Daniel Altmaier
Frances Tiafoe
Tip-boosters:
- Tiafoe har tabt første sæt i otte af sine seneste ti kampe
- Amerikaneren spillede omkring 17 timer på fire kampe ved Roland Garros
- Altmaiers power og hjemmebane kan give ham en stærk start i Stuttgart
Analyse: Daniel Altmaier – Frances Tiafoe
Tiafoe kommer fra en hård Roland Garros kampagne, hvor amerikaneren virkelig missede en kæmpe chance mod Arnaldi. Tiafoe havde teten utallige gange i kampen, og særligt i fjerde sæt lignede han en mand, der var på vej videre, da han var foran 4 1. Alligevel formøblede han chancen, tabte kampen og smed dermed også en gylden mulighed for et dybt run ved endnu en grand slam. Den slags nederlag kan sagtens sætte sig, og jeg tror ikke nødvendigvis, at amerikaneren kommer mentalt frisk ind til græssæsonen her i Stuttgart.
Det handler dog ikke kun om de mentale tømmermænd. Tiafoe var også involveret i flere fysisk hårde opgør i Paris, og hans fire kampe varede samlet omkring 17 timer. Det er en voldsom belastning, især når man kort efter skal skifte fra grus til græs og finde en helt anden timing i spillet. Tiafoe er normalt en spiller med et højt topniveau, men han kan også være svingende, og det her spot virker ikke helt optimalt for ham.
Samtidig har amerikaneren haft en tydelig tendens til at starte langsomt i sine kampe. Han har tabt første sæt i otte af sine seneste ti opgør, og det er svært ikke at se det som et interessant mønster. På græs har han heller ikke været specielt overbevisende på det seneste, hvor det kun er blevet til fire sejre i hans seneste ti kampe på underlaget. Det åbner en dør for Altmaier, som meget vel kan sparke den ind foran hjemmepublikummet i Tyskland.
Læs resten af analysen herunder.
Altmaier er langt fra nogen specialist på græs, men han har våben, der godt kan fungere på underlaget. Tyskeren kan generere masser af power fra både forhånd og baghånd, og hvis han rammer bolden rent fra start, kan han sagtens gøre livet svært for en Tiafoe, der både fysisk og mentalt kan være mærket efter Paris. Altmaier har samtidig spillet et fint forår, og hjemmebanefordelen bør heller ikke undervurderes i et matchup, hvor de første marginaler kan blive afgørende.
Jeg siger ikke nødvendigvis, at Altmaier skal vinde kampen, men jeg synes, at første sæt markedet er spændende. Tiafoe har været langsom ud af starthullerne, han kommer fra en tung skuffelse i Paris, og han skal nu hurtigt omstille sig til græs. Hvis Altmaier kommer aggressivt ud, holder serven og presser amerikaneren fra baseline, så er der rigtig fine muligheder for, at han tager første sæt.
Spilbar ned til odds 2.50.


Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds








