Tip-boosters:
- Jacoby har gode forudsætninger for at holde kampen stående, hvor han bør have en klar fordel.
- Jacoby er en rendyrket kickbokser, som altid går efter at vinde på knockout. Han har stoppet flere farlige modstandere.
- Walker var rystet i sin seneste kamp mod Cerqueira, så der er mange spørgsmål omkring ham.
Analyse
UFC Fight Night 266. Main card i Las Vegas. Letsværvægt.
Dustin Jacoby
USA
37 år (4. april 1988)
21-9-1, 14 KO, 1 sub
Ortodoks
Højde: 191 cm.
Rækkevidde: 193 cm.
Vægt: 93 kg.
Dustin ”The Hanyak” Jacoby er tidligere mester på mellemvægt hos Cage Fury FC. Han har bl.a. besejret Andrew Sanchez, Justin Ledet, Maxin Grishin, Darren Stewart, Michal Oleksiejczuk, Jung Da-Woon, Kennedy Nzechukwu, Vitor Petrino og Bruno Lopes, han har et draw med Ion Cutelaba, mens han bl.a. har tabt til David Branch, Muhammed Lawal, John Salter, Khalil Rountree, Azamat Murzakanov, Alonzo Menifield og Dominick Reyes. I kickboksning har han bl.a. besejret Wayne Barrett og Karl Roberson, mens han bl.a. har tabt til Michael Duut, Danyo Ilunga, Alex Pereira, Mourad Bouzid og Simon Marcus.
Julius Walker
USA
26 år (16. juli 1999)
7-1, 4 KO, 2 sub
Ortodoks
Højde: 193 cm.
Rækkevidde: 198 cm.
Vægt: 93 kg.
Julius ”Juice Box” Walker er tidligere mester på letsværvægt hos Peak Fighting og Synergy FC. Han har bl.a. besejret Nyle Bartling, Myron Dennis og Raffael Cerqueira, mens han har tabt til Alonzo Menifield.
Matchup
Bookmakerne forventer, at dette bliver en lovlig stor mundfuld for talentfulde Walker, om end han ikke er helt uden muligheder. Det virker som en rimelig vurdering. Den unge amerikaner var meget dominerende på den regionale scene, hvor han ødelagde sine modstandere, men historien har været en anden i hans to UFC-kampe. Han leverede en udmærket indsats mod Menifield, som var et stort step up, men det blev liv-og-død mod Cerqueira. Det er bekymrende. Brasilianeren er 0-4 i UFC. Han er blevet kørt over på under fire minutter til sammen i sine øvrige nederlag, så ham bør man ikke have problemer med. Det er muligt, at Walker løb tør for energi sent, fordi han regnede med, at han også bare kunne tage ham ud, men uanset hvad har han meget at bevise i denne kamp.
Jacoby har haft en lang karriere i både Glory og UFC. Der er altid en fare for, at bunden falder ud for en veteran med så mange kampe. Derudover er det ikke optimalt, at amerikaneren i sidste weekend var i hjørnet hos sin holdkammerat i Australien. Det må give noget jetlag. Hvis der var garanti for, at han præsterer på vanligt niveau, så ville jeg være gået all in på ham. Min forventning er, at han formår at holde kampen stående, hvor hans striking bør være for meget for Walker. Måske var det et tilfældigt slag, som Cerqueira rystede ham med, måske havde han bare en dårlig dag på kontoret, men Jacoby har stoppet modstandere som Nzechukwu og Petrino, så selvom der er flere ting, som vi endnu ikke ved om underdoggen, så synes jeg, at knockouten er et skud værd. Det er svært at give en nøjagtig chancevurdering, men jeg kommer ikke under 35 procent, så der må være værdi. Til sammenligning giver Mr. Green blot 2,30 på dette udfald, Nordicbet giver 2,35, Bwin giver 2,50, Betfair og Expekt giver 2,60, mens Bet365 giver 2,70.


Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds











