FIUK-AaB-31. August 2021 18:00

FIUK vs AaB
AaB -6.75 (AH)
19:00 31. aug.
Tippet til 1.73
Units 4/10
Vundet
Udgivet 31. aug. 13:17

Det bliver en kort analyse, da jeg tror, man skal handle relativt hurtigt. Samtidig må jeg indrømme, at jeg ikke har den store viden om FIUK, og spillet er da primært handlet på baggrund af tidligere opgør mellem Superligaklubber og serieklubber, hvor niveauforskellen har været enorm. Lyngby har bl.a. vundet 9-0 over et serie 2-mandskab, og FIUK er ikke langt fra det niveau.

AaB plejer at tage pokalturneringen alvorligt, og de har også ry for at smadre til, når de møder svagere hold på vejen. Sidste år skuffede man ganske vist, men forrige år slog man bl.a. Nørresundby med hele 8-0, og de spillede altså i en højere række end FIUK. Efterfølgende slog man Vejgaard 6-0, og man stillede faktisk relativt stærkt op i begge kampe, hvor Kasper Kusk bl.a. lavede fem mål i 2. halvleg mod Vejgaard.

Cifuentes er dog en lidt en støbning og vil sandsynligvis bringe mange reserver i spil, men det skal også være så rigeligt til at maltraktere et serie 1-mandskab. Man skal huske på, at reserver bl.a. tæller Kasper Kusk, mens spillere som Børsting, Tim Prica, Hannesbo osv. også er blandt de spillere, der skal have spilletid i en kamp som denne, og det er gode offensive kort. Samtidig er det en rigtig god mulighed for Makaric til at skaffe sig lidt selvtillid. Cifuentes har udtaget en vanlig stærk trup, hvor kun Oliver Ross fra U19, der scorer mange mål i ungdomsrækkerne, er udtaget som de unge nye kort.

Som nævnt ved jeg ikke meget om FIUK udover det generelle niveau i serierne. Det skal dog nævnes, at FIUK er startet forfærdeligt i Serie 1-sæsonen med nederlag i begge kampe. Dette ikke bare nederlag på almindelige cifre, men med 5-1 og hele 9-3! Det lugter altså mere af et hold på niveau med serie 2 og 3. FIUK er oprykkere fra Serie 3, og det lugter lidt af, at man ikke har niveau til højere rækker end det.

Jeg forventer, at det bliver envejstrafik, og det er en kamp, hvor AaB bør kunne vinde med 7-8 mål som minimum, hvis de formår at bevare koncentrationen. Heldigvis er der flere offensive reserver, der savner spilletid og bør være sultne efter succes og efter at vise sig frem, og det er en fordel for spillet.


FIUK – AaB Odds


FIUK – AaB Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

1 Kommentar

Skriv et svar

  1. Higuain

    Rettelse: Tim Prica er på landsholdsopgave.

    Kakeeto er i mellemtiden blevet lejet ud til Skive.