miguel Angel Lopez. Han har en tendens til at smide klassementet på dumme etaper, men han plejer altid at stråle i bjergene. Det giver gode muligheder i årets Giro.

I Tour de France 2020 lå han på podiet før den afsluttende enkeltstart, mens han havde endt tættere på podiet i både Giro d’Italia og Vuelta a España 2019. Sådan kan man naturligvis ikke gøre det op, men enkeltstarten er en kæmpe, kæmpe hæmsko for ham.

Derfor passer årets rute ham godt. Og så må man ikke glemme, at han var tæt på et pænt resultat i Vuelta 2021, altså lige indtil at han blev fanget af taktik (og Movistars sats på to kaptajner) på sidste etape, der sendte ham ud af klassementet: Sådan en situation vil ikke opstå her, medmindre Nibali har fundet sin anden ungdom. Det sker ikke.

Han er altså en rytter, der ofte kører med om podiet. Så alene ud fra evnerne er chancen god.

Men så kigger man på konkurrenterne: Carapaz er en eliterytter. Afgjort. Og Simon Yates er også stærk, om end ikke stabil. Det er ikke altid, man kan regne med at han rammer topformen. Dermed kæmper han mod João Almeida, som jeg holder meget af, men som jo reelt set ikke har vist det samme som Miguel Angel Lopez, samt Mikel Landa, der altid er stærk, men aldrig stærk nok… og så er der Romain Bardet, hvis odds er bombet ned efter sejren i Tour of the Alps, men som næppe er god nok over 21 dage i bjergene. Tom Dumoulin? Ham tror jeg ikke på.

Giro d’Italia er altid god for en joker eller to, men i bund og grund synes jeg, at feltet ser ret svagt ud. Var løbet helt elimineret for enkeltstart, så ville jeg ikke tøve et sekund med at sætte et vinderspil på Miguel Angel Lopez.

Enkeltstarterne gør, at jeg holder mig til et top3-spil, men til oddset slår jeg gerne til. I min bog skal hans odds ned omkring João Almeida og Mikel Landa, det vil sige et sted mellem 2,50 og odds 3,00.

Bemærk: Der er forskellige regler hos diverse bookmakere såfremt rytteren ikke starter løbet i Ungarn. Bet365 voider spillet, hvis Miguel Angel Lopez bliver syg i optakten, mens de fleste andre bookmakere markerer spillet som tabt. Der er ingen rygter om at han er syg, men sygdom har floreret i feltet hele foråret.

3,50 – Unibet, Bet365, LeoVegas, 888sport, Mr Green, Bet25

Vi har meget mere Giro d’Italia på SpilXperten.


Giro d'Italia 2022 – top3 Odds


Giro d'Italia 2022 – top3 Head 2 Head


Flere Tips

11. oktober 2022
Units 2/10
Tippet til 1.80
7. oktober 2022
Units 1/10
Tippet til 1.99
Units 4/10
Tippet til 2.04
Vis flere

Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv et svar