Frankrig-Schweiz-28. June 2021 21:00

Frankrig vs Schweiz
Frankrig -0.75 (AH)
22:00 28. jun.
Tippet til 1.86
Units 5/10
Tabt
Udgivet 28. jun. 15:36

(Bukarest). De franske verdensmestre vandt Dødens Gruppe og bør være stærkere end Schweiz der har et langsomt midterforsvar (lækkerbidsken for lynhurtige Mbappé) og en defensiv-midtbane der ikke altid får støtte af offensivfolkene.

Chancevurdering: 1X2: 62-26-12. 1X2 (0-1): 34-28-38

Schweizerne vil sandsynligvis forsøge at stå kompakt og yde samme stædige underhunde-modstand som fx Østrig gjorde mod Italien, Tjekkiet mod Holland, og Portugal mod Belgien. Men hvis de spiller som i gruppespillet, bør det blive svært for dem.

Schweiz fik kun 1-1 mod begrænsede Wales: indledende spildominans, men de formåede ikke at snøre sækken efter fortjent føring; lod sig presse tilbage og tillod dødbolde og en masse indlæg. Var derefter underlegen i 3-0-nederlaget i Italien. Endelig får de for meget kredit for 3-1-sejren over elendige Tyrkiet. Hvor Seferovic og Shaqiri, der ellers har virket sløve og uskarpe, pludselig ramte med spark udefra (efter sit højrespark fra distancen, scorede Shaqiri desuden et nemmere kontramål med venstreben). Dén sejr, mod et dårligt uorganiseret hold, har måske boostet selvtilliden, men har næppe afhjulpet de fundamentale problemer. Som bl.a. består i at Shaqiri (spiller ikke ret meget i Liverpool) simpelthen virker ude af form. Bevares, han kan stadig klappe til en bold, men det franske forsvar vil nok kunne lukke bedre af end Tyrkiet.

Det er værd at bemærke at både waliserne (da de skulle fremad) og især italienerne uden ret meget besvær fandt hullerne i det schweiziske forsvar.

I det schweiziske midterforsvar er Akanji tung og sløv på de første meter og Rodriguez (god sparketeknik) simpelthen langsom. Midtbaneoprydder Xhaka er også lidt af en tempobremse; spiller stort set altid til siden eller bagud (når han ikke er ved at slagte en modstander). Måske fordi han ved at offensivfolk som Shaqiri og Embolo ikke altid hjælper nok til i det defensive arbejde. På venstre wingback kan Zuber (tre assists mod Tyrkiet) derimod sætte tempo, så Frankrigs højreback Pavard skal være på dupperne. Det har han ikke været hidtil, så han er umiddelbart Frankrigs akilleshæl. Han var på bænken mod Portugal efter dårligt spil, men afløser Koundé løste ikke opgaven ret meget bedre, og hans manglende rutine (også som back; han er egl midterforsvarer) taler imod en start i 1/8-finalen. Nej: Nok Pavard.

Frankrig har også et problem på venstre back hvor både Hernandez og afløser Digné blev skadet mod Portugal. Digné er nok ukampdygtig nu, Hernandez tvivlsom, og den franske sportavis Equipe forventer at det, som fra 52. minut mod Portugal, er midtbanemand Rabiot der vikarierer. Han gjorde det faktisk ganske glimrende, så helt skidt er det ikke. Han er teknisk dygtig og god til at drive bolden fremad. Han kan, som midtbanemand, have hjerneblødninger og tabe bolden på egen banehalvdel, men han gjorde hvad han skulle defensivt som back mod Portugal; plus var interessant fremad. Også værd at bemærke: Hos Schweiz har Widmer erobret højre wingback-pladsen fra Mbapu. Widmer er mere defensivt solid, mindre offensivt dynamisk, end Mbapu.

Frankrig ventes i øvrigt at skifte system, fra 4-4-2 (med diamant) til 3-4-1-2, dvs med ekstra sikring i forsvaret. Spørgsmålet er så om offensiven kan løfte opgaven. Et spørgsmål der bliver endnu større hvis wingbacks ikke er oppe på dupperne… Men Pavard kan evt løfte sig nu hvor han skal spille wingback i stedet for back; mere defensiv støtte og mere frihed til at gå med frem og levere indlæg og afslutninger (han har en fremragende sparketeknik).

Og fremme er Griezmann, Benzema og Mbappé så stærke at de bør kunne dirke den schweiziske lås op. Også fordi de har støtte af evigt løbende Kanté og kreative Pogba.

Trods gruppesejr vandt Frankrig kun over Tyskland (tidlig fortjent føring og så kontrolleret forsvar); uafgjort mod både Ungarn og Portugal. Men var faktisk bedst i kampen mod Ronaldo & Co. Mod Ungarn (1-1) var franskmændene naturligvis også bedst, men det var bekymrende hvor få klare chancer de spillede sig frem til. Umiddelbart tror jeg dog ikke Schweiz kan stå lige så kompakt og solidt som Ungarn. Til gengæld har schweizerne flere offensivvåben, inkl hurtige og kropsstærke Embolo, men fraset Ungarns mål (hvor Pavard så skidt ud) og Ronaldos to straffespark, har det franske forsvar været stærkt.

Læs mere om de to hold:
Frankrig: https://www.spilxperten.com/fodbold/frankrig-landshold/
Schweiz: https://www.spilxperten.com/fodbold/schweiz-landshold/


Frankrig – Schweiz Odds


Frankrig – Schweiz Head 2 Head


Skriv første kommentar

Skriv et svar