FC København-AGF – 21. November 2021 16:00

FC København vs AGF
Over 2,5
16:00 21. nov.
Tippet til 2.07
Units 5/10
Tabt
Udgivet 21. nov. 11:51

Det er overraskende for mig, at oddset er trukket i den retning efter truppernes offentliggørelse. Med Rasmus Falk retur og et par defensive fravær, så ser jeg overen som smal favorit. En dårlige bane og et endnu ikke afgjort resultat i Farum kan få indflydelse på denne kamps forløb, men ser man på de to trupper, deres seneste opgør og deres position i rækken, så forstår jeg ikke argumenterne for et prisfald på underen.

Derudover skal man medregne dagens kulisse, hvor der møder 30.000 tilskuere op i Parken, og det er stort set altid med til at skabe en kamp med større intensitet, hvor holdene tvinges til at være mere målsøgende.

FCK har Rasmus Falk tilbage i truppen. Det er uvist, om han får en plads i start-11, men den periode, hvor han er på banen, vil FCK uomtvisteligt have mere kreativitet og flere offensive strenge at spille på. 16-årige Roony er også udtaget for første gang og skulle han få en rolle, så tror jeg faktisk godt, han kan få impact på kampen, for han har driblefærdigheder og touch i en anden klasse, og det kan overraske en lettere tung AGF-defensiv.

FCK er uden Khocholava i defensiven. Han er en svækkelse defensivt og samtidig er han frygtelig til at føre bolden frem. Samlet set et stort plus for dette spil, da det svækker FCK's forsvarsspil, men til gengæld giver bedre betingelser for at flytte bolden fremad banen. FCK gav flere chancer væk mod Silkeborg efter besynderlige fejl, og det har langt fra været smertefrit i FCK-defensiven denne sæson – i hvert fald ikke efter Carls Zecas skade. Man holdt clean sheet mod Vejle og var yderst heldige med ikke at indkassere mod Silkeborg. Forinden da lukkede FCK mål ind i fem kampe på stribe og AGF, der endelig har fået gang i Patrick Mortensen, skal simpelthen kunne true FCK-defensiven.

Hverken FCK eller AGF er notoriske "over-hold". De har ganske vist spiller over linjen i deres seneste fire møder, men det er ikke så brugbart i denne sammenhæng. Det omvendte opgør endte 3-1 til FCK, men her havde Mohamed Daramy f.eks. meget stor indflydelse. AGF kom dog i gang rent offensivt, da man slog FC Midtjylland med 3-0, og det var vigtigt for AGF-offensiven, at Patrick Mortensen fik hul på bylden.

Bundu har endnu ikke ramt niveauet, men Mikael Andersson ligner en offensiv forstærkning, mens Jon Dagur Thorsteinsson har været stærk og bør kunne true en haltende FCK-defensiv – særligt hvis Kevin Diks igen bliver kørt væk fra sin højre back-position.

Kampen mellem FCN – Silkeborg tidligt søndag kan godt få indflydelse på tilgangen fra AGF. David Nielsen vil sandsynligvis altid ytre, at de vil gå efter sejren, men taber Silkeborg i Farum, så kan AGF sagtens bruge et enkelt point her, og det kan få indflydelse ift. dette spil. Vinder Silkeborg i Farum, så er AGF til gengæld tvunget til at angribe, da afstanden til top-6 så vil være min. 5 point, mens afstanden til Silkeborg vil være 7 point, og så gør man betingelserne svære inden sidste efterårs-opgør, når man hjemme møder netop Silkeborg.

FC København skal ganske enkelt gå efter sejren hele vejen. Hjemme mod et bund-6 hold, der har været enormt svingende. Man møder massiv opbakning, hvilket man generelt har haft i Parken i denne sæson. FCM er fem point foran, og gør man sig tanker om mesterskabet, så kan man ganske enkelt ikke tillade sig at smide point på hjemmebane uanset modstander.

Banen var i elendig stand under Danmarks landskamp mod Færøerne. Det kan få negativ betydning, men det er heldigvis to hold, der meget nemt kan overgå til powerfodbold og lidt mere direkte boldomgang.


FC København – AGF Odds


FC København – AGF Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv første kommentar

Skriv et svar