Flavio Cobolli
Alexander Zverev
Tip-boosters:
- Zverev har sit livs chance for endelig at vinde en grand slam titel
- Cobolli slog Zverev sikkert i München og har bevist, at han kan presse tyskeren
- Zverev bør vinde, men Cobollis form og finalepresset taler for mange partier. Cobolli kommer også frisk og kampklar ind til opgøret, efter en lang pause siden semifinalen
Analyse: Flavio Cobolli – Alexander Zverev
Det her opgør kan blive kulminationen på en stor karriere fra Alexander Zverev. Det tyske wunderkind har i sin imponerende karriere vundet syv Masterstitler, to ATP sæsonfinaler og en guldmedalje ved OL i Tokyo. Alligevel vil en sejr her til Roland Garros være den ubestridt største bedrift, han har præsteret i sin karriere, hvor han nu skal spille sin fjerde grand slam finale. Jeg tror personligt på, at han gør arbejdet færdigt denne gang.
Zverev har lidt den hårde skæbne at være fanget mellem to gyldne generationer i tennissporten. Først skulle han døje med Federer, Nadal og Djokovic i sine unge år, og siden er Sinner og Alcaraz kommet frem og har udraderet næsten al modstand, mens de har delt grand slam titlerne mellem sig. Med en skade til Alcaraz og et tidligt exit til Sinner her i Paris har Zverev nu fået sit livs chance, og nu handler det om ikke at smide den største mulighed i karrieren væk.
Hans spil har været bundsolidt gennem turneringen, hvilket ikke kommer som nogen kæmpe overraskelse, da han også nåede finalen i mastersturneringen i Rom. Han har ikke været for alvor presset i Paris, men omvendt har han heller ikke spillet en turnering, hvor man sidder tilbage og tænker, at han har været urørlig. Han har spillet som den dieselmotor, han er. Stabilt, tungt og med et højt bundniveau, men også uden at blæse alle modstandere af banen.
Jeg tror, at Zverev tager den største sejr i sin karriere, men jeg tror ikke, at det sker gnidningsfrit i tre sæt. I semifinalen slog han en stiv Mensik, som tydeligvis døjede med fysikken, men Zverev virkede også nervøs i perioder. For mig er det tydeligt, at han forstår, hvilket moment han står i, og det pres tror jeg også kommer til at ramme ham i finalen. Hans store serv og vanvittige baghånd bør dog i sidste ende sikre ham titlen her i Paris.
Læs resten af analysen herunder.
Cobolli kan dog sagtens gøre det her til en kamp. Italieneren har haft en ret medgørlig vej til finalen, hvor både lodtrækningen og turneringstræet har tilsmilet ham. Overraskelser tidligere i turneringen har sendt flere af de største navne ud, og han har også mødt modstandere, som enten var svagere eller fysisk mærkede. Det skal dog ikke tage noget fra italieneren, for han har spillet fremragende, når det har været nødvendigt, og han har grebet den mulighed, som turneringen har givet ham.
Opskriften for Cobolli er ret ligetil. Han skal for alt i verden flytte så mange dueller som muligt over i Zverevs forhånd, og så skal han holde sin førsteservsprocent over 60 procent. Hvis han kan undgå at blive presset for hårdt i egne servepartier og samtidig få tyskeren ud i nogle lidt nervøse sekvenser, så kan han sagtens tage et sæt eller i hvert fald presse flere sæt langt. Chancen for en grand slam titel kommer næppe lige foreløbigt igen til Cobolli, og med en lang pause siden kvartfinalen bør han også komme frisk og klar til en krig på Philippe Chatrier.
Selvom Zverev fører deres interne H2H, så har Cobolli allerede bevist, at han kan slå tyskeren. Italieneren vandt ganske sikkert over ham ved ATP 250 turneringen i München, og det er ikke uvæsentligt her. Det giver Cobolli en mental indgang til kampen, hvor han ved, at han ikke bare skal håbe på en off day fra Zverev, men faktisk har et spil, der kan skabe problemer for ham. Det styrker også casen for over 35,5 partier, fordi Cobolli næppe går på banen med overdreven respekt. Han har mærket, at han kan flytte Zverev rundt, angribe forhånden og gøre kampen fysisk og kompliceret.
Jeg tror, Zverev vinder finalen, fordi han har den større serv, den stærkere baghånd og den langt større erfaring i de største kampe. Men med presset på tyskerens skuldre og en formstærk Cobolli, som spiller med en kæmpe mulighed foran sig, tror jeg også, at vi får en finale med masser af partier. Over 35,5 partier står stærkt, da spillet kan gå hjem i fire sæt og også kan leve fint i tre tætte sæt, hvis finalen bliver nervepræget.
Spilbar ned til odds 2.05.


Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds







